Makrokommentar: For fjerde år i træk skyder de etablerede prognosemagere fra banker, Nationalbanken, vismændene og regeringen igen helt skævt. Økonomisk Ugebrev har år efter år påpeget, at prognoserne fra de etablerede institutioner ved årets start altid er for optimistiske, og mere baseret på håb end faktiske makroøkonomiske indikatorer og nøgletal. Økonomisk Ugebrevs Konjunkturbarometer for Dansk Økonomi har i hele andet kvartal ligger stærk underdrejet, på grund af en dybt skuffende udvikling i privatforbruget samt meget svag fremgang i erhvervslivets omsætning, herunder industriens produktion.
Torsdagens BNP-data fra Danmarks Statistik for andet kvartal viste en skuffende vækst på 0,2 procent. Som det fremgår af tabellen over såkaldte vækstbidrag til den samlede BNP-vækst kan hele kvartalets vækstfremgang forklares af større lagre i erhvervslivet. Lageropbygning kan opfattes som at fremtidig vækst ”bogføres” tidligere, end den er realiseret, hvorved dansk økonomi i kvartalet faktisk stod stille. I andet kvartal dykkede danskernes forbrug med 0,5 procent i forhold til kvartalet før, hvor væksten var 0,6 procent. I grove træk har danskernes privatforbrug altså stort set ikke bevæget sig siden fjerde kvartal sidste år.
Udviklingen i den første del af året bør altså ikke komme som en overraskelse for dem, der har fulgt de økonomiske nøgletal fra årets start. Realiteten er igen, at de fleste professionelle prognosemagere med næsten 100 procent sikkerhed for hele 2015 skyder langt over målet. Dog er regeringens skøn mere realistisk end normalt. Eksempelvis lyder de seneste vækst-skøn for 2015 fra Nationalbanken, vismændene i det Økonomiske Råd, OECD, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Nykredit på mellem 1,9 procent og 2,0 procent for 2015, fremgår det af Finansministeriets opdaterede prognoseoversigt. Det skal sammenholdes med en økonomisk vækst på 0,5 procent i første kvartal (efter et vækstbidrag fra offentlige udgifter på 0,4 procent) og altså en vækst på 0,2 procent i andet kvartal (efter vækstbidrag fra lageropbygning på 0,2 procent).
Faktum er, at hvis 2015 skal ende med en årsvækst på 2 procent, vil det kræve, at BNP-væksten i både tredje og fjerde kvartal bliver på knap 1,0 procent. Det er markant højere end i andet kvartal, hvor det private forbrug faldt helt sammen med en tilbagegang på 0,5 procent. Faldet i privatforbruget svarer ganske godt til de seneste tre-fire måneder data fra Nets om udviklingen i danskernes dankortforbrug, samt af Danmarks Statistiks detailhandelsindeks.
De professionelle prognosemagere har netop fæstet deres lid til, at danskerne skruer gevaldigt op for forbruget i 2015. Eksempelvis DI og Nationalbanken ser i deres aktuelle prognoser, at det private forbrug stiger med 2,2 procent i år. Danmarks Statistiks data viser, at danskernes privatforbrug i andet kvartal kun lå en snip over fjerde kvartal 2014. Skal den forventede forbrugsvækst for hele 2015 holde vand, kan det kun sikres med et forbrugsboom i årets sidste to kvartaler. Selvom tredje kvartal synes at være startet ganske godt i henseende til forbrugslysten, er der meget lang vej hjem, ikke mindst i forhold til den fornyede uro på aktiemarkederne, tendens til faldende beskæftigelse og den eskalerende vækstopbremsning i Kina.
Væksten de seneste kvartaler har også været præget af nogenlunde uændrede offentlige udgifter med tendens til et mindre fald i andet kvartal. Over de seneste mange kvartaler har eksporten, opgjort i faste priser, været nogenlunde uændret, mens importen også dykkede markant i seneste kvartal. Da danskernes privatforbrug udgør over halvdelen af BNP, skal væksten især komme herfra. Også ny fremgang i erhvervslivets investeringer vil kunne trække noget vækst, men i seneste kvartal faldt investeringer i maskiner og intellektuelle rettigheder, mens investeringer i transportudstyr steg.
