Adskillige danske virksomheders overordnede planer er kommet under pres i løbet af sommeren 2015. De seneste uger har leveret stribevis af eksempler på, hvordan virksomhederne reagerer med strategiske justeringer for at tilpasse sig afgørende ændringer i deres forretningsbetingelser.
Koncernerne vil være mere fleksible. Omkostningerne skal skæres endnu mere energisk, der skal gås endnu mere løs på kompleksiteten i organisationerne, der skal satses mindre på Kina og mere på USA end hidtil forudset, og nye muligheder i markedet skal samtidig udnyttes offensivt.
Virksomhedernes planer bliver nemlig her i sensommeren udfordret af nye markante fald i prisen på energi og råstoffer, samt aftagende vækst i BRIK-landene og stigende vækst i USA. USA’s bruttonationalprodukt hoppede i andet kvartal op på en årlig vækst på 3,7 procent, mens Kinas vækst i 2015 ifølge nogle analytikere vil falde til 4-5 procent. At verdens to største nationale økonomier vokser omtrent lige hurtigt, er noget helt nyt.
Læs hele artiklen i Økonomisk Ugebrev Finans nr. 28.