Onsdagen byder på en lang række USA-nøgletal inden man torsdag tager hul på Thanksgiving-ferien. Blandt disse vil der være fokus på ordre på varige goder i oktober, og her ventes et nyt mindre fald. Det baseres dog primært på et fald inden for transport, og renser man for dette (samt militærordrer) ventes der en mindre stigning i de såkaldte kerneordrer, efter det lidt overraskende fald i september. Det er blandt andet blevet indikeret af stigningen i ISM’s ordreindeks (se figur). Det har givet en vis tro på, at industrien klarer sig pænt på trods af de stigende opbremsningssignaler i udlandet. Nok så interessant får vi opgørelsen over verserende bolighandler på ek-sisterende huse, hvor der ventes lille stigning i overensstemmelse med den seneste stigning vi har set i NAHB’s aktivitetsindeks. På den anden side er faldet i realkredit-ansøgninger et tegn på, at der fortsat er ikke er tegn på større fremgang. Stigningen vurderes dog ikke større end, at boligsalget fortsat fremstår lidt inde i et dødvande. I den forbindelse har især salget af nye boliger efterhånden vist en sidelæns udvik-ling i snart to år, hvilket ventes at fortsætte i oktober. Nok så interessant er median-prisen i september faldet markant til et etårigt lavpunkt. Liggetiden for nye boliger er dog faldet lidt de seneste par måneder, hvilket kan pege på at prisen bør rette sig i oktober. Realkreditansøgninger i forbindelse med boligkøb steg ganske kraftigt i for-rige uge og er tilbage på niveauet fra før sommersvagheden indtraf, og det bliver in-teressant om bedringen holdt i tal for sidste uge. Opgørelsen af det personlige for-brug for oktober ventes at vise en lille stigning (som allerede indikeret af detailsalget) oven på det lidt skuffende fald i september, som dog også kan vise sig at blive revi-deret op. Dermed ventes tallene at støtte op om de bedrede forbrugsudsigter op til den vigtige shopping-sæson, som skydes i gang med Thanksgiving. Derudover ven-tes forbrugsdeflatoren PCE-core at vise uændret inflation på 1,5% i oktober. Derud-over vil man kigge efter uge-statistikken for nytilmeldte ledige på overførselsind-komst for sidste uge. Disse viste sig lidt højere end ventet i de foregående to uger, og der ventes blot et lille fald i sidste uge. Endelig vil vi nævne Chicago PMI, som har været god til at forudsige udviklingen i ISM-fremstillingsindekset de seneste tre måneder. Her ventes et pænt fald til 63,0 i november fra 66,2 i oktober.
Før talstrømmen fra USA kan der være en smule opmærksomhed på EU-Kommissionsformand Junckers fremlæggelse af den nye 315 mia. EUR store in-vesteringsplan. Derudover kommer der tyske importpriser, fransk forbrugertillid, svensk konjunkturbarometer samt revideret BNP fra Storbritannien