Normalt sælger låsesmeden David Topsøe-Keller hvert år et par pengeskabe eller tre fra sin forretning i Hellerup. For tiden sælger han i gennemsnit ét om dagen, fortæller Berlingske. Kunderne vil undgå de negative renter i bankerne. Man skal have ca. 1 mio. kr., og regne med negative renter på nuværende niveau et år frem, før pengeskabet er tjent hjem. Og samtidig eksponerer man sig for brutale hjemmerøverier. Har man væsentligt større formuer liggende, er det bedre at finde sig en investeringsmulighed for dem.
Der er altså meget få situationer, hvor det er et rationelt valg at købe et pengeskab til at opbevare sin formue i. Alligevel gør folk det. Det siger noget om styrken af de følelser, der er i spil.
De gode og velstående borgere i Hellerup ser endda ikke ud til at være undtagelsen. Også folk med mindre formuer slår knuder på sig selv for at undgå negative renter. Børsen kan således fortælle, at udlånet til boliger stort set er stagneret, selv om boligpriserne er tordnet i vejret under coronaen. Forklaringen er, at boliglånerne foretrækker at nedbringe deres lån mere end sædvanligt, frem for at ligge med likviditet, der bliver pålagt negativ rente.
Det sidste må få nationalbankdirektør Lars Rohde til at brumme. Alle økonomistuderende lærer, at når man sænker renten, motiverer man aktørerne til at låne og bruge penge, og dermed stimulerer man hele økonomien. Det er det, der er meningen med det hele, og som har nået et ekstremt niveau med de negative renter.
Men når aktørerne tværtimod reagerer på negative renter ved at nedbringe deres lån, er kæden hoppet af. I begyndelsen, da centralbankerne lancerede negative renter, diskuterede man, hvor langt det var muligt at gå ned. Men måske er grænsen for længst passeret. Aktiemarkederne reagerer med stor nervøsitet, hver gang det antydes, at centralbankerne vil gå mod en normalisering af renterne. Men måske er det bare en psykologisk barriere, man skal over. Det store spørgsmål er: Kan man i dag hæve renten, uden at det vil ændre det helt store for den økonomiske aktivitet?
Tågesløret om vaccinerne
Den statsstøttede danske vaccine kan i bedste fald være klar i slutningen af i år, fortalte sundhedsminister Magnus Heunicke på pressemødet mandag. DR viste sit værd som statsmedie ved efterfølgende diskret at rette i live-opdateringen fra mødet, så det nu fremgår, at det er ultimo næste år, vaccinen kommer. Men det er heller ikke rigtigt. På det tidspunkt kan en ansøgning i bedste fald sendes af sted. Og med mindre denne får fast track-behandling hos myndighederne, vil vaccinen først være klar til brug i begyndelsen af 2023, fortæller Bavarian Nordics direktør Paul Chaplin til Børsen.
Når nu en danskudviklet og -produceret vaccine angiveligt er så vigtigt i strategien, er det lidt underligt, at ingen af de andre på pressemødet bemærkede og rettede sundhedsministerens fortalelse. Men der er så meget i den sag, der er underligt. F.eks. er det det helt forkerte træk, man har foretaget, hvis man vil have dansk selvforsyning. Sandsynligheden for, at den danske vaccine nogensinde bliver godkendt, er nemlig ganske lille. Om et år vil der være cirka 30 bud på en vaccine, og kun de bedste og mest sikre af dem vil blive anvendt.
Underligt er det også, at ingen private investorer eller virksomheder tilsyneladende har villet sætte penge på spil for den danske vaccine. Bavarian vil ikke engang gøre det selv. Paul Chaplin er i interviewet med Børsen meget omhyggelig med at aflevere det budskab, at selskabet ikke påtager sig nogen risiko. Hvis det er sandt, er det misvisende at tale om, at staten har givet støtte til vaccinen. Staten har i så fald bare købt en ydelse – nemlig et forsøg på at udvikle en vaccine. Skulle det lykkes, skal man til overflod dele fortjenesten med Bavarian.
Og hvor blev vores berømmede vaccine-partnere, Israel og Østrig, for øvrigt af?
Det hele lugter af, at regeringen brænder nogle hundrede millioner skattekroner af for at redde ansigt. En anden sag viser, at regeringen udmærket godt ved, hvad man gør, hvis man vil sikre vaccinedækning. Mediet Journalista har med noget besvær fået en aktindsigt, der viser, at der er bestilt vacciner nok til, at hver dansker fra vugge til grav kan få otte stik. Det er naturligvis, fordi man har købt forskellige vacciner, før man vidste, hvilke der ville være bedst. Prisen er 3,2 mia. kr., og set i det lys er det selvfølgeligt ikke så mange penge ekstra, man bruger på den danske vaccine.
Sten Thorup Kristensen
