Et overvældende flertal af medlemmerne af Foreningen Nykredit er imod en børsnotering af Nykredit Holding, som ejes af Foreningen Nykredit, viser survey med svar fra 667 låntagere i Nykredit og Totalkredit. Hele 61 procent oplyser, at de ”helt sikkert” eller ”sikkert” ville stemme nej til en børsnotering, hvis de fik muligheden. Er det repræsentativt, svarer det til 580.000 låntagere. Undersøgelsen viser, at Nykredits repræsentantskab og foreningens ledelse med formand Nina Smith i spidsen er helt ude af sync med medlemmerne.
Kritikken af et manglende reelt medlemsdemokrati i Foreningen Nykredit er ikke kun begrænset til enkelte oprørsgrupper, men stikker langt dybere, viser Økonomisk Ugebrevs survey blandt et bredt udsnit af danske realkreditlånere, hvor der er stillet specifikke spørgsmål til låntagere i Totalkredit og Nykredit, som er medlemmer af foreningen Nykredit. Resultatet af det gennemførte survey slår fast med syvtommersøm, at ledelsen for Foreningen Nykredit og Nykredit er godt i gang med at planlægge en børsnotering af Nykredit, som der på ingen måde er opbakning til i medlemskredsen. Resultaterne rammer dermed en pæl gennem udtalelser fra Nina Smith i februar i P1 Business, hvor hun slog fast, at hun agerer på det klare flertal af Nykredits en mio. kunders vegne. Med andre ord ville en demokratisk afstemning blandt medlemmerne med meget stor sikkerhed give et svidende nederlag til den siddende ledelse for realkreditselskabet og selve Foreningen Nykredits ledelse.
Som tidligere beskrevet i Økonomisk Ugebrev bestod foreningens repræsentantskab indtil for et par år siden stort set kun af bestyrelsens egne håndplukkede folk, og ofte erhvervsfolk, som slet ikke har sammenfaldende interesser med almindelige private boliglånere.
Ved de seneste valg til repræsentantskabet er der kommet en række medlemmer ind fra Consum, der arbejder på tværs af den siddende ledelse, blandt andet for at forhindre børsnoteringen, fordi de ikke ser den som nødvendig, og for at få bidragssatserne sat ned igen. Med ledelsens fortsatte planer om at børsnotere Nykredit inden for nogle år, er foreningen tilsyneladende parat til at gennemføre en historisk ændring af instituttets ejerskab, som kan være et endeligt opgør med foreningsejet, og hvor aktionærinteresser kommer til at styre selskabets fremtidige udvikling og krav til aktionærafkast.
Nina Smith har tydeligvis ikke kunne lide kundernes synspunkt omkring en mulig børsnotering, som det fremgår af Økonomisk Ugebrevs survey.
Økonomisk Ugebrev har spurgt om hendes vurdering af svarene. Hertil svarer hun: ”I mine 24 år som professor har jeg aldrig set et mere værdiladet og ikke-repræsentativt spørgeskema blive udlagt som fakta. Jeres konklusioner er givet på forhånd, og de savner ethvert belæg.” Det konkrete spørgsmål i spørgeskemaet lyder: ”Hvis du har realkreditlån i Totalkredit og/eller Nykredit: Hvis du kunne stemme ja eller nej til børsnoteringen ved en åben afstemning, hvad ville du så stemme. ”
Repræsentantskabsmedlem Jens Vesterbæk, der også er formand for Consum, er ikke overasket over den store modstand mod en børsnotering blandt medlemmerne. ”Det er klart, når Nykredit ikke kan levere den fornødne dokumentation for de påståede kapitalkrav, der skal understøtte en børsnotering. Derfor bliver medlemmerne skeptiske og mistænker Nykredit for at have andre motiver. Det gør jeg også! Indtil videre er kunderne blevet spist af med udokumenterede påstande fra Nykredit omkring grunden til børsnoteringen,” siger Jens Vesterbæk.
”Nykredit skal fortsætte med at slanke virksomheden til et markedskonformt omkostningsniveau, men vente med at trykke på børsnoteringsknappen og vurdere om eventuelle kommende kapitalkrav overhovedet kræver en børsnotering,”
siger han. Da Nykredit for over et år siden side lancerede planerne om en kommende børsnotering af realkreditinstituttet, forklarede ledelsen det med, at realkreditinstituttet havde behov for ekstern kapital for at sikre fremtidige realkreditudlån til boligejere og erhvervsliv. Siden har Nykredit forbedret overskuddet ganske markant, hvilket i sig selv styrker kapitalgrundlaget. Og samtidig er beslutningen om kommende kapitalkrav efter 2020 udskudt på ubestemt tid, og det er usikkert, om de overhovedet skærpes nævneværdigt.
Senest har Nykredit da også trukket i land på disse forklaringer, og eksempelvis foreningsformand Nina Smidt har senest henvist til meddelelser fra Nationalbanken og Finanstilsynet om, at Nykredit bør søge en børsnotering af hensyn til den finansielle stabilitet i den danske finanssektor. De skiftende forklaringer ser ikke ud til at have været til gavn for medlemmernes syn på ledelsens troværdighed. Økonomisk Ugebrev har i det gennemførte survey også stillet følgende spørgsmål: ”Hvordan vurderer du troværdigheden af udsagnet fra ledelsen for Nykredit og Foreningen Nykredit om at instituttet bliver nødt til at hente mere kapital for at sikre langsigtede udlånsmuligheder?”
Hele 77 procent af de låntagere, der har svaret på spørgsmålet, vurderer at ledelsen er ”meget utroværdig” eller ”utroværdig.” Det er altså ikke lykkedes for ledelsen at give en god forklaring på nødvendigheden af en børsnotering, som har fundet klangbund blandt de flere hundrede tusinde medlemmer og boligejere. Modsat vurderer kun knap ti procent, at Nykredits ledelse er ”troværdig” eller ”meget troværdig” – ud af samlet 819 svar på dette spørgsmål.
Af de over hundrede kommentarer til Økonomisk Ugebrevs survey er flere af dem netop kritiske over for Nykredits ledelse. Som eksempler kan nævnes følgende: ” Jeg vil hævde Nykredit har stået i spidsen for dårlig ledelse med imperiebyggeri til egen vinding i stedet for medlemmerne. Det er ærgerligt at de har ødelagt et medlemsforetagende, der kunne have været den skarpeste i markedet, og som sikrede at vi altid havde de lavest mulige priser.” Og ”Nykredit har været uhyggelig dårlig til at begrunde og profilere bidragssatserne og en eventuel notering.”
Men generelt handler rigtig mange af kommentarerne om, at med børsnoteringen af Nykredit falder den sidste bastion i det historiske foreningseje, og at politikerne fejlede groft ved at tillade banker at overtage de gamle realkreditforeninger, hvor Nykredit er den sidste, der nu er ved at afgå ved ”døden.”
