Det overraskende flotte 4. kvartalsregnskab fra Nordea blev i høj grad båret af forhøjelse af udlånsrenter i Finland og Sverige for privatkunder og almindelige erhvervskunder. De danske husholdninger og almindelige erhvervskunder har endnu kun i begrænset omfang været udsat for renteforhøjelser.
Nettorenteindtægterne i de fleste danske banker er nærmest eksploderet fra 3. til 4. kvartal. Men ikke for de danske kunder i Nordea. For Nordeas danske privatkunder steg bankens nettorenteindtægter kun med 7 pct., mens privatkunderne i Finland betalte 55 pct. mere. I begge lande baseret på stort set uændret bankudlån. Oplysningerne fremgår af bankens Factbook for 4. kvartal.
Billedet er næsten det samme for Nordeas afdeling for erhvervskunder, Business Banking, hvor nettorenteindtægterne steg 6 pct. med uændret udlån. Men de finske kunder lagde nettorenteindtægter i banken, der var 27 pct. højere, og de svenske erhvervskunder betalte 20 pct. mere per udlånskrone.
En del af forklaringen på de moderate rentestigninger for Nordeas danske privatkunder er, at knap 80 pct. af Nordeas danske privatudlån ligger i datterselskabet Nordea Realkredit, hvor bidragssatserne jo ikke øges i forlængelse af centralbankernes renteforhøjelser.
Selvom Nordeas store danske realkreditforretning burde give en markant soliditet i kreditkvaliteten, viser bankens tal, at de danske privatkunder har været markant dyrere i bogførte udlånshensættelser end husholdningerne i de andre nordiske lande. De seneste to kvartaler har danske husholdninger kostet udlånshensættelser på 36 mio. euro ud af bankkoncernens samlede bogførte tab på 49 mio. euro de to kvartaler.
For Nordeas danske erhvervskunder er billedet ikke helt så grelt: Her belaster de danske, svenske og finske kunder med de største udlånshensættelser, men for de norske erhvervskunder er hensættelserne under halvdelen af de andre nordiske landes. I Nordeas tredje store forretningsområde, Large Corporations & Institutions, er udlånsrenterne til gengæld steget meget markant på tværs af de nordiske lande. Alene i Danmark er den effektive udlånsrente fra 3. til 4. kvartal steget knap 30 pct., mens den er steget 50 pct. i Finland og knap 10 pct. i Norge. Med andre ord ser det ud til, at Nordea har rykket hurtigere med at gennemføre renteforhøjelser på udlån til store virksomheder end for andre typer af kunder.
Nordeas flotte 4. kvartalsregnskab skal også ses i lyset af, at årets sidste kvartal som regel også indeholder ekstra indtægter fra årets performance fees fra kapitalforvaltning i asset management og private banking. De samlede provisionsindtægter på forretningsområdet Wealth og Asset Management faldt i kvartalet til 257 mio. euro mod 311 mio. euro samme kvartal i 2021.
En del af forklaringen på indtægtsfaldet er også et lavere AuM – assets under management – end i 4. kvartal 2021. En del af dette skyldes faldende kursværdier i aktie- og obligationsmarkederne. Men der har også været et outflow i forvaltningskapital, simpelthen fordi kunderne har trukket deres penge ud. Den danske asset management-forretning er nu er den største i de nordiske lande. Siden 3. kvartal er asset under management steget fra 80 mia. euro til 97 mia. euro, og heraf er 11 mia. euro af fremgangen kommet fra mere pensionskapital, antageligt efter købet af Topdanmarks pensionsforretning.
Morten W. Langer
Aktuel kurs 88,53
Kursmål (6 mdr.) 97,30
Disclaimer: Læs her om ØU’s aktieanalyser
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
