Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Langers Skarpe – Klar historie fra markedet: Recession forude

Morten W. Langer

lørdag 12. august 2023 kl. 12:30

Langers Skarpe – Klar historie fra markedet: Recession forude

Finansmarkedernes signaler har den seneste uge ikke været til at tage fejl af: Vi står foran en recession i den vestlige verden, i årets sidste kvartal eller første kvartal 2024.

Historisk har de store bevægelser på aktiemarkedet været en glimrende ledende indikator for, hvad der ligger forude i makroøkonomien. Aktiemarkedet er ofte 6-9 måneder forude for den virkelighed, vi kan se direkte i de aktuelle nøgletal, som jo typisk er historisk bagudrettede.

Problemet er, at vi først et godt stykke tid efter den store bund eller den store top på aktiemarkedet kan se, at der virkelig var tale om af de store vendinger.

I den seneste udgave af vores markedsanalyse for otte dage siden var vores vurdering, at aktiemarkedet efter stigninger siden oktober sidste år endelig havde nået toppen. Konklusionen lød, at vi havde skiftet fra et positivt syn på aktierne til “neutral med pil nedad.”

I denne opdatering skifter vi igen ved at droppe det “neutrale” og skifte signal til “pil nedad.”

Vi har på det seneste fået mange flere signaler, der bekræfter at aktierne har toppet. Eller sagt på en anden måde: Vi står foran en recession om 2-3 kvartaler, og det betyder, at vi bør tage overordnet risiko ud af vores aktieportefølje, og vi bør starte med at skifte aktier inden for det cykliske/vækst ud med defensive/value aktier.

Så der kan fortsat være gode penge at tjene på aktiemarkederne de næste måneder. Men vores investeringsvalg skal ske ud fra en helt anden underliggende historie.

I det følgende gennemgår vi nogle af de signaler, som får mig til at tro på svære tider forude for aktiemarkederne.

For det første fortsætter tendensen med stigende lange obligationsrenter, som vi fremhævede for en uge siden. Udsigten til et markant stigende udbud af statsobligationer er vigtige drivkræfter bag de højere obligationsrenter. Udbuddet kan komme i kølvandet på potentielle statsgældskriser i USA og Sydeuropa på grund af stigende arbejdsløshed og øgede offentlige udgifter og høje genfinansieringsrenter, når landenes statsgæld skal fornys og forlænges.

For det andet har udsigten til en økonomisk recession indtil nu givet øget tro på, at centralbankerne kunne sætte de korte renter ned tidligere end antaget. Vi bemærker, at renten på den tyske toårige statsobligation siden starten af juli er faldet fra 3,4 procent til 3,0 procent. Det er umiddelbart en positiv udvikling, fordi det ville betyde billigere kort finansiering til blandt andet boligejere med korte flekslån. Men husk: baggrunden er stadig tro på en recession forude.

Men den positive drivkraft er måske ved at blive spoleret på grund af skuffende amerikanske inflationstal (PPI) i den forgangne uge.  Selvom de fleste havde forventet fortsat faldende inflation herfra, er der opstået ny tvivl, om det sker. Også høje oliepriser igen efter en stigning fra 68 USD i juni til 83 USD nu kan udløse et nyt inflationspres.

Forventningen til endnu en renteforhøjelse fra den amerikanske centralbank fik fredag et skub opad, og sandsynligheden for en renteforhøjelse er mere end fordoblet den seneste måned (til 23 pct. ved rentemødet den 31. januar 2024). Det begynder at ligne en grim cocktail.

For det tredje sker der nu tydeligvis en forstærket sektor rotation på aktiemarkedet. De professionelle investorer trækker kapital ud af cykliske aktier, blandt andet industri og transport, og vækstaktier (blandt andet tech) – for at køre kapitalen over i mere sikre papirer, typisk defensive papirer som health care, forsikring, forsyning og stabile forbrugsvarer.

Dette skifte kommer ikke i en lige linje, men med zigzag bevægelser over en længere periode. Så man kan som investor også gennemføre samme omlægning over en længere periode i forlængelse af, at markedet genbekræfter det billede, vi har tegnet ovenfor.

I Økonomisk Ugebrev Portefølje (og dermed investeringsfonden ØU Invest) er vi i fuld gang med denne omlægning, så vi har på det seneste taget meget risiko ud af porteføljen. Omlægningen vil vi forsætte med over den næste måned, når og hvis vi får genbekræftet vores opfattelse af markedsudviklingen.

For det fjerde har det længe været opfattelsen, at ny økonomisk fremgang i Kina kunne være med til at holde gang i hjulene i Europa (især Tyskland) og USA. Efter den seneste uges meget skuffende væksttal og stor nervøsitet for en gældskrise i den kinesiske ejendomssektor er der taget meget ud af de positive forventninger. Frem for at bidrage til fremgang i den vestlige verden kan øgede risici for en gældskrise i Kina trække det hele endnu mere ned. Efter tilbagefald i de seneste uger er Shanghai-indeks nu tæt på årets laveste.

For det femte ser vi også bekræftelser på det billede, vi har tegnet, ud fra den tekniske analyse af aktiemarkedet. Det styrende europæiske indeks, tyske DAX, er faldet under 50 dages glidende gennemsnit, og det tyske indeks er nu sendt tilbage til samme niveau som februar 2023.

Det amerikanske Nasdaq 100 indeks har også vist stor svaghed på det seneste, og det virker nu som om, at tech-aktierne storhedsperiode for alvor er slut. Alene gevinsthjemtagning synes at kunne sætte dette indeks meget ned herfra.

Morten W. Langer

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
Dansk Sygeplejeråd søger digitalt indstillet økonomimedarbejder med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z
Region Hovedstaden
Nyt job
Medarbejder til tilsynet med markedet for kryptoaktiver og betalingstjenester
Region H
CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S
Region H
Liftra ApS i Aalborg søger en Finance Controller med ”speciale” i Transfer Pricing
Region Nordjylland
Nyt job
Forbrugerrådet Tænk søger en ny direktør
Region Hovedstaden
Nyt job
INSTITUTLEDER PÅ AAU BUSINESS SCHOOL – Aalborg Universitet
Region Nordjylland
Nyt job
Økonom til tilsynet med realkreditinstitutter
Region H
Nyt job
Økonom til analyser af arbejdsmarkedet
Region H
Skatteministeriet søger kontorchef til Organisering og Governance
Region H
SPARTA SØGER EN ERFAREN KOMMERCIEL CHE
Region H

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank