Danske banker og andre virksomheder indberetter flere end dobbelt så mange mistanker om hvidvask, som norske og svenske virksomheder gør. Frygt for flere skandaler om hvidvask som den i Danske Banks estiske afdeling kan være en af årsagerne, mener CBS-forsker.
Danmark overgår både Sverige og Norge, når det gælder underretninger om mistænkelige transaktioner fra bl.a. pengeinstitutterne. Mens antallet af underretninger om mulig hvidvask og terrorfinansiering steg voldsomt i Danmark, fra 5166 i 2013 til hele 24.911 i 2017, er billedet i Sverige og Norge anderledes afdæmpet.
I Norge var antallet af underretninger i 2017 på knap 9000. Og i Sverige lå antallet af indberetninger i 2016 på 13.322, hvor det danske SØIK samme år fik 18.669 underretninger. Med til den ligning hører, at Sverige har flere end 9 mio, indbyggere, mod Danmarks 5,8 mio. og Norges 5,3 mio. indbyggere. Omregnet til indberetninger pr. mio. indbyggere svarer det til 1480 sager i Sverige, 1700 i Norge og 3740 i Danmark.
Frygten for skandaler
Ifølge Eleni Tsingou, lektor på CBS og ekspert i hvidvasksager, kan en af årsagerne til, at især pengeinstitutterne indberetter langt flere mistænkelige transaktioner, være frygten for nye offentlige hvidvaskskandaler, svarende til sagen i Danske Banks estiske afdeling.
”Netop fordi vi har haft en del skandaler i Danmark, er det muligt, at de finansielle virksomheder føler et øget pres for at indberette mere, end de ellers ville. Ikke bare et pres fra myndighederne, men også fra andre sider, sider branchen, politikerne og offentligheden. Man ønsker ikke, at Danmark bliver udstillet, og virksomhedens omdømme er også på spil,” siger Eleni Tsingou.
Forskellene på de tre lande er opsigtsvækkende, mener Jakob D. Bernhoft, direktør i konsulentvirksomheden Revisor JURA. Han har tidligere har haft chefstillinger i Finansrådet (nu Finans Danmark) og FSR – danske revisorer. ”De danske myndigheder har holdt hårdt på, at man vil have flere indberetninger. Jeg har selv været med til møder med SØIK, hvor der er blevet presset på,” siger han.
Eleni Tsingou har gennem flere år forsket i den måde, hvorpå forskellige lande forsøger at dæmme op for hvidvask af kriminelles indkomster. Ud over et pres fra myndighedernes side kan der ifølge hende også være et vist incitament for bankerne til at indrapportere flere transaktioner i kølvandet på sager, der har været fremme i offentligheden. ”Man underretter myndighederne om flere transaktioner end nødvendigt for at være på den sikre side. Det kan være en påtale eller bøde fra myndighederne, som giver anledning til, at virksomhederne indberetter mere. Man kan jo ikke få problemer ved at indberette for meget. Bagsiden er, at man risikerer at spilde myndighedernes tid og ressourcer med for mange indberetninger,” siger Eleni Tsingou.
Hun vurderer også, at man bør vurdere antallet af indberetninger efter den måde, de forskellige landes finansielle sektorer er skruet sammen på. Eleni Tsingou siger, at hun mangler et detailkendskab til det norske bankmarked, men peger på, at der i Sverige er færre banker end i Danmark.
”De finansielle systemer i de to lande er meget forskellige. Det svenske marked er mere koncentreret på færre institutter. I Danmark er der langt flere enheder, der potentielt kunne anvendes til hvidvask,” siger hun. Eleni Tsingou peger også på, at den internationale organisation Financial Action Task Force (FATF) bl.a. derfor har givet Danmark lavere karakterer end Sverige på en række felter, ved bedømmelse af risikoen for hvidvask.
Forskellige fortolkninger
Danmark og Sverige har som EU-medlemmer og Norge som EFTA-land implementeret EU’s direktiver om hvidvask. Og disse regler giver et vist spillerum for de enkelte lande, når de skal indføre dem i national lovgivning, hvorfor man i Danmark kan have anlagt en strengere praksis.
Ud over disse mulige årsager understreger Eleni Tsingou, at mange af de danske sager om hvidvask er et resultat af de største danske bankers internationale aktiviteter. ”Så fejlene er ikke nødvendigvis sket med udspring i Danmark, men uden for landets grænser,” siger hun.
I FinansDanmark har man ikke kendskab til forholdene i de andre nordiske lande, men viceadm. direktør Ane Arnth Jensen understreger, at man i de danske pengeinstitutter bruger mange ressourcer på at indberette hvidvask. ”Tallene taler om deres tydelige sprog om indsatsen i Danmark,” siger hun. Peder Bjerge
