Donald Trump har sat en foreløbig stopper for de diplomatiske bestræbelser over for Iran. Samtidig fortsætter angrebene omkring Hormuzstrædet og Det Røde Hav, og Iran signalerer en mere offensiv militær linje. Dermed tegner der sig et scenarie, hvor konflikten ikke nødvendigvis eskalerer gennem et øjeblikkeligt amerikansk storangreb, men i stedet udvikler sig til en langvarig økonomisk og militær udmattelseskrig, rapporterer internationale medier.
USA’s præsident, Donald Trump, har ifølge CNN instrueret centrale udsendinge i administrationen i at indstille samtalerne med Iran. Ifølge en amerikansk embedsmand er strategien samtidig ved at blive ændret fra et forsøg på hurtigt at slå Iran hårdt til i stedet at “strangle them” over time – altså gradvist at kvæle landet gennem fortsat pres. Trump har efterfølgende selv slået fast, at der hverken foregår samtaler med Iran eller er nye forhandlinger planlagt. CNN, 18. august 2026.
Det er et markant skifte efter en periode, hvor Trump gentagne gange havde antydet, at en aftale kunne være inden for rækkevidde. Den såkaldte disengagement-strategi peger i stedet mod en konflikt, hvor Washington vil forsøge at øge presset på Tehran uden nødvendigvis straks at gennemføre en ny omfattende militær offensiv.
Hormuz er fortsat konfliktens brændpunkt
Trump hævder samtidig, at Hormuzstrædet nu er “open and operating”, og at miner enten er blevet fjernet eller detoneret. Udmeldingen bidrog ifølge teksten til et fald i olieprisen.
Men udviklingen på vandet viser, at situationen langt fra er normaliseret. Et udenlandsk tankskib på vej ud gennem Hormuzstrædet blev tirsdag ramt af et ukendt projektil. Ifølge UK Maritime Trade Operations blev skibets maskinrum beskadiget, og et besætningsmedlem kom til skade. Den øvrige besætning fik assistance fra Omans kystvagt.
Angrebet understreger, at kontrollen med Hormuz fortsat er omstridt. Iran og Oman arbejder på en aftale om administration og transit gennem strædet, men aftalen er endnu ikke endeligt på plads.
Markedet synes heller ikke overbevist om en hurtig normalisering. På Polymarket vurderede deltagerne kun sandsynligheden for, at trafikken gennem Hormuz ville være tilbage på normalt niveau senest 30. september, til omkring 9 pct. Polymarket.
Missilalarm i De Forenede Arabiske Emirater
Samtidig har De Forenede Arabiske Emirater rapporteret om en sjælden missiltrussel mod landet. Ifølge emiraternes forsvarsministerium blev to ballistiske missiler registreret som affyret fra Iran. Det ene faldt uden for territorialfarvandet, mens det andet faldt inden for området.
Iran har afvist at stå bag et angreb. Episoden er ikke desto mindre bemærkelsesværdig, fordi UAE hidtil i vid udstrækning har været forskånet for de angreb, der tidligere har ramt blandt andet Kuwait og Bahrain.
Houthierne åbner endnu en front mod verdenshandlen
Konflikten begrænser sig heller ikke til Hormuz. I Yemen har de iransk-allierede houthier intensiveret deres angreb omkring Det Røde Hav og Bab al-Mandeb-strædet.
Missil- og droneangreb har ifølge The Wall Street Journal tvunget havnen i Mokha til at indstille driften. Havnen er både et vigtigt knudepunkt for civil skibsfart og en central logistisk base for styrker, der kæmper mod houthierne langs Yemens kyst. Yemen-eksperten Adam Baron betegner udviklingen som den alvorligste eskalation i området i flere år. The Wall Street Journal.
Dermed er to af verdens vigtigste maritime flaskehalse – Hormuzstrædet og Bab al-Mandeb – samtidig påvirket af den samme regionale konflikt. Det øger risikoen for fortsatte forstyrrelser i energiforsyningen og den internationale skibstrafik.
Qatar afventer Oman-aftale
Mulighederne for en diplomatisk genstart ser samtidig begrænsede ud. Qatar har meddelt, at landets mæglingsindsats først ventes genoptaget, når Iran og Oman har færdiggjort deres aftale om transit gennem Hormuzstrædet.
Qatars udenrigsministerium siger ifølge Al Jazeera, at mæglerlandene afventer denne aftale, før de igen forsøger at få Washington og Tehran tilbage til forhandlingsbordet. Al Jazeera, 18. august 2026.
Samtidig er den 60-dages diplomatiske periode i det memorandum, der blev indgået i juni, udløbet. Iran har allerede betegnet aftalen som reelt død og beskyldt USA for gentagne gange at have brudt dens betingelser.
Iran signalerer, at næste svar kan blive større
Tehran viser heller ingen tegn på at give efter. Tværtimod har Irans militær ifølge teksten omlagt sin kommandostruktur og erklæret, at landet nu opererer med en mere “offensiv” militær tilgang.
Det øger risikoen for, at en ny amerikansk eller allieret operation bliver mødt af et kraftigere iransk modsvar.
Trump fastholder samtidig, at USA’s overordnede mål er at forhindre Iran i at udvikle atomvåben. Det slog han endnu en gang fast på Truth Social. Donald Trump, Truth Social.
En lang konflikt kan blive politisk dyr
Den nye strategi indebærer dermed ikke nødvendigvis en afslutning på konflikten – snarere det modsatte. Hvis USA satser på gradvist at “kvæle” Iran, mens Tehran fastholder en offensiv militær linje og allierede grupper øger presset på den internationale skibsfart, kan konflikten blive langvarig.
Det kan også blive et voksende indenrigspolitisk problem for Trump frem mod det amerikanske midtvejsvalg i november. En Reuters/Ipsos-måling offentliggjort 18. august viste ifølge Reuters, at Trumps opbakning var faldet til det laveste niveau i hans præsidentperiode, samtidig med at et stort flertal af amerikanerne frygtede, at krigen mod Iran ville blive langvarig. Reuters, 18. august 2026.
Konfliktens nye fase handler derfor mindre om udsigten til en hurtig fredsaftale og mere om, hvem der først kan tvinge modparten til at give efter. Washington taler nu om kvælertag frem for forhandling, mens Tehran skærper sin militære position. Imens ligger verdens vigtigste energirute fortsat midt i skudlinjen.
