SØIK: Derfor blev Bagmandspolitiets chef sendt hjem

SØIK, i daglig tale Bagmandspolitiet, ryddede torsdag overskrifter, da det kom frem, at statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, Morten Niels Jakobsen, er blevet fritaget for tjeneste med løn. Rigsadvokaten har ikke uddybet baggrunden for det drastiske skridt. Økonomisk Ugebrev har gravet i sagen og kommer her med en forklaring.

Efter hjemsendelsen af Bagmandspolitiets chef torsdag har der været mange teorier om, hvorfor det er sket. Og det har netop været teorier, for Rigspolitiet, Anklagemyndigheden og andre mulige officielle kilder har været hermetisk lukkede om årsagen. I en meget kortfattet meddelelse fra Anklagemyndigheden oplyses det, at ”Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) Morten Niels Jakobsen er indtil videre fritaget for tjeneste med løn. Der kan ikke oplyses yderligere på nuværende tidspunkt om baggrunden herfor. Statsadvokaten i Viborg Kirsten Dyrman vil indtil videre fungere som chef for SØIK.”

I pressen var der torsdag mange gisninger om baggrunden for den dramatiske hjemsendelse, som tilsyneladende er fulgt op af undersøgelser fra anklagemyndighedens side. Gisningerne har gået på en sløv efterforskning i sagen om selskabet Dan-Bunkering levering af jetbrændstof til russisk militær.

Trods sagens tyngde blev den blot leveret videre til politiet i Odense, der hverken har ressourcer eller kompetencer til den slags efterforskningssager. Der har også været gisninger om, at de igangværende sager mod danske bankledelser i relation til hvidvask, skattelysager og eventuelt bankkrak efter finanskrisen har været en medvirkende årsag.

Kilder oplyser til Økonomisk Ugebrev, at der sandsynligvis er tale om, at Bagmandspolitiets chef har drevet politiets bekæmpelse af økonomisk kriminalitet herhjemme ud fra en meget selektiv tilgang, hvor kun sager, der var oplagte ”vindersager” blev ført. Efter det oplyste har der været givet en intern instruks i Bagmandspolitiet om, at der skulle fokuseres entydigt på vindersager, så statistikken over vundne og tabte sager havde entydig vægt på vindersagerne. Altså en god statistik for SØIK.

Hensigten skulle efter det oplyste have været dels at Bagmandspolitiet profilerede sig selv i offentligheden på vindersager, og dels kan det også have haft betydning, at Bagmandspolitiets chefbonusaflønning var afhængig af netop denne statistik.

Netop denne meget selektive tilgang til hvilke sager Bagmandspolitiet har valgt at gå ind i, har uden tvivl haft stor betydning for den overordnede bekæmpelse af økonomisk kriminalitet herhjemme. Nye typer af økonomisk kriminalitet vil ofte ligge i en gråzone, hvor der ikke allerede er en veletableret retspraksis, og derfor er udfaldet af denne type sager også mere tvivlsom.

Økonomisk Ugebrev har i tidligere artikler haft fokus på denne problemstilling, og juridiske eksperter har fastslået, at det netop er Bagmandspolitiet opgave at teste nye sagstyper indenfor økonomisk kriminalitet, for at klarlægge, om der er sket overtrædelser af lovgivningen eller ej.

Især Bagmandspolitiets store tilbageholdenhed med at rejse straffesager overfor bankledelser i kølvandet på finanskrisen har talrige gange udløst kritik fra centrale aktører i oprydningen efter bankerne. I denne artikel fra sidste forår siger Finanstilsynets direktør Jesper Berg direkte, at ansvarsreglerne er for slappe, og det dækkede i realiteten over Bagmandspolitiets manglende vilje til at rejse de sager, tilsynet har oversendt. I artiklen hed det: ”Finanstilsynets direktør Jesper Berg vurderer, at der er grund til at kigge de gældende ansvarsregler for ledelser i finansielle virksomheder efter i sømmene. Ikke mindst i lyset af de foreløbige erfaringer fra retsopgøret efter bankkrisen.”

Økonomisk Ugebrev bragte i efteråret 2014 en artikel under overskrift: ” Derfor forduftede retsopgøret efter bankkrisen ”. I en intern evalueringsrapport af Bagmandspolitiet hed det blandt andet, at ”Fra Finanstilsynet lyder meldingen, at ”banksagerne bliver ikke varetaget med tilstrækkelig kvalitet: Der bliver ikke taget nok af de svære principielle sager. For meget fokus på interne ressourcer i stedet for at afprøve nye bestemmelser i retten.”

Konkret handler det om, at Finanstilsynet ved flere lejligheder har oversendt sager omkring de seneste års bankkrak med en anbefaling om, at der blev rejst en straffesag, men Bagmandspolitiets jurister har hver gang valgt at underkende Finanstilsynets jurister.