Oktober blev en god måned på aktiemarkedet med en stigning i Copenhagen Benchmark på 9 pct. Men stigningen kom i forlængelse af en nedtur på 19 pct. fra slutningen af juli til slutningen af september, og det bør tænde advarselslamperne.
Aktiemarkedet bevæger sig i bølger, hvor stigninger og fald afløser hinanden. Det er indlysende viden for enhver med blot en smule erfaring med aktiehandel. Men alligevel er vi tilbøjelige til at glemme det, når kurserne stiger, og vi gerne vil tro på at alting bare fortsætter med at være rosenrødt.
Sådan en situation nærmer vi os måske på det danske aktiemarked.
På nuværende tidspunkt ved vi ikke, om oktobers stigning i Copenhagen Benchmark på 9 pct. var udtryk for et stærkt aktiemarked, eller om det blot var en reaktion på det forudgående kursfald på 19 pct., som vi oplevede i perioden ultimo juli til ultimo september. Men markedets voldsomme reaktion på negative nyheder indikerer, at der blot har været tale om et positivt skvulp, inden den store negative bølge vender tilbage igen.
Frygt for fremtiden præger aktiemarkedet i øjeblikket, og det udmønter sig f.eks. i kursfald på 15 pct. til Demant som følge af ugens nedjustering.
En nedjustering straffes stort set altid med kursfald, men et fald i den størrelsesorden kræver under normale omstændigheder enten en ekstraordinært negativ meddelelse eller noget meget overraskende. Ingen af delene er tilfældet her.
Det efterlader os med en tredje forklaring: Nemlig, at investorerne i øjeblikket har nerverne udenpå tøjet, og i sådan en situation overreagerer på alt negativt. Det kan nemt blive selvforstærkende, og så kan de sidste to måneder af 2022 blive slemme.
Bruno Japp
