Tøjmilliardæren Jens Poulsen fra Ikast er ikke kun kommet i modvind med sin golfbane, som har bragt ham på kant med kommunen. Også hans formue har lidt en nedtur det seneste år, hvor han har måttet se et fald på 800 millioner kroner.
Af Ejlif Thomasen, Fagredaktør Økonomisk Ugebrev
Jens Poulsen 4,8 mia. kr. (5,6 mia. kr.)**
Han er kendt som tøjbranchens ‘gulddreng. På rekordtid fik han opbygget en milliardformue med sin modekoncern DK Company.
Økonomisk Ugebrevs formueekspert Ejlif Thomasen har regnet på Jens Poulsen formue i 2026 i forbindelse med magasinet Danmarks Rigeste, der udkommer senere på året.
Og her står der klart, at Jens Poulsens formue er gået tilbage. Hele 800 millioner må han se formuen skrumpe til 4,8 milliarder kroner.
Og det er ikke den eneste modvind, som Jens Poulsen møder for tiden.
Byrådet skal tage stilling til sagen den 7. september.
Eventyr i milliardklassen
Men allerede i 2004 var antallet af ansatte vokset til 60, og DK Company fik kontorer i Bangladesh og Kina. Samtidig ansatte man erhvervsmanden Jens Obel som direktør for tøjmærket Kaffe. Jens Obel har siden fået en ledende rolle og er i dag medejer af DK Company.
Blev pludselig Danmarkskendt
Her erhvervede han InWear, Matinique, Part Two and Soaked in Luxury samt butikskonceptet Companys, hvilket gjorde DK Company til en af Danmarks største modeforhandlere.
Omsæltningen steg over 2,2 milliarder kroner, og DK Companys blev synlig på danmarkskortet.
Successen fortsatte, og i dag har DK Company mere end 2.200 ansatte på verdensplan og beskriver sig selv som en af Europas førende leverandører af mode og livsstilsbrand til både mænd og kvinder.
Formueopgørelse
Jens Poulsens formue går tilbage efter et år, hvor væksten fortsatte i modekoncernen DK Company, men indtjeningen kom under pres. Den nye beregning sætter formuen til omkring 4,8 mia. kr. mod 5,6 mia. kr. året før.
Tilbagegangen skyldes først og fremmest lavere indtjening i kerneforretningen, mens den markedsmultipel, der anvendes i værdiansættelsen, kun er faldet beskedent. Beholdningen af værdipapirer og likvider ligger samtidig fortsat på godt 900 mio. kr., og det er lidt lavere end året før.
Kernen i formuen er fortsat DK Company, som Jens Poulsen grundlagde i Ikast i 2001. Siden er virksomheden vokset fra en mindre midtjysk modevirksomhed til en international multibrand-koncern med 24 brands og aktiviteter på 35 markeder.
Jens Poulsen Holding ejer 80,45 pct. af DKC Holding 2011, som igen ejer hele DK Company. Hertil kommer blandt andet ejendomsselskaber, golfaktiviteter og andre investeringer, men DK Company står for 99,9 pct. af den konsoliderede omsætning i holdingkoncernen.
Indtjening faldt – problemer i Tysk afdeling
2025 blev et år med en klar modsætning mellem vækst og indtjening. DK Company øgede omsætningen med fem pct. til 5,6 mia. kr., men EBITDA faldt fra 718 mio. kr. til 654 mio. kr., svarende til knap ni pct.
Resultatet før skat faldt endnu mere, fra 536 mio. kr. til 401 mio. kr. Dermed fortsatte toplinjen op, mens indtjeningen blev mærkbart svagere.
Ledelsen lægger ikke skjul på, at en væsentlig del af problemerne var selvforskyldte. DK Company erkender i årsrapporten, at koncernen var for ambitiøs i sine vækstmål og ikke var tilstrækkelig effektiv i styringen af lagrene. Det førte til for store lagre og betydelige engangsnedskrivninger, som ramte bundlinjen.
Særligt den tyske onlineforretning Meinemarkenmode havde problemer med et for højt lager, og ledelsen er siden blevet ændret.
Samtidig gav den amerikanske forretning et tab i den lave tocifrede millionklasse, blandt andet fordi DK Company valgte selv at bære højere toldomkostninger for strategisk vigtige kunder. Også valutaudviklingen trak resultatet ned.
Læs artiklen på danmarksrigeste.dk.
Udgivelsen rummer både selve Top 100-ranglisten, portrætter af milliardærfamilierne, analyser af årets største vindere og tabere, nye navne på listen, kommunekort over hvor milliardærerne bor og driver virksomhed, samt interviews med bl.a. Mikael Goldschmidt og Niels Fennet. Derudover sætter magasinet fokus på temaer som kvindelige milliardærer, tech-formuer, family offices, generationsskifte og velgørenhed.
