Kommentar fra Økonomisk Ugebrev:
Med en mulig aftale med Grækenland inden for rækkevidde ser det ud til, at den nye græske regering får held med sin strategi om at køre rundt i managen med EU – læs: Tyskland.
Vi står derfor overfor, at EU – muligvis med IMF og ECB .- endnu engang lægger milliarder i en gældsramt græsk økonomi, selvom den nye redningspakke med stor sikkerhed kun løser problemerne 1-2 år frem, hvorefter vi igen er i samme situation.
En ny aftale er et skrigende klart eksempel på EU-elitens paniske angst for at hele Europrojektet begynder at ryste i sine grundvold, altså med et græsk exit. Tilsyneladende er man villig til at betale regering efter regning til Grækenland, og det er det setup et bredt dansk folketingsflertal vil have Danmark med i ved en deltagelse i Bankunionen.
Finansmarkederne ved udemærket godt, hvad der sker: På den korte bane vil en aftale udløse eufori på aktiemarkederne, hvor europæiske aktier har taget forskud på glæderne i dag. På den lange bane vil usikkerheden om, hvad der langsigtet skal ske med Grækenland ligge som en dyne over europæisk økonomi, og hæmme den økonomiske vækst mange år frem.
Den kortsigtede løsning af Grækenland-problemet er kun endnu et eksempel på at EU-eliten ikke formår at få ryddet op godt og grundigt efter finanskrisen, men at alle problemer kun udskydes, uden de nødvendige strukturelle reformer.
Desværre afspejler det også, at de europæiske toppolitikere er uduelige, og det vil de kommende år kun give yderligere grobund for europæiske protestbevægelser, når der skal holdes politiske valg. Så med en kortsigtet hovsa løsning for Grækenland, er EUs politiske elite kun med til at grave sin egen grav, og for den europæiske befolkning kan vi se frem til endnu en årrække med lavvækst og manglende strukturelle reformer.
Den politiske elite i EU, herunder S, SF og det borgerlige Danmark spiller med på dette spil, uagtet at det er vanskeligt at se hvorfor. De har fortsat som målsætning at Danmark skal med i først Bankunionen, senere Euro’en og slutmålet vil antageligt være deltagelse i en politisk union.