Fredag fik de vestlige aktiemarkeder et solidt løft, altså lige indtil dansk lukketid kl. 17.00. Både danske, tyske og amerikanske aktier steg markant over dagen. Og det så ud til, at markederne havde rystet de seneste ugers negative stemning af sig.
Den positive vending ville passe rigtigt godt med, at aktiemarkederne nu, teknisk set, virker meget oversolgte, og at der er brug for en solid positiv korrektion til at afvikle de oversolgte tilstande.
Fredag blev den positive stemning understøttet af nye amerikanske arbejdsløshedsdata, der viser tegn på afmatning på arbejdsmarkedet. Det blev straks tolket som et signal om, at den amerikanske centralbank alligevel ikke behøver så mange renteforhøjelser for at dæmpe inflationen. Altså at aktiviteten i økonomien allerede er aftagende.
Lige omkring kl. 17 toppede den styrende amerikanske aktiefuture i 4.000 pejlemærket, som vi tidligere har identificeret som meget vigtigt, teknisk set. Samme billede tegnede der sig for det vigtige tyske DAX aktiefuture, der efter et spring op fredag på 2,5 procent testede 13.000 niveau. Men det tyske indeks endte altså dagen lavere end den startede.
Så umiddelbart er det lagt op til en negativ aktiestart på det danske aktiemarked mandag morgen, da nedturen fredag aften skal indhentes.
Og hvad var det så, der gik galt: Lige før klokken 18 dansk tid meddelte russiske Gazprom, at den vigtige gasledning Nord Stream 2 ville blive holdt lukket indtil videre.
Det var ellers forventningen, at den efter reparation ville blive genåbnet søndag. Læs mere om sagen på engelske The Guardian.
Frygten er nu, at Europa over vinteren bliver kastet ud i en alvorlig recession, altså endnu alvorligere end den, der angiveligt allerede er på vej. I første omgang synes aktiemarkedets reaktion dog at være overdreven på meldingen fra Gazprom, dels fordi leveringen gennem Nord Stream 1 allerede var på et lavt blus, og dels fordi den europæiske naturgaspris på det senest er faldet næsten 30 procent på grund af næsten fyldte europæiske naturgaslagre.
Samtidig har Europa fundet andre gasleverandører: Europæiske gasselskaber har blandt andet importeret historisk store mængder naturgas fra Kina, leveret på store LNG gasskibe.
Kina har samtidig haft historisk stor import fra Rusland trods en svag kinesisk økonomi. Europa er altså stadig afhængig af russisk naturgas, men nu sælges det blot via Kina. Lidt af en geografisk omvej.
Vores take på det markante aktiekursfald fredag aften handler mere om de store linjer: Vi tror simpelthen ikke på, at markedet er parate til en større optur. De fundamentale drivkræfter er nemlig forsat ekstremt negative. Og vi ser derfor fredagens positive marked som en lille parentes i det store (negative) billede.
Ja, de amerikanske jobtal fik markedets renteforventninger til fremtidige FED-renteforhøjelser til at falde en smule. Men der var blot tale om en lille justering i markedsforventningen om, at der kommer 7-8 renteforhøjelser det næste år, hvor sandsynligheden nu taler for 6-7 renteforhøjelser. Altså stadig et ekstremt hug ned på bremsen af den amerikanske centralbank.
Oveni kommer nu, at den amerikanske centralbank fra september fordobler de månedlige milliardsalg af obligationer for at nedbringe sin balance, der gennem mange år er opbygget gennem QE – pengepolitiske stimulanser, som nu bliver vendt på hovedet til QT – pengepolitiske stramninger. Obligationsudsalgene vil alt andet lige presse obligationsrenterne opad, og det virker som en ekstra bremse på økonomien oveni renteforhøjelserne.
Som investor bør den allerede største bekymring lige nu, være noget helt andet: Nemlig de børsnoterede selskabers overskudsudvikling i 3. kvartal. Det store spørgsmål er, om selskaberne kan fortsætte med at vælte stigende lønninger, højere råvarepriser og højere energipriser videre over på deres kunder i form af højere salgspriser.
Denne praksis har været det store mantra. Men blandt analytikere er der stigende nervøsitet for, om denne lette måde at sikre fremgang i omsætning og overskud kan fortsætte. Selskabernes kunder kan også godt se, at deres købspriser ikke kun stiger på grund af højere omkostninger i virksomheden, de køber fra, men at den også øger overskuddet. Det er ikke langtidsholdbart.
Indtil videre er analytikerne dog optimistiske omkring Q3-resultaterne: For industriselskaberne i det europæiske Stoxx600 indeks ses overskudsvækst på 43 procent i forhold til samme kvartal sidste år, og det er mere end den 30 procents fremgang, de forventede 1. juli. De har altså opjusteret deres Q3-forventninger i juli og august.
Lidt mere afmålt ser det ud for finans og health care, mens tech selskaberne ses at få lavere overskud end forventet for to måneder siden. Til gengæld ses nu et endnu større overskudsløft for ikke-cykliske forbrugsvarer, som eksempelvis bryggerier.
