Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Kultur

Medieanmeldelse – Prisen på et venskab

Sten Thorup Kristensen

mandag 21. august 2023 kl. 17:55

Medieanmeldelse – Prisen på et venskab

For en dansker er det naturligvis ekstra sjovt at følge Tour de France i disse år. Men også i resten af verden bliver showet betragtet med fascination. Det er den meget moralsk tænkende unge generation, der viser den bedste side af sig selv i en ædel (og forhåbentligt dopingfri) kappestrid mellem sympatiske atleter.

Men der er en enkelt mislyd: Når Vingegaards rival, Tadej Pogacar, rækker armene i vejret efter endnu en sejr, ser man sponsortrøjen fra De Forenede Arabiske Emirater (UAE), der har et behov for at løfte sit image over for den vestlige offentlighed. 

Behovet opstår, fordi landet gør sig skyldig i en række grove overtrædelser af menneskerettighederne, herunder, ifølge organisationer på området, bortførsel af borgere, der opholder sig i andre lande, og fængsling og tortur af politiske afvigere. På tilsvarende vis er Bahrain sponsor for et stort cykelhold.

Cykelfans har nok vænnet sig til mislyden i en grad, at de ikke længere hører den. Men når Saudi Arabien nu vil investere i omegnen af 100 mia. kroner i europæernes yndlingssport, fodbold, er støjen tydelig. Det er utilsløret sportswashing. Og røster i debatten mener, at det er en reel strategisk trussel mod vesten, at saudiaraberne bare kan købe den goodwill tilbage, som de hver dag mister ved deres ugerninger på menneskerettighedsfronten.

The Economist råder imidlertid i en tænksom leder til at lade det fare. Ja, det er en strategisk trussel, men det skib er for mange år siden dampet ud af havnen, da vesten allerede køber store mængder olie fra og sælger store mængder våben til Saudi Arabien. 

Det er heller ikke ideelt. Men man kan ikke bare melde sig ud af realpolitikken, heller ikke den geopolitiske sådanne. Det har længe været praksis at bøje sig for olielande, men en ny dimension er kommet til i de seneste årtier: Vesten mister magt til lande, som ikke nødvendigvis vil os det godt – i hvert fald ikke kun godt.

I den situation kan man ikke være alt for kræsen med, hvem man plejer venskabelige relationer med. Sagt på økonom-sprog: Udbuddet af potentielle venner falder, mens efterspørgslen stiger, og så stiger prisen på venskaber.

Hvad det helt lavpraktisk handler om, får man et indtryk af ved at læse Børsens dækning (her og her) af udenrigsminister Lars Løkke Rasmussens besøg i Kina. Han var statsminister, da der skulle deles 5G-licenser ud. Avisen kan bl.a. fortælle om det hårde pres, Kina lagde på Danmark for at lade Huawei komme til fadet.

Det var en blanding af trusler mod f.eks. svinekødseksporten og psykisk pres, som når en ambassadør hidsigt råbte ad de danske embedsmænd, der var indkaldt til møde. Man fornemmer, at historien er solgt til Børsen for at forklare, hvorfor regeringen vil tækkes de mellemøstlige regimer med et forbud mod koranafbrænding. Artiklen er god alligevel og giver et sjældent indblik i, hvor dramatisk relationen til Kina kan være for politikere og erhvervsfolk.

Cykling er blevet en populær sport blandt erhvervsledere. Dem, som har taget sig denne hobby, både som tilskuere og som udøvere, kan således glæde sig over at kunne forene business og pleasure: Der er en sammenhæng mellem deres daglige arbejde, og at sportens største stjerne i et halvt århundrede er i et diktaturs sold.

Erhvervsdækning for folket

Vi har tidligere været inde på det på denne plads: Over nogle årtier er der sket en dramatisk omstilling af dansk erhvervsliv. Det var tidligere præget af landbrug og små industrivirksomheder. Nu fylder nogle få store virksomheder rigtigt meget. Ændringen var ubemærket indtil i år, hvor det er blevet synligt for enhver, hvor stor Novo Nordisk er i forhold til vores lille fædreland.

Der bliver skrevet om det i aviserne, og det har også været taget op i to podcasts fra JP/Politiken: Bundlinjen og Boraghi & Pengedoktoren. De pågældende afsnit vil næppe bringe noget nyt til mange af Økonomisk Ugebrevs læsere, men det er sagt uden malice overhovedet, for det er al ære værd, at medier gør dette vigtige stof tilgængeligt for det flertal af danskerne, der ikke løbende følger erhvervsnyheder.

Men det er en tanke værd, at medierne tilsyneladende instinktivt breder målgruppen ud, når det foregår på lyd, i forhold til når det foregår på skrift. Hvis man ser en større målgruppe, skulle det også afspejles i, hvordan man skriver de daglige artikler. Omvendt, hvis der er en efterspørgsel efter lyd, burde man vel også producere noget, som giver merværdi til de særligt interesserede.

Sten Thorup Kristensen

[postviewcount]

Jobannoncer

CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S
Region H
Spændende og alsidig stilling som økonomi- og administrationschef
Region Hovedstaden
Aage V. Jensen Naturfond søger en erfaren økonomichef
Region Hovedstaden
Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
Dansk Sygeplejeråd søger digitalt indstillet økonomimedarbejder med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z
Region Hovedstaden
Medarbejder til tilsynet med markedet for kryptoaktiver og betalingstjenester
Region H
Økonom til analyser af arbejdsmarkedet
Region H
Financial Controller til Process Integration ApS
Region Midt
Liftra ApS i Aalborg søger en Finance Controller med ”speciale” i Transfer Pricing
Region Nordjylland
Forbrugerrådet Tænk søger en ny direktør
Region Hovedstaden
INSTITUTLEDER PÅ AAU BUSINESS SCHOOL – Aalborg Universitet
Region Nordjylland
Økonom til tilsynet med realkreditinstitutter
Region H
Skatteministeriet søger kontorchef til Organisering og Governance
Region H

Mere fra ØU Kultur

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank