Ringkjøbing Landbobank bogfører rundt nul i udlånstab

En af forklaringerne på et nyt rekordregnskab er udlånstab, som stadig ikke påvirker bundlinjen. Det er slet ikke usædvanligt, at bankerne fisker i de skjulte reserver til at modregne nye udlånstab. Men de aktuelle nye udlånstab udvikler sig heller ikke faretruende.

Ringkjøbing Landbobank har været ualmindeligt heldig med at ramme bogførte tabshensættelser i de seneste fire kvartalsregnskaber på stort set nul. Helt præcist lyder de bogførte ”nedskrivninger på udlån” på nul, nul, minus en og minus en mio. kr. de seneste fire kvartaler.

Om det er en tilfældighed, er ikke til at sige ud fra tallene, men der ligger mange skøn i de bagvedliggende beregninger, så det kan godt være, at bankens ledelse vurderer, at nullerne overordnet afspejler bankens tabssituation meget godt.

Banken skriver i årsregnskabet om udviklingen i tabshensættelserne: ”Af den samlede nedskrivningskonto kan 1.035 mio. kroner henføres til eksponeringer placeret i stadie 3. Den resterende del kan henføres til eksponeringer placeret i stadie 1 eller 2.” Oplysningen er interessant, fordi stadie 3-nedskrivninger udgør den højeste risikoklasse, og her er den samlede hensættelse faktisk faldet fra 1,17 mia. kr. for et år siden.

De samlede nedskrivninger i stadie 1 (laveste risiko) er også faldet en del det seneste år, mens stadie 2 hensættelserne er steget markant fra 0,85 mia. kr. for et år siden til 1,04 mia. kr. ved det seneste årsskifte.

Bag de bogførte nul-hensættelser ligger altså en masse tal, der flyttes frem og tilbage, og de beskrives nærmere i regnskabets note 21. Den viser også, at der sidste år blev nedskrevet og hensat ekstra 406 mio. kr. på lån, dels fordi der skal hensættes på nye lån, hvis der er en skønsmæssig tabsrisiko på det nye udlån (og det er der næsten altid), og dels fordi kreditrisikoen på eksisterende udlån har ændret sig til det værre. Dette beløb var i 2021 454 mio. kr., så på dette målepunkt er de samlede udlånsrisici ikke forværret.

Når disse ret store merhensættelser ikke rammer regnskabets bundlinje, er det fordi man fortsat kan tilbageføre store beløb i tidligere hensættelser, som der alligevel ikke bliver brug for, fordi udlånene af den ene eller anden grund ikke er risikofulde eller nødlidende. Tilbageførte tidligere hensættelser, altså penge som bogføringsmæssig bliver opfattet som en indtægt i regnskabet, udgjorde hele 336 mio. kr. – og 309 mio. kr. året før. Disse ”indtægter”, som bliver hevet op af gemmerne, neutraliserer altså stort set de nye tabshensættelser. Og det kan ret beset fortsætte, så længe der er en slags buffer i de gamle hensættelser, som kan omdefineres til ikke-risikofulde udlån.

Hvis makroøkonomien ikke ændrer sig til det meget værre, må man antage, at Ringkjøbing Landbobank en rum tid endnu kan tilbageføre gamle hensættelser, som er baseret på skøn, og som der alligevel ikke er brug for.

Mest interessant i regnskabets nedskrivningsnote er det dog at se på, hvordan de faktiske realiserede udlånstab har udviklet sig. Dette beløb var sidste år 52 mio. kr. og forrige år 62 mio. kr. Altså umiddelbart faldende. Det kunne godt pege i retning af, at bankerne generelt ikke står lige foran stigende udlånstab. Men det kan i sidste ende også afhænge af, hvordan de enkelte bankledelser har fastsat de ledelsesmæssige skøn omkring tidligere hensættelser.

Morten W. Langer

Aktuel kurs 1.092

Kursmål (6 mdr.) 982

Disclaimer: Læs her om ØU’s aktieanalyser