Kommentar:
Da den amerikanske centralbank ved sidste rentemøde valgte ikke at løfte renten, udløste det en voldsomt kursfald på aktiemarkederne.
Opfattelsen var, at FED havde forpasset en chance for at skabe ammunition til en mulig kommende recession, ved der at kunne sætte renten ned igen.
Samtidig var der frygt for stigende negativ afsmitning fra den kinesiske vækstopbremsning.
Efter de seneste ugers svage nøgletal fra USA er markedsforventningen til en renteforhøjelse tæt på nul.
Altså: vil en nul-rentemelding kunne løfte aktiemarkedet yderligere, hvor det sidste gang satte aktiemarkederne ned.
Vi ser i bedste fald en kortvarig stigning på 1-2 % før aktiemarkederne igen falder tilbage.
Tilliden til centralbankens rentepolitik vil endnu engang blive rystet. Løftes renten ikke nu, vil det næppe ske, dels på grund af fortsat opbremsning i USA, dels fordi det amerikanske præsidentvalg nærmer sig med hastige skridt.
Modsat: kommer der alligevel en renteforhøjelse, som vi vil give en sandsynlighed på 20-30 %, vil aktiemarkederne blive sat markant ned.
Vores konklusion er: der er markant større sandsynlighed for en negativ effekt på aftenens rentemelding end en positiv effekt, uanset hvad udkommet bliver .