Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Kultur

Medieanmeldelse – Det globale syd vs. vestens sølvpapirhatte

Sten Thorup Kristensen

mandag 11. december 2023 kl. 17:55

Dubai

Det har forarget, at COP28 foregår i de forenede emirater, og at konferencens præsident, Sultan al-Jaber, endda er direktør for et olieselskab. Senest har det vakt opmærk­somhed, at han i en paneldebat har sagt, at der ikke fin­des videnskabeligt bevis for, at det er nødvendigt at ud­fase fossile brændstoffer for at nå klimamålene. Dette udsagn anser både DR og Berlingske som en rygende pi­stol. Førstnævnte beskriver det i en rubrik som ”latterligt”, mens sidstnævnte skriver, at sultanen ”tydeligvis (har) valgt side”.

Teknisk set har sultanen dog ret. Alene ud fra orde­ne kan man diskutere, om udsagnet er relevant, al den stund det umuligt kan bevises videnskabeligt, at en fuld­stændig udfasning af fossile brændstoffer er nødvendig, uanset hvor rigtigt dette måtte være. Men i konteksten var udsagnet relevant, og denne kontekst kan alle følge i debatten, der ligger på YouTube (følg med fra ca. 7 timer og 20 minutter).

Debatten var arrangeret af den feministiske organisa­tion SHE Changes Climate, som mener, at klimaproblemet er blot endnu en patriarkalsk bestemt ulykke, hvor mænd har truffet beslutninger, som nu bringer kvinder, børn og handicappede i livsfare. Nu er det afgørende, at kvinder får penge til at gennemføre klimainitiativer. Dette er ikke en satirisk udlægning – det er faktisk, hvad der bliver sagt.

Sultanens famøse udtalelse kom i forlængelse af, at en af deltagerne i debatten, den tidligere irske præsident Mary Robinson, havde presset ham til at bruge ordet ”ur­gency”. Det var ikke nok for hende, at han talte om en fast track-nedfasning af fossile brændstoffer som energikilde. Det var jo bare management-sprog, sagde hun.

Man forstår sultanens frustration. Han kommer fra et land, der mere end de fleste vil blive ramt af den grønne omstilling. Alligevel har han taget handsken op og forsøgt at lægge en plan for, hvordan man praktisk kan komme i mål, uden at verden synker ned i fattigdom. Nu skal han høre sig belært af dybt usaglige meningsmagere fra den rige verden, der ikke bare vil have ham til at gøre det rigti­ge, men også til at bruge samme ord, som de selv bruger.

Således kommer debatten til at afspejle konfrontati­on mellem det globale syd og vesten. Vesten har mange gode værdier, som folk i lande som Ukraine, Kina og Iran efterstræber med livet som indsats. Men vesten kommer også med en frastødende arrogance – en opfattelse af, at vi besidder en moralsk overhøjhed fem minutter efter, at vi har dannet et nyt synspunkt. Det er det, man ser, når en ikke-vestlig topchef med en vigtig opgave at udføre er nødt til at stå skoleret for de usaglige aktivister.

Så der er ikke noget at sige til, at temperamentet løber af med Sultan al-Jaber, og at han får sagt tingene rigeligt firkantet. Naturligvis vil menneskeheden ikke blive sendt tilbage i grotter, selv om fossile brændstoffer bliver hur­tigt og fuldstændigt udfaset. Men det kan ikke undgå at ramme økonomien. Og det vil være særligt alvorligt i lan­de, der i forvejen ikke er rige. Sult og nød, bogstaveligt talt, vil være den sandsynlige konsekvens.

Det sidste benægter Mattias Söderberg, ”klimarådgiver” i Folkekirkens Nødhjælp, over for DR. Det er ham, der bru­ger ordet ”latterligt”. ”Det er sandt, at vi skal lave om på vores liv. Vi skal ændre meget. Vi skal spise anderledes, rej­se mindre og forbruge mindre. Men vi skal ikke til at være hulemænd igen,” forklarer han. Det skulle han sige til gen­nemsnitsborgeren i Asien eller Afrika, der ikke rejser nogen steder, og som i forvejen, allerede af økonomiske årsager, følger moderne vestlige kostråd om at spise mindre kød. Det er for dem, at mindre forbrug betyder nød.

Uforstanden er himmelråbende, og den omfatter også medierne. In casu, følger Berlingske og DR følger virkelig med i, hvad der foregår ude i verden, eller leverer man bare et kondensat af sladder og forargelse fra favoritterne på de sociale medier? Og har man gjort sig den umage fak­tisk at sætte sig ind, hvad alt det med klimaet handler om?

Det kan faktisk, med få midler, gøres meget bedre. Se f.eks. Deutche Welles dækning af samme sag. Med lidt umage kan man altså nå at informere sine læsere sagligt om udkommet af COP28. Det bliver spændende, for Sul­tan al-Jabar synes at lægge op til et opgør.

Han pointerer, at formandskabet har besluttet ikke at gå på kompromis med fakta, og han bruger et par gange det udtryk, at verden skal have en ”moden” tilgang til kli­maspørgsmålet. Mon ikke det skal forstås som et svirp til vestens klimabevægelse, og særligt en ung kvinde fra et af Stockholms mere mondæne kvarterer.

Sten Thorup Kristensen

[postviewcount]

Relaterede nyheder

Jobannoncer

CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S
Region H
Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
Dansk Sygeplejeråd søger digitalt indstillet økonomimedarbejder med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z
Region Hovedstaden
Liftra ApS i Aalborg søger en Finance Controller med ”speciale” i Transfer Pricing
Region Nordjylland
Nyt job
Forbrugerrådet Tænk søger en ny direktør
Region Hovedstaden
Nyt job
INSTITUTLEDER PÅ AAU BUSINESS SCHOOL – Aalborg Universitet
Region Nordjylland

Mere fra ØU Kultur

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank