Overraskende viser de seneste data fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse, at beskæftigelsen steg med hele 26.000 fra andet til tredje kvartal 2014. Fremgangen er overraskende, fordi dansk økonomi befinder sig på vågeblus, og fordi stemningen i industrien er på niveau med kriseårene 2008-2009. Det skal dog påpeges, at netop AKU-undersøgelsen er behæftet med ganske stor usikkerhed, og DS oplyser, at man arbejder med at reducere usikkerhederne. Grundlæggende er opgørelsen baseret på kvartalsvise interview med ca. 22.000 personer i alderen 15-74 år. Læs mere om kilder og metode her. Vores gennemgang af metode og data viser, at fremgangen i beskæftigelsen nok ikke reelt er så stor, som tallene viser, hvilket indikeres af to forhold.
For det første tæller man i opgørelsen med som beskæftiget, hvis blot man som person har én times arbejde i den uge, man bliver interviewet. Det vil sige, at den samlede beskæftigelse påvirkes af fritidsjobs for 15-24 årige med få timers arbejde ugentligt på tankstationer, i kiosker og som avisbude. Faktisk forholder det sig netop sådan, at langt den største del af beskæftigelsesfremgangen de seneste kvartaler er sket blandt de unge mellem 15 og 24 år. Ifølge AKU-tallene er beskæftigelsen de seneste kvartaler øget samlet med 94.000 personer, heraf 30.000 fra gruppen af 15-24 årige. Fra andet til tredje kvartal skulle beskæftigelsen være steget med 38.000, heraf 21.000 fra den yngste aldersgruppe. Billedet er altså under alle omstændigheder, at der synes at være fremgang i beskæftigelsen på kvartalsbasis, men at antallet af fuldtidsarbejdende næppe stiger lige så meget, som tallene viser.
For det andet afslører en sammenligning i udviklingen af antal lønmodtagere med antal AKU-beskæftigelse netop, at det er vanskeligt at have fuld tillid til AKU-tallene, som DS da også forsøger at kvalitetsforbedre. De seneste data for antal lønmodtagere beregnes ved at omregne det samlede antal indberettede eller beregnede betalte løntimer til fuldtidsbeskæftigede, som arbejdsgiverne indberetter til SKAT. Seneste statistik for antal lønmodtagere for andet kvartal viser, at beskæftigelsen fra årets første til andet kvartal steg 4000 fuldtidsansatte. Fremgangen lå inden for handel & transport samt erhvervsservice. Fremgangen på 4000 fuldtidsansatte skal sammenholdes med væksten i beskæftigelsen i AKU-undersøgelsen i samme periode, som viste plus 56.000 i beskæftigelse. Forskellen kan forklares af dels statistisk usikkerhed, dels af at der er sket en omregning til fuldtidsansatte, og dels af, at der er en gruppe beskæftigede, som ikke er lønmodtagere, eksempelvis selvstændige erhvervsdrivende. Der er næppe grund til at tro, at der er sket en meget stor vækst i antallet af selvstændige erhvervsdrivende, da de aktuelle markedsforhold gør det vanskeligt at starte ny, selvstændig virksomhed. De seneste månedstal for AKU-undersøgelsen viser da også en faldende tendens i beskæftigelsen. De sæsonkorrigerede månedstal for september siger 2720 mio. beskæftigede, mens de tilsvarende august-tal siger 2726, altså et fald på 6000 beskæftigede. Hvis tendensen til, at AKU-tallene på grund af mange timeansatte unge overvurderer udviklingen, kan der være lagt op til et større fald i den reelle beskæftigelse i tredje og fjerde kvartal, målt i fuldtidsbeskæftigede. Faldet vil blive accelereret af den økonomiske afmatning i Europa og især i Tyskland.
Vi har i tidligere makroanalyser påpeget, at beskæftigelsen i erhvervslivet ofte først påvirkes negativ et godt stykke inde i perioder med økonomisk opbremsning, fordi virksomheder holder igen med at justere arbejdsstyrken, til det er absolut nødvendigt. Beskæftigelsen er derfor en lagging indikator. Noget tyder dog også på, at der begynder at komme fyringer i de større erhvervsvirksomheder, som typisk først rammes sent på grund af risikospredning til flere forskellige geografiske markeder. Eksempelvis Grundfos har netop meddelt, at man skal fyre 405 ansatte, hvoraf 133 stillinger i Danmark. Danfoss har også netop meddelt, at man nedlægger 60 stillinger i Danmark i den fynske afdeling. Tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at antallet af varslede fyringer har været stigende de seneste tre måneder.
