Makrokommentar: Det store eftersyn af de europæiske bankbalancer og deres robusthed i forhold til en ny krise afdækkede en række beroligende forhold. Men testen løfter også sløret for ganske mange og store fremtidige udfordringer for de europæiske banker, skriver Jacob Funk Kirkegaard fra Peter G. Peterson Institute For International Economics i denne analyse.
For det første viser forløbet med stresstesten, at ECB generelt har været sin nye opgave voksen. Banken er teknisk og administrativt klar til at tage over som det ansvarlige banktilsyn for store banker i eurozonen. Ihukommende at det stadigt kun er lidt over to år siden den idé – det største integrationsprojekt i Europa siden euroens indførelse – blev udklækket, er det i sig selv en bemærkelsesværdig succes. Risikoen for nye Dexia- eller Bankia-fiaskoer, hvor en bank, som netop har bestået en stresstest, kort efter kollapser, synes meget, meget lav efter ECB’s tilbundsgående undersøgelse og omfangsrige datafrigivelse. At ECB derfor i dag fremstår som en troværdig og kompetent tilsynsmyndighed har også betydning for Danmark, hvor regeringen nu roligt kan tage skridtet og hurtigst muligt melde Danmark ind i Bankunionen.
For det andet viste eftersynet, at 25 banker – alle i eurozonen – fejlede testen og har behov for ca. 25 mia. euro i ny kapital, men samtidigt at 11 af disse banker allerede i løbet af i år har fået tilført tilstrækkelig ny kapital, så kun 14 banker nu har behov for at rejse yderligere ca. 9,5 mia. euro. Det faktum, at europæiske banker derfor præventivt øgede deres kapital med ialt ca. 57 mia. euro i 2014, inden stresstest-resultaterne blev offentliggjort, viser, at testen har haft en positiv effekt. Godt nok fejlede en række italienske banker testen, hvoraf flere formentligt ikke vil kunne fortsætte som uafhængige koncerner. Men alt i alt viste eftersynet, at Europas banker er væsentligt mere solide i dag end tidligere.
Så langt, så godt, for testen afslørede også en række fremtidige problemer for eurozonens banker. ECB’s balance-eftersyn viste for det første, at bankerne i eurozonen måtte hæve deres NPL’er med ca. 136 mia. euro, og efterfølgende nedskrive værdien af deres aktiver med 48 mia. euro. Og da kun ca. 11 mia. euro heraf fandtes i de 25 banker, som rent faktisk fejlede testen, er der derfor stadigt ca. 37 mia. euro i nedskrivninger blandt eurozonens andre banker. Man bør derfor forvente en vis aktie-uro i banksektoren i de kommende måneder, indtil disse konkrete tab bliver offentliggjort i forbindelse bankernes kommende regnskaber.
For det andet viste nogle af de offentliggjorte memorandum-data om eurozonens banker – altså data, som ikke direkte indgik i den konkrete vurdering af bankernes helbred, men i stedet er baseret på andre regelforudsætninger – at ganske mange flere end de 25 banker, som fejlede denne stresstest, kan få kapitalproblemer i fremtiden, i takt med at det nye Basel IIIkapitalkravsregelsæt gradvist bliver indført i EU. ECB’s nye data viste for eksempel, at hvis man istedet i eftersynet havde anvendt den såkaldte ”fully-loaded common equity tier 1” (CET1) definition af bankkapital – som vil være gældende fra 2017 – ville eurozonens banker havde manglet yderligere 126 mia. euro i kapital idag. Anvendelse af CET1-kapitaldefinitionen, som fjerner alle de overgangsordninger og skattefradragstiltag, som en række eurozone-banker har nydt godt af i dette eftersyn, ville derfor have betydet, at eksempelvist fire tyske banker, yderligere fire italienske, to østrigske, en spansk, en hollandsk, en belgisk og en irsk bank også havde fejlet testen.
Selvom de nye europæiske regelsæt kun gradvist indfører CET1, må man formode, at fremsynede finansielle markeder allerede i dag begynder at tænke i fremtidens kapitaldefinitioner og derfor lægger pres på de banker, som dumpede den hypotetiske stresstest med de kommende kapitaldefinitioner. Banker med lav rentabilitet, og derfor ringe mulighed for at sætte flere penge til side i fremtiden, vil komme under særligt hårdt pres.
Tilsvarende nye data for europæiske bankers uvægtede leverage ratio, altså bankens risikokapital divideret med hele bankens balance, uden hensyn til nogen risikovægtning af sidstnævnte, viste også, at en række europæiske banker kan komme i ganske store problemer, når de globale Basel III-regler i fremtiden begynder at anvende denne parameter. Lige nu eksperimenterer Basel Kommitteen med at indføre en 3 procent uvægtet leverage ratio fra 2018, hvilket betyder, at en række ikke mindst tyske banker vil komme i problemer. Deutsche Bank, for eksempel, havde ifølge ECB efter effekterne af balanceeftersynet kun en uvægtet leverage ratio på 2,38, hvilket kan oversættes til, at Deutsche Bank vil skulle tilføre yderligere ca. 10 mia. euro i ny kernekapital for at nå op på en leverage ratio på 3 procent.
Der er således ganske mange årsager til, at den europæiske banksektor – til trods for, at den er mere solid end tidligere – også i de kommende år vil være under regulativt og markedmæssigt pres for at tilføre ny kapital. Og det kan derfor nemt tænkes, at ECB’s nye tilsyn vil være ganske rundhåndet med forbud mod for eksempel at betale dividende eller andre kapitalrejsende tiltag i fremtiden.
