Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

NNIT kan endelig se fremad

Steen Albrechtsen

mandag 25. september 2023 kl. 11:55

Sværmer køberne om NNIT eller?

Der tegner sig interessante perspektiver for NNIT i de kommende år, efter at man fik skilt sig af med ”dødvægten” i form af den hårdt vækst– og marginpressede infrastrukturforretning. Nu opererer man to hovedforretninger, som begge kan se ind i en underliggende markedsvækst på 7-8 pct. fremover.

Der skulle gå mere end et år, fra aftalen om et frasalg af infrastrukturforretningen blev indgået, og til NNIT endelig kunne skue fremad. Startskuddet lød for alvor med NNIT’s investordag/kapitalmarkedsdag i starten af denne uge, hvor det nye organisatoriske setup og fremtidsudsigterne blev præsenteret. Det skete ovenpå et halvårsregnskab i august, hvor omsætningsforventningen blev løftet pænt fra 10 pct. til 15 pct. i 2023.

Denne udmelding har ventet lidt længere på sig, fordi frasalget var længe om at nå helt i mål. Faktisk tog det hele 10 måneder fra annoncering af aftalen, og indtil den endelig nåede i mål med udgangen af april i år. NNIT mistede halvdelen af sin omsætning, men står tilbage mere eller mindre gældfri og med to hovedforretninger, der hver især kan fremvise interessante vækstperspektiver. NNIT bliver ikke en højvækstforretning fra den ene dag til den anden, men mindre kan bestemt også gøre det efter flere års tilværelse i aktiemørket. Med 2023 som udgangspunkt forventer NNIT frem til 2026 at levere en vækst i forretningen på 10 pct. i årligt gennemsnit, hvortil mulige tilkøb løfter 2026-”målsætningen” til det upræcise ”>10 pct.”. Væksten i forretningen er todelt, således at midt-til-høj encifret (dvs. 5-9 pct.) vækst kan forventes via merforretning hos de eksisterende kunder og midt-en-cifret (dvs. 5 pct.) kan forventes via nye kunder. Man skal have de pessimistiske briller på, hvis 5 pct. plus 5-9 pct. kun bliver til 10 pct. samlet.

Indtjeningen, som har været et andet problem hos NNIT i de senere år, er også på vej frem, og udgangspunktet er, at driftsmarginen kan løftes fra 6 pct. i år til 10-13 pct. som et årligt gennemsnit i perioden 2024-26.

Et par procentpoint kommer fra omstruktureringer og flytning til et mindre hovedkontor ovenpå frasalget, udover at højere omsætning også skal give skalafordele. Alt andet lige giver det i vores øjne en rimelig klar og relativt hurtig vej til i hvert fald bunden af intervallet på 10-13 pct.

2,5 mia. kr. omsætning i 2026

Kigger vi fremad, ser vi en 2026-omsætning, der nærmer sig 2,5 mia. kr., hvis man indfrier vækstaspirationerne på 10 pct. om året. Hertil kommer en effekt fra eventuelle opkøb, og de kan sagtens være løftestangen til 3 mia. kr. i omsætning.

Uden opkøb og med tæt på 2,5 mia. kr. i omsætning kan NNIT således med en margin i toppen af intervallet på 10-13 pct. levere 300 mio. kr. i driftsindtjening uden hjælp fra opkøb. Det kan efter skat godt blive til 8-10 kr. per aktie, og så er vi faktisk ude i, at aktien ved en uændret kurs vil handle til en P/E under 10 til den tid.

Vi ser en forsigtig start på selskabets genstart på børsen, men sætter ikke desto mindre et kursmål på 100 kr., som dækker over vores trods alt optimistiske tilgang. Ikke mindst på lidt længere sigt.

Steen Albrechtsen

Konklusion

Kortsigtet: Køb

Langsigtet: Kursmål 120

Disclaimer: Læs her om ØU’s aktieanalyser

NNIT - aktuelle signaler

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank