Ørsted vinder C25 Klima Rating 2022 med maksimumpoint i fem ud af seks målepunkter. Lige efter Ørsted følger Coloplast, Danske Bank og Nordea. I bunden af ranglisten ligger Bavarian Nordic med blot to point ud af 13 mulige point. I det hele taget skuffer life science-branchen med en branchescore under C25-gennemsnittet, skriver redaktør Claus Strue Frederiksen i denne gennemgang af årets Klima Rating.
Den øverste plads i ØU’s årlige C25 Klima Rating indtages af Ørsted, herefter følger Coloplast, Danske Bank og Nordea. Disse virksomheder er kendetegnet ved ikke blot at tale om klima, men rent faktisk også levere betydelige CO2-reduktioner. Eksempelvis har Coloplast reduceret sit samlede scope 1 og 2 aftryk med 14 pct. i forhold til sidste år. I samme periode har Ørsted reduceret selskabets samlede scope 1, 2 og 3 aftryk med 25 pct. – og mellem 2016 og 2021 har Nordea reduceret sit samlede scope 1 og 2 aftryk med 84 pct. Der ligger altså konkrete initiativer bag disse virksomheders topplaceringer.
En udførlig beskrivelse af målepunkter for ØU Samfundsansvars Klima Rating findes her.
I bunden af årets rangliste ligger Bavarian Nordic. Med blot to point ud af 13 mulige kan man næsten sige, at det danske vaccineselskab fejler på alle planer omkring klimatænkning. Eneste lille lysglimt i buldermørket er, at selskabet trods alt rapporterer på scope 1 og 2 udledninger.
Bavarian Nordic er dog ikke den eneste C25 virksomhed fra life science-sektoren, der befinder sig i den tunge ende. Demant og GN Store Nord udgør den øvrige bagtrop.
Ni C25 virksomheder, nemlig Ambu, Bavarian Nordic, Chr. Hansen, Coloplast, Demant, Genmab, GN Store Nord, Novo Nordisk og Novozymes indenfor life science, får en gennemsnitscore på 5,3 point, hvilket er under gennemsnittet på 6,3 for alle C25-selskaber. Blandt life science-virksomhederne er det kun Coloplast, Novo Nordisk og Novozymes, der med henholdsvis 10, 7 og 7 point scorer højere end C25 gennemsnittet.
Forretningsudvidelser påvirker resultatet
Det skal dog bemærkes, at visse life science-selskabers beskedne pointhøst skyldes massive forretningsudvidelser, hvilket har påvirket deres klimaaftryk i negativ retning. Det gælder eksempelvis Chr. Hansen, hvor blandt andet opkøbene og integrationen af selskaberne UAS Labs og Jennewein har medvirket til, at den danske ingredienskoncerns samlede scope 1, 2 og 3 aftryk er steget 16,8 pct. sammenholdt med forudgående år. På trods af den kortvarige stigning har Chr. Hansen siden 2019 reduceret sit samlede aftryk med 11 pct.
Modsat life science klarer finanssektoren sig umiddelbart rigtig godt. Danske Bank, Jyske Bank, Nordea og Tryg scorer tilsammen 37 point, hvorved finanssektoren ender med en gennemsnitlig score på 9,3 point. Men der er et men – klimaaftrykket på deres låne- og investeringsporteføljer mangler hos halvdelen af de danske finansgiganter. Selvom alle fire selskaber rapporterer på scope 3 (det såkaldte upstream og downstream aftryk ), er det kun Jyske Bank og Nordea, der i deres klimaregnskab oplyser om porteføljeaftrykket.
Og det er bestemt ikke en uvæsentlig post. Eksempelvis ender Jyske Bank med et samlet scope 1, 2 og 3 aftryk for 2021 på 2.045.790 ton CO2. Heraf opgøres porteføljen til 2.043.624 ton CO2, dvs. 99,99 pct. af aftrykket. Til sammenligning anslår Danske Bank sit samlede scope 1, 2 og 3 aftryk til 4.734 ton CO2, uden porteføljen. Medtages CO2-aftrykket fra porteføljen vil det samlede billede altså ændre sig.
Claus Strue Frederiksen
