Efter en stærk fremgangsperiode for andelen af nye CEO-kvinder i perioden fra 2015 til 2019 går det nu stærkt nedad bakke. Af de tyve nyudnævnte adm. direktører sidste år i de 250 største virksomheder var der ikke en eneste kvinde.
Til gengæld var der to kvindelige topchefer, der holdt op , nemlig Interdans Maria Bruun-Lander og KMD’s Eva Berneke. Dermed var der nettoafgang af to kvinder på topposterne i Top 250, og det er endnu ringere end året før. Analysen af chefrokader i 2021 viser altså en skuffende udvikling i kvindeandelen.
I denne analyse kunne Økonomisk Ugebrev for to år siden berette, at andelen af kvinder blandt de nye topchefer var steget fem år i træk, fra syv procent i 2015 til tyve procent i 2019. Andelen af kvinder blandt de nye topchefer dykkede forrige år til fire, svarende til knap tolv procent. Altså betydeligt lavere end rekordåret 2019.
Nettotilgangen af nye CEO-kvinder var i 2020 kun én, da der også var tre kvinder på exitlisten. Blandt de nye CEO-kvinder sidste år var spanske Ester Baiget, som afløste Peder Holk Nielsen i Novozymes. Andre nye kvinder i toppen af de store virksomheder er Kathrine Forsberg, der afløste Morten Felding i Atea.
Tobias Petri fra Heidrick & Struggles kalder det en skuffende udvikling: ”Men man skal også passe på med at konkludere for meget fra ét enkelt år. Historisk har de største virksomheders governance dannet forbillede for de mindre. Vi forventer, at tendensen mod større kønsdiversitet vil fortsætte, også på direktionsgangene. Blandt Nordens største virksomheder er andelen af kvindelige CEO udnævnelser godt nok dykket i 2021, men det er stadig det dobbelte af, hvad det var i 2019, så vi tror at vi på kortere til mellemlangt sigt vil se en øgning af kvindelige CEOs. Man kan have den bekymring, at de kvindelige ledere, som vælger at gå bestyrelsesvejen, vil påvirke udbudet af kvindelige CEO-kandidater negativt.”
Jens Howitz, partner i Howitz & Sand Advisory, vurderer den faldende kvindeandel blandt nye CEO’er på denne måde: ”At vi nu oplever et fald i antallet af kvinder på de øverste poster er trist, men måske knap så overraskende. Vi danskere har i mange år haft en selvforståelse af, at vi er så ligesindede samtidig med, at vi har gjort alt for at kvinderne skulle påtage sig langt den største del af barslen, mens mændene kunne nøjes med 14 dage. Det kombineret med at mange kvinder ikke har ønsket et topjob på de præmisser, mændene oftest har defineret, men har foretrukket en bedre balance mellem job og fritid, gør at udvalget af kvinder til de allerøverste poster har været begrænset.”
Læs også tema analysen om den nye CEO-profil med gennemgang af andre tendenser
