Det har forarget, at COP28 foregår i de forenede emirater, og at konferencens præsident, Sultan al-Jaber, endda er direktør for et olieselskab. Senest har det vakt opmærksomhed, at han i en paneldebat har sagt, at der ikke findes videnskabeligt bevis for, at det er nødvendigt at udfase fossile brændstoffer for at nå klimamålene. Dette udsagn anser både DR og Berlingske som en rygende pistol. Førstnævnte beskriver det i en rubrik som ”latterligt”, mens sidstnævnte skriver, at sultanen ”tydeligvis (har) valgt side”.
Teknisk set har sultanen dog ret. Alene ud fra ordene kan man diskutere, om udsagnet er relevant, al den stund det umuligt kan bevises videnskabeligt, at en fuldstændig udfasning af fossile brændstoffer er nødvendig, uanset hvor rigtigt dette måtte være. Men i konteksten var udsagnet relevant, og denne kontekst kan alle følge i debatten, der ligger på YouTube (følg med fra ca. 7 timer og 20 minutter).
Debatten var arrangeret af den feministiske organisation SHE Changes Climate, som mener, at klimaproblemet er blot endnu en patriarkalsk bestemt ulykke, hvor mænd har truffet beslutninger, som nu bringer kvinder, børn og handicappede i livsfare. Nu er det afgørende, at kvinder får penge til at gennemføre klimainitiativer. Dette er ikke en satirisk udlægning – det er faktisk, hvad der bliver sagt.
Sultanens famøse udtalelse kom i forlængelse af, at en af deltagerne i debatten, den tidligere irske præsident Mary Robinson, havde presset ham til at bruge ordet ”urgency”. Det var ikke nok for hende, at han talte om en fast track-nedfasning af fossile brændstoffer som energikilde. Det var jo bare management-sprog, sagde hun.
Man forstår sultanens frustration. Han kommer fra et land, der mere end de fleste vil blive ramt af den grønne omstilling. Alligevel har han taget handsken op og forsøgt at lægge en plan for, hvordan man praktisk kan komme i mål, uden at verden synker ned i fattigdom. Nu skal han høre sig belært af dybt usaglige meningsmagere fra den rige verden, der ikke bare vil have ham til at gøre det rigtige, men også til at bruge samme ord, som de selv bruger.
Således kommer debatten til at afspejle konfrontation mellem det globale syd og vesten. Vesten har mange gode værdier, som folk i lande som Ukraine, Kina og Iran efterstræber med livet som indsats. Men vesten kommer også med en frastødende arrogance – en opfattelse af, at vi besidder en moralsk overhøjhed fem minutter efter, at vi har dannet et nyt synspunkt. Det er det, man ser, når en ikke-vestlig topchef med en vigtig opgave at udføre er nødt til at stå skoleret for de usaglige aktivister.
Så der er ikke noget at sige til, at temperamentet løber af med Sultan al-Jaber, og at han får sagt tingene rigeligt firkantet. Naturligvis vil menneskeheden ikke blive sendt tilbage i grotter, selv om fossile brændstoffer bliver hurtigt og fuldstændigt udfaset. Men det kan ikke undgå at ramme økonomien. Og det vil være særligt alvorligt i lande, der i forvejen ikke er rige. Sult og nød, bogstaveligt talt, vil være den sandsynlige konsekvens.
Det sidste benægter Mattias Söderberg, ”klimarådgiver” i Folkekirkens Nødhjælp, over for DR. Det er ham, der bruger ordet ”latterligt”. ”Det er sandt, at vi skal lave om på vores liv. Vi skal ændre meget. Vi skal spise anderledes, rejse mindre og forbruge mindre. Men vi skal ikke til at være hulemænd igen,” forklarer han. Det skulle han sige til gennemsnitsborgeren i Asien eller Afrika, der ikke rejser nogen steder, og som i forvejen, allerede af økonomiske årsager, følger moderne vestlige kostråd om at spise mindre kød. Det er for dem, at mindre forbrug betyder nød.
Uforstanden er himmelråbende, og den omfatter også medierne. In casu, følger Berlingske og DR følger virkelig med i, hvad der foregår ude i verden, eller leverer man bare et kondensat af sladder og forargelse fra favoritterne på de sociale medier? Og har man gjort sig den umage faktisk at sætte sig ind, hvad alt det med klimaet handler om?
Det kan faktisk, med få midler, gøres meget bedre. Se f.eks. Deutche Welles dækning af samme sag. Med lidt umage kan man altså nå at informere sine læsere sagligt om udkommet af COP28. Det bliver spændende, for Sultan al-Jabar synes at lægge op til et opgør.
Han pointerer, at formandskabet har besluttet ikke at gå på kompromis med fakta, og han bruger et par gange det udtryk, at verden skal have en ”moden” tilgang til klimaspørgsmålet. Mon ikke det skal forstås som et svirp til vestens klimabevægelse, og særligt en ung kvinde fra et af Stockholms mere mondæne kvarterer.
Sten Thorup Kristensen
