Fredag aften kom startsignalet til det næste aktierally i europæiske – og danske – aktier, da både tyske og amerikanske aktier steg kraftigt. Det styrende S&P steg fredag 1,6 procent, og hovedparten af stigningen kom efter dansk lukketid. Så mandag er der lagt op til starten på et aktierally, som kan føre aktiemarkederne betydeligt højere op. Der er ikke blot tale om et almindeligt teknisk brud op gennem tidligere modstande:
Efter den meget stærke stigning på aktiemarkederne sidste efterår, har markederne været gennem en konsolideringsperiode de seneste måneder. De seneste handelsdages solide stigninger ser vi som et tegn på, at både markedspsykologien og de fundamentale forhold understøtter yderligere et ben opad. Den styrende europæiske DAX Future sluttede fredag i All-Time-High, efter et stærkt spring frem den seneste uge. Det er igen-igen centralbankernes budskaber, som styrer markederne: For det første virker det som om, de fortsat er villige til at holde hånden under aktierne.
For det andet ser det ud til, at de nu lægger et loft over den stigende obligationsrente. Det sker med øgede obligationsopkøb, og obligationsrenterne er på det seneste også faldet lidt tilbage. Det skaber ro. Samtidig er der fortsat udsigt til, at Europa og USA genåbner, trods nye smittebølger i flere europæiske lande. Især i USA er der stærke drivkræfter i gang, da det går ret hurtigt med at vaccinere den amerikanske befolkning, og oveni kommer nye hjælpepakkechecks til amerikanerne. Selvom Europa halter langt bagefter USA i både vaccinationer, genåbning og hjælpechecks, vil de europæiske aktier som altid følge med de amerikanske aktier op.
På den korte bane ser vi altså yderligere stigninger. Vi har dog to bekymringer: For det første er de seneste markedskursstigninger kommet i meget stærke kortvarige spring. Det antyder, at drivkræfterne under overfladen er markedstekniske forhold, som kan være meget skrøbelige og kortvarige. Og det betyder, at det hurtigt kan gå den anden vej, altså nedad. Vi bemærker, at skew indeks, det amerikanske krakindeks, igen storblinker rødt.
For det andet er de amerikanske tech-aktier igen begyndt at køre opad. Og det er en bekymring, fordi værdiansættelserne her uden tvivl har aktieboblekarakteristika i sig. Markederne løftes frem af industri, transport og tech: Billedet blev bekræftet på det amerikanske aktiemarked fredag aften. Aktiemarkederne trækkes igen frem af industri og transport, der bliver begunstiget af øget økonomisk vækst og genåbning af samfundene.
Health care steg også, men halter langt bagefter. På det danske aktiemarked var blandt vinderne DS Norden, cBrain, H+H, NKT og GN Store Nord. Også Vestjysk Bank steg kraftigt på meddelelsen om, at Arbejdernes Landsbank nu overtager den vestjyske bank. Det pligtmæssige tilbud fik aktien til at stige 20 procent, svarende til en af de højeste værdiansættelser på den danske banklandkort, kun overgået af Ringkjøbing Landbobank.
For aktionærerne i Vestjysk Bank må tilbuddet ses som en enestående mulighed for at komme ud til en god pris. Og staten, der via Finansiel Stabilitet for 3-4 år siden nærmest forærede statens store aktiepost i Vestjysk Bank væk, står tilbage og ser rigtigt dum ud og med bukserne nede. Det er ikke første gang. Arbejdernes Landsbank ser ud til at have en god mulighed for at få 90 procent af aktiekapitalen, som er en forudsætning for at kunne tvangsindløse resten af aktionærerne og dermed integrere de to banker, hvilket er en forudsætning for at høste de oplagte synergigevinster. Også Møns Bank og Sparekassen Sjælland-Fyn steg pænt i ugen, der gik.
Vi ser det som en effekt af, at der i markedet nu er en forventning om flere bankfusioner og altså øget konsolidering i den danske banksektor. Vi ser også stor sandsynlighed for dette, og der er nogle oplagte provinsbanker, som står i skudlinjen for de næste sammenlægninger. Vi bemærker også, at Vestas havde en god uge. I det hele taget har de globale børsnoterede selskaber indenfor alternativ energi haft nogle gode uger.
Det har ellers været en ringe start på 2021 for Vestas – og for den sag skyld Ørsted. Vestas toppede i starten af januar i kurs 1560, og derefter gik det hurtigt nedad. Vi tror, at bunden blev nået den 5. marts i 1042, altså svarende til et kursfald på over 30 procent. Vestas står godt nok foran et oprydningsår, men den langsigtede case er intakt. Det samme gælder for Ørsted. Vi har de seneste uger set gode takter for den alternative energi og ikke mindst vindenergi. Vestas endte fredag 4,3 procent oppe i 1187, så vi er tæt på en bekræftet bundformation. Vi har for nylig købt Vestas til Økonomisk Ugebrevs Portefølje.
