Fra blog på Berlingske:

Del artiklen:

De seneste terrorangreb har til fulde demonstreret, at når PET og diverse debattører hævdede, at jihadister ikke gemte sig blandt flygningestrømmen, så tog de voldsomt fejl. 

Af og til kan et par måneder være ganske lang tid. Det illustrerer nedenstående citat af PETs chef Finn B. Andersen fra den 22. september 2015 til fulde:

De efterretninger, vi har, på baggrund af dem vurderer vi, at organiserede militante grupper ikke vil benytte menneskesmuglere eller flygtningeruter til at forsøge at få terrorister ind i Danmark – simpelthen fordi ruten ikke er hensigtsmæssig.

Og PET stod ikke alene med den udlægning. Den ofte hørte forklaring fra en lang række debattører var, at flygtningene jo netop flygtede fra IS, og der derfor umuligt kunne være terrorister iblandt.

Det har de sidste par måneder nu med syvtommersøm pakket ind i bomber og selvmordsveste hamret fast var forkert.

Flere af gerningsmændene bag angrebenene i Paris var syrienskrigere fra Europa, der mere eller mindre uhindret var rejst gennem flygtningestrømmen tilbage til deres mål på kontinentet. Flere af gerningsmændene i Bruxelles var også tidligere syrienskrigere, der var vendt tilbage til Europa. Om det skete skjult i flygtningestrømmen, ved vi ikke endnu.

Ifølge sikkerhedskilder er flere af muligvis hundreder af terrortrænede IS-krigere også kommet til Danmark skjult i flygtningestrømmen. Chefen for den tyske efterretningstjeneste har erklæret det samme.

Hvis det er korrekt, kan de meget vel være kommet i netop den periode, hvor tilstrømningen til Danmark for alvor eskalerede, og PET-chefen udtalte sig om de angiveligt fraværende terrorister heri.

Del artiklen:

1 KOMMENTAR

  1. Er disse tusinder af kampberedte, vrede unge mænd et produkt af Vesten og allierede af tyranniske regimer i Mellemøsten fra slutningen af 1970erne og begyndelsen af 1980erne?

    Gentager historien sig nu? – I mellemtiden blev tusinder af hjemvendte veltrænede unge mænd en fare for især den vestlige verden. Europæere, især med muslimsk baggrund, er i fem år draget i »hellig krig« i Syrien. De blev trænet og finansieret af de samme lande inkl. USA, som hjalp dem i Afghanistan i 1980erne. – Tusinder af kampberedte danskere, englændere, franskmænd, belgiere, m.fl. med muslimsk baggrund fik lov til at rejse til det borgerkrigshærgede Syrien, for at omstyrte det brutale regime.
    Nu vender et stort antal af disse unge mænd tilbage til deres hjemlande i Europa, eftersom borgerkrigen i Syrien tipper til fordel for de syriske regeringsstyrker. Og de er vrede, fordi de føler sig svigtet i Syrien og især af Vesten, som netop inspirerede de unge til at tage del i kampen for en utopi – ”demokrati” i Syrien.

    Mange af disse vrede unge mænd føler sig marginaliseret i de europæiske samfund og føler en langt større loyalitet over for ”Skolen af hellige krigere” end til deres egne familier og de samfund i Europa, hvor de levede i mange år.

    Har vi selv skabt problemet?

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Indtast dit navn her