Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Falck sagen: Falck overvågede politiker i opgør med Bios

Morten W. Langer

mandag 31. oktober 2016 kl. 19:00

 

 

“Den private virksomhed Falck var meget tilfreds med SF i Region Syddanmark. Helt omvendt med Venstre, der sørgede for, at der kom konkurrence på det monopoliserede ambulancemarked med Falck som største aktør.”

Formanden for det præhospitale udvalg i Region Syddanmark, Thyge Nielsen (V), var vred, da han i sidste uge i finans.dk bedømte Falcks opførsel i regionen efter, at redningskoncernen havde tabt sin ambulancekørsel til hollandske Bios.

»Jeg er simpelthen forbitret over, hvordan Falck har opført sig. Jeg synes kort og godt, de har gjort alt, hvad de kunne for at sørge for, at Bios ikke fik succes. Det er utilgiveligt,« siger Thyge Nielsen.

Økonomisk Ugebrev kan nu afdække, at Falck i flere år har haft ham i kikkerten, og noteret om hans gøren og laden i internt Falck materiale, der blev beslaglagt af Konkurrencestyrelsen.

I foråret 2015, hvor Falck havde tabt kørslen i regionen, var udvalget på en tur for at besøge Bios i Rotterdam. I Falcks papirer står, at: ”Blandt flere af deltagerne blev der under turen joket med, hvor de skulle flygte hen, hvis Bios ikke leverer, hvad de har lovet. Thyge Nielsen svarede kækt, at han i så fald måtte forlade landet – og måske tage til Caribien, hvor Bios har forretninger.”

 

Dybt problematisk

Forelagt disse oplysninger siger Thyge Nielsen nu til Økonomisk Ugebrev: ”Hvis dine oplysninger er korrekte, hvad jeg ingen grund har til at betvivle, så er det dybt problematisk, at et medlem føler sig kaldet til at fortælle om mig til Falck. Og mindst ligeså problematisk er det, at en tidligere leverandør mener, jeg skal skrives ind i deres journaler.”

Det interne materiale kombineret med blandt andet en af Falcks henvendelser til regionsrådsformand i Region Syddanmark, Stephanie Lose (V), viser, at Allan Søgaard Larsen fortalte regionen, at den kunne være helt rolig, selvom bølgerne gik højt. I en mail 5. sep. 2015, der var et tilbud om, at Falck kunne overtage kørslen til en pris lidt højere end hollænderne, skrev han:

”Jeg har forstået, at Regionen har været bekymret for et sagsanlæg og krav om en betydelig erstatning fra Bios .. jeg (er) helt overbevist om, at der ikke kan konstateres nogen tabt fortjeneste på den aktuelle kontrakt med Region Syddanmark.”

Den situation var også blevet vurderet internt i Falck, fremgår det af de fortrolige notater: ”Derfor taler meget for, at Bios alene af den grund vil afvente regionens afgørelse og dermed ret til at anlægge sag for brud på kontrakten. Det vil i øvrigt ligge fint i tråd med Bios og ejer Stefano Hessellinks ganske aggressive adfærd på den hollandske hjemmebane med indtil flere retssager mod konkurrenter og tidligere samarbejdspartnere.”

Om Allan Søgaard Larsens rådgivning til en af sine tidligere mangeårige kunder, kan det konstateres, at billedet siden er vendt. Som det tidligere er fremgået af Økonomisk Ugebrev, overvejer nu såvel regionen som Bios at anlægge erstatningssag mod Falck alt efter resultatet af Konkurrencestyrelsens undersøgelse. Bios har varslet et krav på 90 mio. kr.

 

Falcks direktørens interesse i Bios 

I mailen fra Allan Søgaard Larsen står endvidere: ”I det seneste år har jeg fulgt forløbet omkring udbuddet og den efterfølgende implementering af ambulance. Det er mig helt uforståeligt, at et selskab uden nogen erfaring med igangsættelse af ambulanceaktiviteter byder på en opgave af den størrelse, kompleksitet og afgørende samfundsmæssige betydning. Ikke desto mindre er dette sket.”

