Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Kultur

Medieanmeldelse – Energiø-skandale har forladt startblokken

Sten Thorup Kristensen

mandag 22. maj 2023 kl. 17:55

Energiø-skandale har forladt startblokken

Her kan du tilmelde dig Økonomisk Ugebrevs gratis nyhedsbreve om:

Aktieinvestering, Finansiel virksomhed, Ledelse & Strategi, Samfundsansvar og Bestyrelsesarbejde

━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━

Bent Flyvbjerg, professor ved Oxford og IT-universitet herhjemme, har gennem sin karriere samlet en database med nøgletal fra 16.000 store projekter, primært vedrørende byggeri og anlæg, siden 1910. Han var tidligere på året medforfatter på en ny bog, som har vakt international opmærksomhed: ”How big things get done – The surprising factors behind every successful project, form home renovations to space exploration.

En nedslående konklusion er, at det ikke er en myte, at den slags projekter næsten altid løber af sporet. 99 pct. af dem overskrider enten tidsramme, budget eller begge dele, og i den sidste procent må man hver anden gang give køb på de funktionelle målsætninger for at få tid og penge til at hænge sammen.

Vindmølleprojekter ligger i den gode ende. De er relativt standardiserede, så det er nemt at genbruge egne og andres erfaringer. Men dette vil næppe gøre sig gældende ved de kommende års store anlægsprojekter i Nordsøen og Østersøen, som er mere komplekse og skal omfatte andre energiformer og power to X. Hvortil kommer, at der bliver kamp om de nødvendige råstoffer, som Weekendavisen skriver om. Det er endnu et åbent spørgsmål, om det overhovedet er muligt at opføre så mange vindmøller på en gang, som Danmark og andre lande satser på.

De danske energiøer kommer således også til at høre til de 99 pct. Det kan man allerede nu fastslå, for Børsen har med få dages mellemrum kunnet afsløre, at en ”pensionsfinte”, altså en ekstra beskatning af pensionsmidler, skal dække en ”pludselig” merudgift på energiøen Bornholm og at staten skal have en ejerandel på 25 pct. af energiøerne.

Det ligner klassisk spin, hvor man langsomt lukker luften ud af dårlige nyheder, så de aldrig bliver til store overskrifter i brede medier. Det med statens medejerskab kan endda sælges som en positiv nyhed om, at vi alle sammen får andel i gevinsten.

Men det sandsynlige er, at vi alle, i hvert fald i den første lange periode, i stedet får andel i en regning. Enhedslistens opslag på sociale medier om, at ”fællesskabet naturligvis (skal) have solidt medejerskab over dansk vindenergi, så profitten ikke blindt ender i lommen på aktionærer og rigmænd,” har vi hermed gemt og dokumenteret, så vi om et par år, når den grumme virkelighed står klart for alle, på usympatisk vis kan smide det i hovedet på partiet. Man må håbe, at de brede medier vågner op i god tid, inden denne virkelighed materialiserer sig. Og nej, det handler ikke om at prioritere økonomi mod bæredygtighed. Man gavner ikke den grønne omstilling ved hasarderede satsninger, der tømmer puljen af ressourcer.

Pensionsopsparere med dobbelt eksponering

Det er lidt vemodigt, at Torben Möger Pedersen forlader topchefposten i PensionDanmark, for han er en af de sidste tilbageværende pionerer fra dengang, hvor pensionskasserne kom til verden med Schlüter-regeringens reformarbejde.

Heldigvis er det dog ikke alle Mögers ideer, der er blevet til noget. Han var i mange år fortaler for OPP-projekter, altså offentligt/privat samarbejde, hvor PensionsDanmark så kunne komme med penge. Det er en tankegang, der kun har relevans for stater med lav kreditværdighed, som har svært ved at hente kapital på obligationsmarkederne. Det hold var Danmark på, dengang Möger var ung, men det er immervæk også lang tid siden nu. De seneste tre årtier har OPP i Danmark bare været at føre skatteydernes penge over til pensionskasser.

PensionDanmark synes stadig at have en strategi om, at man skal danse kinddans med den rige stat. Det ligner i hvert fald tanken bag at vælge Finansministeriet departementschef Peter Stensgaard Mørch som Mögers afløser, selv om det kræver krumspring og særaftaler at opnå en fit & proper-godkendelse fra Finanstilsynet. ATP var som bekendt gennem et tilsvarende forløb sidste år, da selskabet hyrede en anden tidligere departementschef fra Finansministeriet, nemlig Martin Præstegaard.

Ser bestyrelserne bag disse ansættelser rigtigt? Tesen må være, at der ligger en betydelig økonomisk gevinst i at forstå, hvad staten har gang i, og på den måde kunne koble sig op på dens projekter. Men dermed eksponerer man også sine medlemmer og kunder for den risiko, staten påtager sig.

Det er bl.a. derfor, man skal holde godt øje med statens vindprojekter. Dem får man en lodseddel i som skatteyder, og får man en mere som pensionsopsparer, fordobler man ikke bare sin chance for gevinst, men også sin risiko for tab.

Sten Thorup Kristensen

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Relaterede nyheder

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Kultur

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank