Regnskabet og call’et var operationelt markant stærkere end ventet, men det ændrede samtidig investorernes opfattelse af SpaceX fra en relativt fokuseret Starlink-/rumfartsinvestering til et ekstremt kapitalintensivt konglomerat med store satsninger på AI, datacentre, mobiltelefoni og Starship.
Kursstigningen på cirka 9 % i den ordinære handel ligner især en kombination af høje forventninger og short covering. Aktien steg 9,4 % før regnskabet, mens næsten 30 % af den handlebare aktiebeholdning angiveligt var shortet. Faldet på cirka 7 % efter lukketid kom, da markedet fik øje på:
- AI-CapEx på hele 15,8 mia. dollar i kvartalet.
- Samlet CapEx på 18,4 mia. dollar – og udsigt til omtrent samme niveau i både tredje og fjerde kvartal.
- En fortsat nettounderskudsgivende forretning.
- Meget aggressive og vanskeligt verificerbare langtidsprognoser.
- En nært forestående lockup-udløbsdato, hvor op mod 911,5 mio. aktier potentielt kan blive frigivet til salg fra 6. august.
De mest kritiske analytikertemaer
1. Hvor synlig og holdbar er væksten i Starlinks enterprise- og regeringsforretning?
Analytikernes bekymring:
Goldman Sachs bad om konkrete oplysninger om kontraktbeholdningen, omsætningskonverteringen og væksttempoet de kommende år.
Ledelsens svar:
Ledelsen fremhævede over 6 mia. dollar i nye amerikanske regeringskontrakter, at enterprise-kunderne er meget loyale, og at SpaceX endnu ikke har mistet en enterprise-kunde.
Luftfart er fortsat under 10 % penetreret, mens maritime kunder udgør et nyt stort marked. Musk vurderede, at enterpriseomsætningen med tiden vil blive væsentligt større end consumer-forretningen.
Svaret var umiddelbart positivt, men manglede den egentlige backlog-opdeling og en præcis tidsplan for indtægtsføringen. Det gør det vanskeligt at modellere væksten.
2. Kan SpaceX reelt skaffe strøm, køling og Nvidia-chips til den enorme AI-udbygning?
Analytikernes bekymring:
Morgan Stanley stillede spørgsmål ved, om ledelsen havde reel line of sight til tilladelser, turbiner, el-infrastruktur og GPU-leverancer til en kapacitet nær 10 GW ved udgangen af 2027.
Ledelsens svar:
Musk hævede reelt ambitionsniveauet: Projekter svarende til 20 GW strøm og køling skal være under udvikling, selv om han forventer, at cirka 15 GW kan stå færdigt rettidigt.
SpaceX ønsker bevidst mere strøm- og kølekapacitet end GPU-kapacitet og forventer at modtage en “meget betydelig procentdel” af Nvidias produktion næste år. Dette var både bullish og risikabelt.
Ambitionen understøtter væksthistorien, men viser også, at SpaceX påtager sig betydelig execution-, forsynings- og energirisiko uden at kvantificere bindende leveringsaftaler.
3. Hvordan passer robotteknologi egentlig ind i investeringscasen?
Analytikernes bekymring:
Morgan Stanley bad ledelsen forklare, hvorfor robotteknologi skulle være en undervurderet del af SpaceX-casen.
Ledelsens svar:
Shotwell omformulerede det primært som en connectivity-case: AI-baserede biler og humanoide robotter vil øge behovet for dataforbindelser dramatisk.
Musk gik videre og beskrev satellitter som robotter samt et langsigtet scenarie med robotbaseret produktion på Månen. Svaret understregede Starlinks langsigtede markedsmulighed, men var finansielt meget løst.
Spekulationerne om månefabrikker og en Kardashev-civilisation gav ikke analytikerne et anvendeligt estimat for omsætning, investeringer eller tidshorisont.
4. Hvor meget mere kapital vil selskabet bruge – og hvor?
Analytikernes bekymring:
Citigroup fokuserede på den store kapitalregning på tværs af AI, Starship, mobilnetværk, vertikal integration og eventuelle opkøb.
Ledelsens svar:
CFO Bret Johnsen oplyste, at CapEx i både tredje og fjerde kvartal bør forventes omtrent på niveau med andet kvartals 18,4 mia. dollar.
Han argumenterede samtidig for, at AI-investeringerne har tilbagebetalingstid på under ét år og derfor økonomisk minder mere om en løbende produktionsomkostning end traditionelle langtidsaktiver.
Dette var formentlig call’ets vigtigste negative signal. Udsagnet indebærer omkring 55 mia. dollar i CapEx alene over Q2-Q4, hvis niveauet fastholdes. Det forklarer en stor del af eftermarkedsfaldet.
5. Er Starship tæt på fuld genanvendelighed – eller er der fortsat betydelige tekniske problemer?
Analytikernes bekymring:
Bank of America spurgte direkte, hvad der gik bedre og dårligere end forventet på Flight 13, herunder varmeskjoldet og vejen til hurtig genanvendelse.
Ledelsens svar:
Musk sagde, at flyvningen gik “utroligt godt”, at varmeskjoldet forekom robust, og at SpaceX vil forsøge at gribe selve Starship-fartøjet på næste flyvning, betinget af myndighedsgodkendelse.
Han forudså mindst én Starship-flyvning dagligt om cirka ét år. Det tekniske budskab var stærkt, men løftet om daglige flyvninger er ekstremt aggressivt.
Regulatoriske tilladelser, produktionskapacitet og dokumenteret genbrug er fortsat ubesvarede risici.
6. Kan den høje pris på AI-compute fastholdes?
Analytikernes bekymring:
JPMorgan spurgte, om den nuværende mangel på AI-kapacitet og SpaceX’ premium-priser er varige, eller om økonomien vil blive presset, når mere kapacitet kommer på markedet.
Ledelsens svar:
Musk anslog en monetisering på 30-50 dollar pr. watt for Rubin-systemer og argumenterede for, at efterspørgslen efter AI-compute vokser omkring 200 % årligt, mens hukommelsesproduktionen kun vokser cirka 20 %.
Derfor bør knaphed ifølge ham føre til stigende snarere end faldende priser. Markedet fik ikke dokumentation for prisniveauet eller kontrakternes langsigtede marginer. Musk kaldte selv 30-50 dollar pr. watt et gæt.
Casen er derfor stærkt følsom over for GPU-priser, kundernes egen kapacitetsudbygning og nye konkurrenter.
7. Hvad ligger konkret bag målet om 100 mia. dollar i annualiseret omsætning?
Analytikernes bekymring:
Deutsche Bank ønskede en bro fra de nuværende kvartalstal til 100 mia. dollar i annualiseret run-rate ved udgangen af året.
Ledelsens svar:
CFO’en sagde, at vækst i alle tre segmenter bidrager, men at cloud services bliver den største komponent.
Allerede indgåede Google- og Anthropic-aftaler, yderligere 6,7 mia. dollar i kontrakter samt Cursor-opkøbet skal understøtte målet.
Musk hævdede, at 100 mia. dollar ikke er et spørgsmålstegn, men omtrent det niveau selskabet ville nå, selv uden yderligere aftaler.
Dette var et stærkt vækstsignal, men “ARR” betyder her decemberomsætningen annualiseret – ikke nødvendigvis 100 mia. dollar i kontraktligt tilbagevendende SaaS-omsætning.
Begrebsbrugen kan derfor få væksten til at fremstå mere forudsigelig, end den reelt er.
8. Hvor stor er Starlink Mobile-muligheden?
Analytikernes bekymring:
UBS bad om tidsplanen for de nye mobilsatellitter, behovet for yderligere frekvenser og den mulige størrelse sammenlignet med traditionel bredbåndsomsætning.
Ledelsens svar:
Næste generation af mobilsatellitter skal opsendes i 2027, og kommerciel service forventes ved udgangen af 2027.
Kombinationen af 65 MHz EchoStar-spektrum og cirka ti gange flere satellitter skal ifølge Shotwell gøre tjenesten omtrent 100 gange bedre end den nuværende.
Hun sammenlignede potentialet med de tre store amerikanske mobiloperatørers samlede omsætning på omkring 600 mia. dollar.
Potentialet er enormt, men sammenligningen med hele den amerikanske mobilsektors omsætning er ikke det samme som en realistisk SpaceX-prognose. Tidsplanen og den regulatoriske implementering er ligeledes usikre.
9. Hvor meget af AI-kapaciteten skal reserveres til Grok?
Analytikernes bekymring:
UBS ville vide, hvor stor en del af den planlagte compute-kapacitet der kan udlejes til eksterne kunder, og hvor meget der bindes i intern modeltræning.
Ledelsens svar:
Musk forventer, at andelen til Grok-træning vil falde over tid.
Omtrent 10 % af kapaciteten kan gå til træning af Grok, mens langt størstedelen bruges til inference eller udlejning af trænings- og inferencekapacitet til andre.
Dette understøtter cloud-omsætningscasen, men skaber et strategisk dilemma: SpaceX skal både konkurrere om eksterne kunder og sikre, at Grok får tilstrækkelige ressourcer i et hurtigt voksende AI-kapløb.
10. Vil SpaceX blive en fuld amerikansk mobiloperatør – og hvad vil det koste?
Analytikernes bekymring:
Evercore udfordrede ledelsen på, om SpaceX reelt vil bygge en fjerde amerikansk mobiloperatør, hvilket traditionelt ville kræve mere end 100 mia. dollar i frekvenser og fysisk infrastruktur.
Ledelsens svar:
Shotwell bekræftede, at SpaceX vil bygge en jordbaseret komponent, men afviste at oplyse CapEx.
Strategien er at placere små mobilbasestationer eller femtoceller sammen med eksisterende eller nye Starlink-terminaler frem for at bygge traditionelle store mobilmaster.
Musk vurderede, at dette kan give bedre båndbredde end eksisterende mobilnet. Det kan være en radikal omkostningsfordel, men investorerne fik ingen tal, ingen dækningsplan og ingen dokumentation for teknisk performance.
Svaret øgede således både den langsigtede option og usikkerheden om kapitalbehovet.
Udgivelsen rummer både selve Top 100-ranglisten, portrætter af milliardærfamilierne, analyser af årets største vindere og tabere, nye navne på listen, kommunekort over hvor milliardærerne bor og driver virksomhed, samt interviews med bl.a. Mikael Goldschmidt og Niels Fennet. Derudover sætter magasinet fokus på temaer som kvindelige milliardærer, tech-formuer, family offices, generationsskifte og velgørenhed.
Årets overordnede resultat var usædvanligt: De 100 rigeste familiers samlede formue faldt fra 1.240 mia. kr. til 1.225 mia. kr. – et fald på 15 mia. kr. Det er kun anden gang på femten år, at gruppen samlet set er blevet “fattigere”. Mest markant var udviklingen i toppen:
De ti rigeste familier tabte samlet omkring 45 mia. kr., især trukket ned af fald hos Louis-Hansen-familien bag Coloplast, LEGO-familien Kirk Kristiansen og Danfoss-familien Clausen. Omvendt gik Bestseller-familien Holch Povlsen frem med 27 mia. kr., mens familien efter Lars Larsen øgede formuen med 13 mia. kr. LEGO-familien er dog fortsat klart Danmarks rigeste med over 350 mia. kr.
Magasinet viser også nye bevægelser i det danske rigmandslandskab. Seks nye milliardærfamilier er kommet på Top 100-listen, bl.a. familien Kristiansen/Detlefsen, Hans Christian Munck, Jeanette Rohde Christensen og Jacob Jelsing fra Gubra. Tre af årets største højdespringere er tech- eller biotech-relaterede, bl.a. Pharmacosmos, Nordic Bioscience og Trackman. Samtidig konstateres det, at der nu er tolv kvinder i toppen af de 100 rigeste familier – fordelt på ni familier – hvilket afspejler både generationsskifter og flere synlige kvindelige ejere.
Formuerne er ikke eksakte opgørelser, men redaktionens bedste skøn efter research i ejerforhold og regnskaber for mere end 1.600 selskaber. Udgangspunktet er, hvad aktiverne ville være værd i fri handel. Børsnoterede aktier værdiansættes til børskurs primo oktober 2025.
Unoterede selskaber værdiansættes ud fra 2024- eller 2024/25-resultater og multipler fra sammenlignelige børsnoterede selskaber – typisk EV/Sales, EV/EBITDA eller EV/EBIT. For ejendomsselskaber bruges som hovedregel regnskabernes dagsværdier.
Privat gæld, kunst, biler og private ejendomme uden sikker værdi indgår normalt ikke, og fondes formuer medregnes ikke. Derfor er listen bedst forstået som en kvalificeret bruttoopgørelse over familieformuer – ikke som et præcist kontoudtog.
Samlet tegner magasinet et billede af et rigmands-Danmark i stilstand på overfladen, men med store forskydninger underneden: industri- og handelsformuer presses af lavere multipler, mens biotech, digital teknologi, discount, klima og fødevaretrends skaber nye milliardærer. Link til sidse års magasin
Lær aktiemarkedet at kende – før du investerer for alvor
For mange nye investorer kan aktiemarkedet virke både tillokkende og uoverskueligt. Muligheden for at få pengene til at vokse er åbenlys, men det samme er risikoen for at begå de klassiske begynderfejl: at købe for dyrt, sælge i panik, følge tilfældige aktietips eller investere uden en klar strategi.
Derfor introducerer Økonomisk Ugebrev nu en begynderpakke, der først og fremmest skal hjælpe nye og uerfarne investorer med at lære markedet at kende. Målet er ikke, at man ukritisk skal kopiere andres investeringer, men at man gradvist opbygger sin egen forståelse af aktier, risiko, afkast og markedspsykologi.
Startpakken giver adgang til ØU Formue, ØU Life Science og ØU Trader i tre måneder. Her får man konkrete aktieanalyser, porteføljer, investeringsstrategi og løbende vurderinger fra erfarne analytikere og journalister. For en ny investor kan det fungere som et pædagogisk sikkerhedsnet: Man kan følge med i, hvordan professionelle tænker, hvilke nøgletal de lægger vægt på, og hvordan de vurderer både muligheder og risici.
Et vigtigt element er også, at læringen bliver konkret. I stedet for kun at læse generelle råd om aktier får abonnenten adgang til aktuelle analyser og handelsbeskeder om køb og salg via SMS og mail. Det gør det lettere at forstå sammenhængen mellem analyse, beslutning og handling. Samtidig kan PDF-aktieskolebogen “Tjen en million på aktier” bruges som grundbog for den, der ønsker at få begreberne på plads fra begyndelsen.
Økonomisk Ugebrevs Forsigtige Portefølje viser, at en disciplineret og forsigtig investeringsstrategi kan skabe solide resultater. Sidste år gav porteføljen et afkast på 18 procent, og i år har den givet et afkast på ca. syv procentpoint bedre end Copenhagen Benchmark-indekset. Historiske afkast er naturligvis ingen garanti for fremtiden, men tallene illustrerer værdien af metode, tålmodighed og risikostyring.
Begynderpakken koster 299 kroner for de første tre måneder og slutter automatisk efter perioden. Den henvender sig til nye abonnenter, der ønsker en tryg og lærerig indgang til aktiemarkedet – med mulighed for at blive klogere, før de for alvor står på egne ben som investorer.
