Samråd om minusrenter: Kollerup vil øge bankkonkurrence, undersøgelse igangsat

Torsdag blev der holdt samråd om erhvervsminister Simon Kollerups udsagn om ”grådige” banker og kritikken af bankernes minusrenter på kunders indlån. Ud over en masse mindre saglig politikersnak kom der to ting ud af det. Chefredaktør Morten W. Langer har lyttet sig igennem samrådet på en time og 19 minutter.

For det første vil ministeren gribe politisk ind, hvis bankerne sænker grænsen for minusrenter på indlån under 100.000 kr. Og det argumenterede han godt for: Danskerne er tvunget til at have en bankkonto til at modtage løn og offentlige ydelser og til at betale regninger. Banksektoren har en særlig forpligtelse, og det er vigtigt, at danskerne har tillid til banksystemet.

Simon Kollerup sagde på samrådet: ”Jeg gentager gerne mit budskab: Grænsen for de negative renter er nået nu ved de 100.000 kr. Bankerne skal tænke sig ekstra godt om, hvis de overvejer at gøre renterne endnu mere negative.”

Overskyder negative renter
For det andet sagde Simon Kollerup mere tydeligt end tidligere, at han vil have styrket konkurrencen i banksektoren med indirekte hentydning til, at de fleste banker har fulgt samme forøgelse af minusrenterne, så de fleste banker nu har større minusrenter end Nationalbanken og en risikofri statsobligation.

Erhvervsministeren sagde ikke kun, at han har bedt Konkurrencestyrelsen om at undersøge konkurrenceforholdene i banksektoren. Han sagde direkte, at han har bedt om, at styrelsen undersøger konkret, hvordan konkurrencen kan styrkes. Ministeren sagde: ”Seneste undersøgelse af konkurrencen på bankmarkedet er fra 2013. Vi er vel alle enige om, at effektiv konkurrence er sundt. Derfor har jeg bedt Konkurrencestyrelsen om at undersøge, hvordan man kan forbedre konkurrencen på bankmarkedet.”

Hovedparten af samrådet gik med, at ministeren på den ene side, og de borgerlige partier anført af Liberal Alliances Alex Vanopslagh på den anden, fremførte tidligere kendte synspunkter. Det var tydeligt, at ministeren havde forberedt sig langt bedst, og han havde også de bedste argumenter for at fastslå, at nok er nok. At bankerne risikerer et indgreb, hvis de nedsætter beløbsgrænsen for indlånsbeløb, der pålægges minusrenter.

Vanopslaghs synspunkter var teoretiske, og han mindede mest som en middelgod repræsentant – og lobbyist – for Finans Danmark. Hans synspunkt er, at indlånsrenter nødvendigvis må følge Nationalbankens minusrente på indskudsbeviser. Men sådan behøver det naturligvis ikke at være, var erhvervsministerens synspunkt.

Vanopslaghs synspunkt undlader også fuldstændig at tage højde for det forhold, at udlånsrenterne de seneste mange år slet ikke er fulgt med indlånsrenterne ned. Alene det forhold gennemhuller hans overfladiske argument. Økonomisk Ugebrev påviste for nylig i en artikel, at bankerne i over et årti har fastholdt høje udlånsrenter for at kompensere for minusrenter på indlån. Men det blev glemt i den til tider personlige debat, som mest virkede som en tvekamp, der skulle afgøres.

I artiklen skrev vi: ”Lektor emeritus Johannes Raaballe fra Aarhus Universitet har gravet i den historiske udvikling i bankernes indlåns- og udlånsrenter og konkluderer, at bankerne siden begyndelsen af 2010’erne har taget alt for høje udlånsrenter netop for at kompensere for underskud på bankernes bankindlån. Opsigtsvækkende erkender bankernes brancheforening Finans Danmark i et notat, at det hænger sådan sammen. Argumentet for minusrenter krakelerer.”

Monopol-agtige forhold
Vanopslagh kritiserede også ministeren for, at han overhovedet blander sig i prisdannelsen på et frit marked, og den kritik har fået støtte fra Nationalbanken (som tænker mest på Finansiel Stabilitet), fra mange eksperter (hvoraf mange af dem har økonomisk bånd til den finansielle sektor) og fra borgerlige partier (som synes at have ageret mest som finanssektorens lobbyister).

Sagen er den, at erhvervsministeren også er ansvarlig for konkurrenceområdet, og han er derfor i sin gode ret til at påpege eventuelle markedsnedbrud på grund af monopolagtige konkurrenceforhold. Økonomisk Ugebrev har i en analyse påvist, at danske banker har nogle af Europas højeste omkostninger, og der skulle være mere end 12.000 færre ansatte i banksektoren, hvis den var lige så effektiv som gennemsnittet af otte nære EU-lande. Selvom Finans Danmark ikke er enig i konklusionerne, er der et godt grundlag for at kigge nærmere på banksektorens markedsforhold.