Mange har hæftet sig ved de ligheder, der på en række områder er mellem 2020’erne og 1970’erne. I den forgangne uge har vi skullet et årti længere tilbage for at finde bedste sammenligning: Specielt Vesteuropa har vel ikke oplevet en mere truende situation siden Cubakrisen i oktober 1962.
Set i det lys er det naturligt, at alle andre nyheder træder i baggrunden. Også de alvorlige, og måske især dem, fordi folk ikke orker at høre om flere ulykker.
Men en ulykke er den britiske krisepakke med store, ufinansierede skattelettelser, ovenikøbet med vægt på at lempe topskatter. En af de ligheder, der er til 1970’erne, er politikernes ulyst til at tage de nødvendige beslutninger i den økonomiske politik. Men krisepakken fra den nye premierminister Liz Truss er mere uansvarlig end noget, der skete dengang, i hvert fald i et stort, europæisk land. At hælde penge ud i samfundet for at bekæmpe prisstigninger svarer til at prøve at slukke en brand med benzin. Markederne svingede da også straks øksen og sendte pundet brat ned og den britiske statsrente brat op.
Så vidt, så skidt. Udygtige og populistiske statsledere er trods alt set før. Men det bliver mere uhyggeligt endnu. Torsdag fik den britiske centralbank renten godt et procentpoint ned igen ved at love støtteopkøb af statsobligationerne. ”Hvis dysfunktionen i markedet fortsætter eller forværres, så den der være en væsentlig risiko for den finansielle stabilitet i Storbritannien,” forklarede banken ifølge Børsen.
Men det er ikke markedet, der er dysfunktionelt. Det er tværtimod rationelt. Måske er centralbanken bare høflig over for regeringen, men den spiller med på en fortrængning om, hvad der er sket. Samme fortrængning må gøre sig gældende, når finansminister Kwasi Kwarteng ifølge BBC i fuld alvor har fortalt sine partifæller i parlamentet, at de voldsomme udsving på markederne ikke skyldes krisepakken eller regeringens politik, men derimod krigen i Ukraine. Den almindelige brite fortrænger måske også, hvad der sker. I hvert fald var ingen historie om krisepakken torsdag aften på topti-listen over de meste læste på BBC.
På den anden side viste en ny meningsmåling ifølge Berlingske det største forspring nogensinde til oppositionspartiet Labour. Man må håbe, at de udsigter bringer regeringspartiet til fornuft. Lige nu er det ved at destabilisere et af Europas største lande, og det vil også smitte af på nabolandene – herunder Danmark.
Et navn til krisen
Kriser ender altid med at få et forsimplet, men fyndigt navn, som siger mere om, hvordan folk oplevede krisen, end hvad den faktuelt bestod i. Hvad skal vi kalde den krise, vi er på vej ind i nu? ”Kapitalkrisen” er et bud. Pensionsformuerne er skrumpet, og det vil formentligt tage år – måske mange af dem – før tabet er indhentet. Borgere over hele den rige verden må moderere ambitionerne for deres alderdom. Det vil de som minimum blive skuffede over. Retfærdigt eller ej vil pensionsselskaberne være en oplagt syndebuk, og disse kan så sende skylden videre til eksterne kapitalforvaltere.
Den kamp er måske så småt i gang. Det tyder en bisætning i en artikel i Børsen på. Den handler om, at 40 års stabilitet er slut, og den verdensførende kapitalforvalter Blackrock konstaterer, at afkast ikke længere kommer af sig selv: “Fremadrettet bliver det sværere, og det kræver, at man ændrer sin portefølje meget hyppigere. Vi kommer ikke til at se et boomende marked for både aktier og obligationer.”
Hyppigere porteføljeændringer vil i hvert fald holde indtjeningen høj hos kapitalforvaltere, og dermed hos Blackrock selv. Hvad det i øvrigt skulle hjælpe, forklares ikke. Kunderne i pensionssektoren vil forhåbentligt stille de spørgsmål, som Børsen ikke nåede at få med i sin i øvrigt meget læseværdige artikel. Højere forvaltningsomkostninger er heller ikke det, der er brug for lige nu.
Moden majestæt søger ny presserådgiver
Apropos det med, at krigens alvor fortrænger andre nyheder: Ifølge Prins Joachim fik han kun fem dages varsel om, at hans børn ikke længere skal være prinser og prinsesser. Hastværket tyder på, at kongehuset har brugt det gamle trick med at fortælle trælse nyheder, mens offentligheden er optaget af noget andet.
I dette tilfælde mislykkedes det, og hastværket bidrog kun til at eskalere situationen.
Sten Thorup Kristensen
