Tiderne, hvor en selvejende dansk fodboldklub kunne klare sig på eliteniveau, har længe været fortid, og nu er vi nået til næste skridt i klubbernes økonomiske udvikling: Tidspunktet, hvor man må sælge sig til udlandet for at få forretningen til at hænge sammen.
De tre ældste fodboldklubber i Danmark er alle børsnoterede. Den ældste klub er Kjøbenhavns Boldklub (i dag FC København) fra 1879 efterfulgt af AGF (1880) og AaB (1885).
Men udover at være et stykke danmarkshistorie er fodboldklubber i dag professionelle virksomheder, og i kampen mellem de to dele af klubbernes selvforståelse vinder pengene.
Seneste skridt i den retning leverede Silkeborg IF Invest, da man i 2024 solgte 80 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet Silkeborg IF A/S til amerikanske Trivela Group LLC. Dermed fulgte Silkeborg i hælene på AaB, som i 2023 blev overtaget af tyske Sport Strategi Excellence 22, og Brøndby, som i 2022 solgte aktiemajoriteten til amerikanske Global Football Holdings.
Parken Sport & Entertainment og AGF er stadig på danske hænder, men hvor længe?
Set fra en investors synsvinkel er de udenlandske ejeres indtog interessant, da de må formodes at være blottet for sentimentalitet omkring klubbernes historie, og i stedet anlægge en strengt økonomisk synsvinkel på deres investering.
Hvis det kan vende kroniske underskudsforretninger til overskudsgivende virksomheder, er det vanskeligt at have indvendinger. I hvert fald set med en investors briller.
Inden begejstringen tager overhånd, bør man dog erindre, at de danske klubber kun er brikker i de nye ejeres større spil, som også involverer fodboldklubber i andre lande. Man kan principielt forestille sig, at en dansk klub tildeles en rolle i det spil, som er økonomisk fordelagtigt for koncernen, men ikke for den danske klub isoleret set.
Inden man køber aktier i klubber som Brøndby, AaB og Silkeborg i troen på, at de nu bliver rentable forretninger, bør man derfor stadig holde øje med klubbernes regnskaber.
Bruno Japp
