Head of research, Niels Granholm-Leth fra Carnegie Investment Bank, holdt for nylig indlæg i Finansanalytikerforeningen over temaet “Forensic accounting for equity analysts” med hypotesen “Er selskabernes regnskabssminke på vej til at vokse sig større end tidligere?” I det følgende gengiver vi dele af hans indlæg.
Aktieanalytikere falder ganske ofte over regnskabspraksis, som kan mistænkes for at skulle sminke regnskabet pænere, end det er i virkeligheden. Niels Granholm-Leth forklarede i sit indlæg, hvordan der internationalt er en klar tendens til mere regnskabssminke fra selskabernes side, og også hvilke drivkræfter, der er i spil hos selskabernes CEO’er og CFO’er.
Ifølge det amerikanske finanstilsyn SEC steg sager omkring egentlig regnskabssnyd i USA med 47 procent fra 2013 til 2014. Baggrunden for stigningen er angiveligt, at SEC i 2013 opgraderede indsatsen markant mod netop regnskabssnyd med etableringen af en ny undersøgelsesenhed, Financial reporting and Audit Task Force. Meget tyder altså på, at en svag kontrolindsats tidligere har givet frit spil til regnskabssnyder
Fra Finanstilsynet skriver kontorchef Trine Høybye i en mail til Økonomisk Ugebrev: ”Hverken Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen kan genkende billedet af, at børsnoterede selskaber i stigende omfang benytter sig af regnskabssminke, eller at regnskabskontrollen ikke er tilstrækkelig. Den offentlige regnskabskontrol er et supplement til det arbejde, der udføres af de private revisorer, som for de børsnoterede selskaber er underlagt skærpede krav og tilsyn fra Revisortilsynet. Vi har heller ikke kendskab til undersøgelser, der underbygger, at kvaliteten af danske virksomheders regnskaber er dårligere end andre steder i EU.” Videre hedder det fra Finanstilsynet, at “Regnskabskontrollen er tilrettelagt, så den har fokus på de selskaber, hvor der er størst risiko for, at der er fejl. Derfor er det helt forventeligt, at der er fejl i mange af de sager, der er omtalt i de årlige re – degørelser for regnskabskontrollen. Det er ikke et udtryk for den generelle kvalitet af regnskaber i børsnoterede selskaber. Det er ofte i de mindre selskaber, at der er risiko for fejl. Men Finanstilsynet har i de senere år kontrolleret og givet påbud og påtaler til en række store finansielle virksomheder, og Erhvervsstyrelsen har tilsvarende kontrolleret en række af de øvrige store, børsnoterede virksomheder.” ”Med det nye lovforslag får myndighederne bl.a. mulighed for at foretage kontrolbesøg hos udstederne, hvis formålet ikke kan opnås ved brug af mindre indgribende foranstaltninger. Vi forventer, at det kun vil være nødvendigt i helt særlige situationer.”
Hele artiklen blev udgivet i Økonomisk Ugebrev Ledelse nr. 20/2016.
- Er du abonnent kan du tilgå udgivelsen og læse hele artiklen. (Hent adgangskode)
- Er du ikke abonnent kan du prøve 3 uger gratis nedenfor, hvorefter du får adgang til hele udgivelsen.
