Efter de skuffende data for udviklingen i de amerikanske forbrugerpriser (CPI) forrige uge, er aktierne faldet fuldstændig sammen.
De helt store tabere har været de konjunkturfølsomme aktier med hovedvægt på transport, industri og forbrugsaktier. Alene fredag dykkede det vigtige amerikanske Dow Jones Transportation indeks hele fem procent, og dette indeks har nu nået den bund, som blev testet 2-3 gange i juni og juli.
På hjemmefronten var det også transportaktierne, der fik de største hug. NTG blev i denne uge sat hele tolv procent ned, A.P. Møller Mærsk faldt ti procent. Det samme gjorde DSV og DFDS. Det er store bevægelser på kort tid.
Spørgsmålet er nu, om aktiemarkederne falder endnu mere, eller om vi er ved at være der. Af flere grunde tror jeg, at vi nu er meget tæt på bunden. Også selvom der selvfølgelig er stor usikkerhed omkring en eventuelt selvforstærkende panikdrevet nedtur herfra.
Men lige nu er vi ikke sælgere.
Vi beholder de aktuelle positioner i Økonomisk Ugebrevs portefølje, som også har fået bank den seneste uge. Særligt hårdt er det gået ud over vores mindre positioner i nyindkøbte A. P. Møller-Mærsk, DSV og NTG, som vi anser for fundamentalt meget billige nu.
Porteføljen er fortsat tungt vægtet i defensive healthcare aktier, som har klaret sig pænt gennem den seneste nedtur. Og vi forventer, at de store investorer vil vende tilbage til disse aktier så snart, den værste uro har lagt sig.
I forhold til vores seneste analyser af det overordnede aktiemarked, ser vi i grove træk de samme drivkræfter. På trods af de skuffende amerikanske CPI-data, er den underliggende inflation uden tvivl på vej nedad.
Der er masser af signaler, som peger i den retning. Men det er også klart, at markedet nu er blevet i tvivl om, hvor lang tid, der går, før de lavere råvarepriser, lavere energipriser og lavere transportpriser sætter sig i erhvervslivets producentpriser og i sidste ende i forbrugerpriserne.
Vi har meget svært ved at se for os, at de underliggende prisfald ikke snart sætter sig i erhvervslivets omkostninger og i sidste ende inflationen. Og så snart ”markedet” erkender dette, vil der være grundlag for, at aktierne skal op igen og renterne ned igen.
Billedet ville være rigtig slemt, hvis de underliggende energi-, råvare- og transportpriser blot fortsatte op og op. Men det er altså slet ikke tilfældet. Så de underliggende dynamikker er positive.
Så vi synes faktisk, at markedet er gået lidt i panikmode, på et meget spinkelt grundlag. Men det er også klart, at hvis markedsforventningen er 7-8 ekstra renteforhøjelser fra den amerikanske centralbank frem mod juni næste år, så skal det også sætte sig negativt i aktierne. Så mange renteforhøjelser vil smadre den økonomiske vækst, men vi forventer altså ikke, at vi når at komme dertil.
Men det er lige så klart, at hvis aktierne alligevel fortsætter ned herfra, så vil vi ikke bare sidde på vores hænder og vente på, at vi ”får ret.” De højere korte og lange renter har potentialet til at kaste de vestlige økonomier ud i en hård recession, og det er denne dystre udsigt, markedet reagerer på nu.
Med andre ord kan vi blive nødt til at reducere posterne i konjunkturfølsomme transportaktier. Og fortsætter nedturen, kan dette være tæt på, fordi markedet aktuelt ligger på nogle vigtige støttepunkter.
Med Mærsks dyk fredag på over fem procent, nåede aktien 14.636, som svarer til et fald på 40 procent siden toppen for blot et halvt år siden. Halvandet års kursstigninger er væk. Og i forhold til analytikernes moderate forventninger til APM’s overskud de kommende år, er aktien nu ultrabillig, med en forventet price/earning på tre baseret på næste års overskud, og på ni baseret på overskuddet i 2024. Overordnet er billedet det samme for DSV og NTG.
Det er rigtigt, at analytikerne er begyndt at nedjustere deres forventninger til selskabernes overskud de næste kvartaler. Men det er værd at huske på, at USA’s økonomi faktisk holder ganske godt stand på trods af de højere renter.
Citigroups Economic Surprise indeks viser igen en opadgående bevægelse. Og Atlanta Feds BNP-indikator viser positiv vækst i USA’s på en halv procent i tredje kvartal efter en nedjustering i kølvandet på skuffende data for privatforbruget. Så USA’s økonomi holder nogenlunde stand.
Og for Europa ser vi måske nok en mild recession, men udsigterne til en ødelæggende energikrise denne vinder er indtil videre et skræmmebillede. Der er udsigt til faldende el- og energipriser herfra, medmindre vi får en stenhård isvinter.
Hvis vi skal tage de rigtig positive briller på, så kan det faktisk være, at lavere energi- og råvarepriser snart begynder at sænke virksomhedernes produktionsomkostninger, og det vil alt andet lige kunne løfte deres overskud. Det sker måske ikke de næste kvartaler, men så på lidt længere sigt.
Morten W. Langer
