På den ene side er der en række fundamentale faktorer, der tilsiger, at kreditobligationerne måske er kommet rigeligt højt op i kursniveau. Men på den anden side kommer nu effekten af ECB’s massive opkøb af obligationer. Virksomhedsobligationsanalytiker Bo Andersen fra Jyske Bank vurderer, at det er de to faktorer, der trækker i hver sin retning, når det gælder high yield-markedet. Samlet er hans konklusion, at vi i år i det mest positive scenarie har udsigt til et afkast på high yield-markedet på maksimalt 4-5 procent. Det er på baggrund af en forventning om, at den europæiske vækst i år ender på omkring 1 procent. Det betyder, at der er et noget skævt afkast/risiko-forhold, for hvis den europæiske økonomi går i recession, vil det formentlig trække defaultraterne opad og betyde, at kreditspændet bliver udvidet en del. Her vurderer Bo Andersen, at en udvidelse til 700 basispoint kan komme på tale, og det vil kunne føre til et negativt afkast på aktivklassen på 6 procent.
Men Bo Andersen peger på, at man hele tiden som investor jo ser på, hvad der er til at hente på alternative aktivklasser. Og her betyder det nye opkøbsprogram, hvor ECB vil købe obligationer for 60 mia. EUR om måneden, et opadgående pres på kurserne, og dermed et nedadgående pres på renterne. Investorerne vil derfor søge mod andre aktivklasser, og det vil ifølge Bo Andersen være med til at skabe efterspørgsel efter high yield-obligationerne. Dermed betyder ECB’s ageren, at også high yield markedet vil være understøttet, selvom high yield-obligationerne ikke selv er på den liste over aktiver, som ECB køber op i. Ser man i stedet på nogle af de fundamentale forhold for high yield-markedet, peger Bo Andersen på, at vi nu bevæger os i den forkerte retning. En af de faktorer, der nu udvikler sig negativt, er kreditkvaliteten, som ellers har haft en lang periode med løbende forbedring. Han forventer dog også, at vi i 2015 fortsat vil have lave default-rater.
Ratingen spiller ind
Bo Andersen vurderer samtidig, at man skal være noget selektiv, når det gælder high yield-markedet. Her viser det sig, at det samlede positive afkast siden begyndelsen af 2014 er ganske afhængigt af, hvilken rating papirerne har. ”Dem, der har klaret sig bedst, er papirer med den bedste rating,” siger han. Således har papirer med BB-rating som gruppe givet et afkast på 7 procent, mens de ringere papirer med en rating på CCC har givet et negativt afkast på 3 procent. Dermed har det gennem 2014 været sådan, at jo bedre kreditkvalitet, jo bedre afkast inden for klassen af high yield-papirer. Problemet for papirer i CCC klassen er ifølge Bo Andersen, at virksomhederne skal have vækst for at vokse ud af deres gældsbelastning, og når der ikke er vækst, klarer de sig derfor dårligt. Ser man på gruppen af europæiske high yield-papirer, er der ifølge Bo Andersen mere end 400 papirer med i indekset. Udfordringen er dermed at finde de papirer, hvor der kan være værdi, og det vil hele tiden være muligt. Og i et marked, hvor upside ser ganske begrænset ud, er det endnu vigtigere at vælge de mest attraktive papirer i indekset.
Næste vigtige pejlemærke, når det gælder high yield-papirerne, vil være den kommende regnskabssæson, der vil strække sig over de kommende to måneder. Herudover vil også udviklingen i olieprisen meget vel kunne få betydning. Det ser i øjeblikket ud til, at olien har stabiliseret sig nogenlunde med et niveau på 45-50 USD pr. tønde. Men hvis der igen sker et skred i prisen, vil det påvirke inflationen, og her er frygten stadigvæk en afsmitning i form af andenrundeeffekter. Men i forhold til det amerikanske high yield-marked peger Bo Andersen på, at der stort set ikke i det europæiske indeks er selskaber, der er direkte olierelaterede, og som dermed lider under det store prisfald.