Og videre: “Jeg har aldrig set en værre implementering, end den som Region Syddanmark er udsat for. Bios´ håndteringen af implementeringen, herunder den mangelfulde dokumentation over for Regionen, har med føje skabt den manglende tillid, som karakteriserede forløbet i sidste uge. Jeg fortså til fulde, at bekymringen   fos sagsanlæg fra Bios gjorde en beslutning om at bryde kontrakten meget vanskelig på trods af den manglende tillid.”

I dag er det en endnu mere uerfaren virksomhed, der har taget over. Den kørsel i regionen, som Falck havde meget højt på ønskelisten, er taget hjem og bliver kørt af den offentlige virksomhed Ambulance Syd. Vreden mod Falck er udtalt.

Ifølge Allan Søgaard Larsen var han begyndt at følge Bios et års tid før hans brev – altså september 2014. I Falcks materiale står: ”Utilfredsheden fik offentligheden for første gang indblik i, da redderne i Odense onsdag sendte et åbent brev til samtlige medlemmer af Regionsrådet. Brevet ridser klart, redeligt og tilpas følelsesladet situationen op. ..”.

Og åbne breve til politikerne blev flittigt brugt. I samme måned skrev overlæge Jesper Broesby, Svendborg Sygehus, et. Han talte Falck reddernes sag, og skrev: ”Og kære borger i regionen. Jeg er ked af at sige det, men måske er jeres hverdag i færd med at blive lidt usikrere end før. Få lært førstehjælp. Eller flyt til en anden region.” Overlægen er af flere gange citeret i Falck-magasinet Help.

SF´s rolle i Bios sagen

En anden der har spillet sikkerhedskortet, er medlem af Folketinget og tidligere medlem af Regionsrådet, Karsten Hønge (SF). Han beskrives som en af de hårdeste kritikere af Bios, og varslede i september 2015, at han ville indkalde sundhedsminister Sophie Løhde (V) i samråd om ambulancekørslen i regionen. Artiklen var i avisen samme dato – 5. september 2015 – Allan Søgaard Larsen sendte mailen til regionen.

Økonomisk Ugebrev har tidligere afdækket, at den tidligere ansatte i 3F med hvem Falck har overenskomst, fik 10.000 kr. til valgkamp fra Falckreddernes landsklub, der er finansieret af redderne og Falck. Om Karsten Hønge skriver Falck, at han føler sig meget alene i Regionsrådet. Og bag gardinerne hjalp han Falck med at vurdere Bios situation:

”Indtil videre må det konstateres, at Bios ikke har levet op til deres mundtlige løfter om leveringer, og det virker som om, at deadline hele tiden flytter sig efterhånden som udfordringerne hober sig op. På det seneste møde blev vedhæftede oversigt over milepæle offentliggjort, men det er bl.a. Karsten Hønges politiske vurdering, at regionen ikke kan afvente Bios absolut allersidste deadlines uden en klar og håndfast sikkerhed for, at selskabet kan løse opgaven.”

Som afslutning på sin mail skrev Falck-direktøren: ”Jeg tager dette helt ekstraordinære skridt at denne denne mail for at bidrage til løsninger, der kan normalisere situationen. Jeg vil meget gerne drøfte dette og hele situationen med jer personligt, og stiller op, hvor det måtte passe og på et hvilket som helst tidspunkt.”

Falck har ingen kommentar til sagen, så længe de bliver undersøgt af Konkurrencestyrelsen.

Lars Abild

 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Bestyrelsesguiden

Få de vigtigste nyheder om praktisk bestyrelsesarbejde, ledelse og strategi i SMV.
Udkommer hver onsdag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
Dansk Sygeplejeråd søger digitalt indstillet økonomimedarbejder med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z
Region Hovedstaden
Spændende og alsidig stilling som økonomi- og administrationschef
Region Hovedstaden
Forbrugerrådet Tænk søger en ny direktør
Region Hovedstaden
INSTITUTLEDER PÅ AAU BUSINESS SCHOOL – Aalborg Universitet
Region Nordjylland
Financial Controller til Process Integration ApS
Region Midt

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank