Væksten i Europa i 2014 har været en skuffelse, ikke mindst på grund af den russiske indblanding i det østlige Ukraine, de efterfølgende økonomiske sanktioner og lavere europæiske forbruger- og investortillidsniveauer. Imidlertid er Rusland hastigt i farezonen for også at blive den primære risikofaktor for den europæiske og globale økonomi i 2015, skriver Jacob Funk Kirkegaard fra Peter G. Peterson Institute For International Economics i denne analyse.
Problemet er, at det udfald ikke nødvendigvis kræver, at Putin endnu engang viser militære muskler over for nabolandene, men blot at han fortsætter Ruslands nuværende udsigtsløse økonomiske politik. I 2015 bliver Ruslands økonomiske svaghed måske en større trussel end dets militære styrke. De fleste lande har svært ved at navigere i efterveerne af enkeltstående økonomiske tilbageslag. Men i løbet af 2014 er Rusland blevet ramt af en tredobbelt økonomisk slagserie af den slags, som kun de mest håndfaste økonomiske kriseledere kan håbe succesfuldt at overkomme. At dømme efter Vladimir Putins store årlige tale til det russiske parlament den 4. december, hvor landets økonomiske krise stort set ikke blev nævnt, er den russiske præsident slet ikke denne opgave voksen.
For det første opererede Ruslands økonomi i hvert fald fra 2011-12 og indtil Ukraine-krisen begyndte tæt på sin kapacitetsgrænse med meget lav arbejdsløshed og høj udnyttelsesgrad af produktionsapparatet. Det var med andre ord en økonomi, som allerede inden 2014 var på vej ind i økonomisk stagnation, såfremt Vladimir Putin ikke havde gennemført nye strukturelle reformer og liberaliseret nye økonomiske sektorer og løftet den potentielle vækstrate i Rusland. Imidlertid er det modsatte sket i 2014, hvor stadigt mere protektionisme er blevet indført og stadigt flere såkaldte strategiske sektorer er blevet domineret af statsvirksomheder og de oligarker, der har de tætteste forbindelser til Putin personligt. Det er således kleptokratiseringen (styre med korrupt elite, red.) og ikke de nødvendige strukturreformer i den russiske økonomi, som på det seneste er accelereret.
For det andet er Rusland i dag underlagt et stadigt mere effektivt internationalt sanktionsregime, som reelt har stoppet al refinansiering af russisk udlandsgæld, hvad enten denne er statslig eller privat. Min kollega på Peterson Instituttet Anders Aslund har korrekt sammenlignet de nuværende sanktioner mod Rusland med den type ”sudden stop” for internationale kapitalstrømme, man så lige efter Lehman Brothers kollaps. End ikke Ruslands partnere blandt de andre BRIC-lande, og ikke mindst Kina, synes at ville tilbyde russiske virksomheder nye kreditter og for eksempelt finansiere investeringer i de nyeligt aftalte nye gasledninger fra Rusland til Kina. Efterfølgende vil de nuværende sanktioner underminere langt de fleste private investeringsplaner i Rusland, da stort set al tilgængelig kapital vil gå til enten at betale eksisterende kreditorer – den russiske central bank estimerer at ca. 100 mia. dollar i private russiske virksomheder skal tilbagebetales i 2015 – eller forsøgt smuglet ud af landet. Vladimir Putin vil uden tvivl kunne give sine favoritoligarker fordelagtige statslige dollarlån, og derved sætte dem i stand til at afdrage deres lån fremover. Men det ændrer ikke ved, at sanktionerne meget effektivt har undermineret den private sektors vækstmuligheder i Rusland.
For det tredje bliver Rusland hårdt ramt af de store olieprisfald, som drastisk vil mindske de statslige indtægter i 2015. Med landets meget konservative budgetregler vil det igen betyde store nedskæringer i de statslige udgifter i 2015, og derved en særdeles procyklisk finanspolitik, netop som den private sektor også kommer under pres. Man skal derfor ikke blive overrasket, hvis Rusland’s BNP falder med 4-5 % i 2015. Rusland har lav statslig gæld (13 % of BNP) og overskud på betalingsbalancen (1,5 % af BNP), samt stadigt relativt store valutareserver på officielt lige over 400 mia. dollar. Så det kunne argumenteres, at Rusland ikke idag er nogen umiddelbar kandidat for en finansiel krise, blot en dyb recession i 2015 for derefter at returnere til vækst. Imidlertid inkluderer det officielle valutareserveestimat både illikvide guldreserver og sovereign wealth funds, hvis aktiver heller ikke umiddelbart kan omsættes, så det reelle tal er under 200 mia. dollar.
Meget kan naturligvis ske i de kommende måneder. Men med mindre olieprisen hurtigt i begyndelsen af 2015 stiger tilbage mod 100 dollar pr. tønde, eller de økonomiske sanktioner mod Rusland ophæves, hvilket igen vil kræve en militær tilbagetrækning fra Ukraine, tyder ganske meget på, at en større russisk finanskrise kan være under opsejlning i slutningen af 2015. Den nuværende kurs for den russiske økonomi er i hvert fald ikke holdbar året ud.