Årets overordnede resultat var usædvanligt: De 100 rigeste familiers samlede formue faldt fra 1.240 mia. kr. til 1.225 mia. kr. – et fald på 15 mia. kr. Det er kun anden gang på femten år, at gruppen samlet set er blevet “fattigere”. Mest markant var udviklingen i toppen:
De ti rigeste familier tabte samlet omkring 45 mia. kr., især trukket ned af fald hos Louis-Hansen-familien bag Coloplast, LEGO-familien Kirk Kristiansen og Danfoss-familien Clausen. Omvendt gik Bestseller-familien Holch Povlsen frem med 27 mia. kr., mens familien efter Lars Larsen øgede formuen med 13 mia. kr. LEGO-familien er dog fortsat klart Danmarks rigeste med over 350 mia. kr.
Magasinet viser også nye bevægelser i det danske rigmandslandskab. Seks nye milliardærfamilier er kommet på Top 100-listen, bl.a. familien Kristiansen/Detlefsen, Hans Christian Munck, Jeanette Rohde Christensen og Jacob Jelsing fra Gubra. Tre af årets største højdespringere er tech- eller biotech-relaterede, bl.a. Pharmacosmos, Nordic Bioscience og Trackman. Samtidig konstateres det, at der nu er tolv kvinder i toppen af de 100 rigeste familier – fordelt på ni familier – hvilket afspejler både generationsskifter og flere synlige kvindelige ejere.
Formuerne er ikke eksakte opgørelser, men redaktionens bedste skøn efter research i ejerforhold og regnskaber for mere end 1.600 selskaber. Udgangspunktet er, hvad aktiverne ville være værd i fri handel. Børsnoterede aktier værdiansættes til børskurs primo oktober 2025.
Unoterede selskaber værdiansættes ud fra 2024- eller 2024/25-resultater og multipler fra sammenlignelige børsnoterede selskaber – typisk EV/Sales, EV/EBITDA eller EV/EBIT. For ejendomsselskaber bruges som hovedregel regnskabernes dagsværdier.
Privat gæld, kunst, biler og private ejendomme uden sikker værdi indgår normalt ikke, og fondes formuer medregnes ikke. Derfor er listen bedst forstået som en kvalificeret bruttoopgørelse over familieformuer – ikke som et præcist kontoudtog.
Samlet tegner magasinet et billede af et rigmands-Danmark i stilstand på overfladen, men med store forskydninger underneden: industri- og handelsformuer presses af lavere multipler, mens biotech, digital teknologi, discount, klima og fødevaretrends skaber nye milliardærer. Link til sidse års magasin
Lær aktiemarkedet at kende – før du investerer for alvor
For mange nye investorer kan aktiemarkedet virke både tillokkende og uoverskueligt. Muligheden for at få pengene til at vokse er åbenlys, men det samme er risikoen for at begå de klassiske begynderfejl: at købe for dyrt, sælge i panik, følge tilfældige aktietips eller investere uden en klar strategi.
Derfor introducerer Økonomisk Ugebrev nu en begynderpakke, der først og fremmest skal hjælpe nye og uerfarne investorer med at lære markedet at kende. Målet er ikke, at man ukritisk skal kopiere andres investeringer, men at man gradvist opbygger sin egen forståelse af aktier, risiko, afkast og markedspsykologi.
Startpakken giver adgang til ØU Formue, ØU Life Science og ØU Trader i tre måneder. Her får man konkrete aktieanalyser, porteføljer, investeringsstrategi og løbende vurderinger fra erfarne analytikere og journalister. For en ny investor kan det fungere som et pædagogisk sikkerhedsnet: Man kan følge med i, hvordan professionelle tænker, hvilke nøgletal de lægger vægt på, og hvordan de vurderer både muligheder og risici.
Et vigtigt element er også, at læringen bliver konkret. I stedet for kun at læse generelle råd om aktier får abonnenten adgang til aktuelle analyser og handelsbeskeder om køb og salg via SMS og mail. Det gør det lettere at forstå sammenhængen mellem analyse, beslutning og handling. Samtidig kan PDF-aktieskolebogen “Tjen en million på aktier” bruges som grundbog for den, der ønsker at få begreberne på plads fra begyndelsen.
Økonomisk Ugebrevs Forsigtige Portefølje viser, at en disciplineret og forsigtig investeringsstrategi kan skabe solide resultater. Sidste år gav porteføljen et afkast på 18 procent, og i år har den givet et afkast på ca. syv procentpoint bedre end Copenhagen Benchmark-indekset. Historiske afkast er naturligvis ingen garanti for fremtiden, men tallene illustrerer værdien af metode, tålmodighed og risikostyring.
Begynderpakken koster 299 kroner for de første tre måneder og slutter automatisk efter perioden. Den henvender sig til nye abonnenter, der ønsker en tryg og lærerig indgang til aktiemarkedet – med mulighed for at blive klogere, før de for alvor står på egne ben som investorer.











