Læs hele meddelelsen fra DS her
Bruttoledigheden stiger for såvel mænd som kvinder Fra marts til april steg bruttoledigheden for såvel mænd som kvinder med 400 fuldtidspersoner, hvilket resulterede i en uændret bruttoledighedsprocent for mændene, mens kvindernes ledighedsprocent steg med 0,1 procentpoint.
Herefter ligger mændenes og kvindernes bruttoledighedsprocent på hhv. 4,0 og 4,6 pct. Mindre ledighedsstigning for samtlige aldersgrupper For de 16-24-årige og de 25-29-årige var ledighedsprocenten uændret fra marts til april, mens den steg med 0,1 procentpoint for de fire ældste aldersgrupper. Herefter er ledighedsprocenten fortsat lavest for de 16-24-årige med 2,8 pct. og højest for de 25-29-årige med 7,4 pct.
Mindre ledighedsfald på Bornholm Fra marts til april faldt bruttoledigheden på Bornholm med 0,1 procentpoint. I samtlige øvrige landsdele var ledighedsprocenten enten uændret eller også steg den med 0,1 procentpoint. I april havde Byen København og Fyn den højeste ledighed, begge med bruttoledighedsprocenter på 5,1 pct. Modsat er bruttoledigheden fortsat lavest i Nordsjælland med 3,2 pct.