Rockwools børsværdi faldt tirsdag med omkring to mia. kr., efter at det kom frem, at de russiske myndigheder har sat koncernens fire fabrikker i Rusland under ekstern administration. Kursreaktionen er markant, men samtidig væsentligt mindre end de regnskabsmæssige værdier, som Rockwool nu må afskrive.
Selskabet oplyser, at de russiske aktiviteter repræsenterer en egenkapital på omkring 3,5 mia. kr. (469 mio. euro), som nu skal dekonsolideres og i praksis nedskrives. At aktiemarkedet nøjes med at sende børsværdien ned med omkring to mia. kr., peger på, at en betydelig del af risikoen allerede var indregnet i aktiekursen.
Med andre ord: Investorerne har i nogen tid handlet Rockwool med en implicit forventning om, at de russiske fabrikker før eller siden kunne gå tabt.
Indiskutabelt ulovligt – men ikke uventet
Ifølge Rockwool har de russiske myndigheder nu formelt sat selskabets fire fabrikker under ekstern administration – et skridt, som selskabet kalder et klart brud på internationale regler.
”Hvad vi ser, er et indlysende brud på alle internationale regler. Det er indiskutabelt ulovligt efter enhver standard. Vi agter at benytte alle juridiske veje for at forsvare vores værdier og forhindre, at de falder i russiske hænder,” udtaler CEO Jes Munk Hansen.
Rockwool oplyser samtidig, at man ikke er optimistisk med hensyn til at få beslutningen omgjort, selv om selskabet vil forsøge at forsvare sine rettigheder under den bilaterale investeringsaftale mellem Danmark og Rusland.
Netop denne lave forventning til et positivt udfald kan være en væsentlig forklaring på, at aktiemarkedets reaktion trods alt er afdæmpet.
Passivt ejerskab i næsten fire år
Siden Ruslands invasion af Ukraine i 2022 har Rockwool fastholdt de russiske fabrikker i et såkaldt passivt ejerskab. Forretningen har ikke modtaget nogen form for støtte fra hovedkontoret eller resten af koncernen – hverken ekspertise, investeringer, udstyr eller råmaterialer.
”Vi har hele tiden ment, at det passive ejerskab var den bedste løsning og har ikke kunnet overbevise os selv om, at vi skulle give vores forretning, omsætning og indtjening til den russiske stat eller en oligark,” siger Jes Munk Hansen.
De russiske datterselskaber har været selvforsynende og har produceret til det russiske marked med russiske råvarer. Af samme grund har Rockwool ikke haft mulighed for blot at lukke fabrikkerne.
400 mio. kr. trukket ud – 500 mio. kr. doneret
I perioden med passivt ejerskab har Rockwool haft fokus på at trække midler ud af Rusland, og det er samlet set lykkedes at hjemtage omkring 400 mio. kr.
Samtidig har selskabet – efter beslutninger på de seneste tre generalforsamlinger – doneret i alt 500 mio. kr. til Fonden for Genopbygning af Ukraine.
”Det har været bestyrelsen magtpålæggende ikke at stille ROCKWOOL eller vores aktionærer bedre end hvis vi havde valgt at opgive ejerskabet,” siger Jes Munk Hansen.
Ifølge CEO’en er der endda rygter om, at netop donationerne til Ukraine kan have været en udløsende faktor for de russiske myndigheders beslutning om at sætte selskaberne under administration.
Markedets dom: Risikoen var allerede priset ind
Set med investeringsbriller er dagens kursfald et klart signal om, at markedet længe har diskonteret en høj politisk risiko knyttet til Rockwools russiske aktiviteter. Når en nedskrivning på omkring 3,5 mia. kr. kun udløser et værditab på ca. to mia. kr., afspejler det, at investorerne allerede havde reduceret værdien af de russiske aktiver betydeligt i deres vurdering af selskabet.
Det efterlader Rockwool med en ny situation, hvor næste skridt endnu er uafklaret. Selskabet oplyser, at alle tænkelige juridiske muligheder nu vil blive aktiveret for at forhindre, at fabrikkerne permanent ender i hænderne på den russiske stat eller en oligark.
For aktiemarkedet synes den vigtigste konklusion dog allerede truffet: Tabet i Rusland er langt hen ad vejen taget på forskud.
