Kommentar: For to år siden traf Folketinget en principiel og vigtig beslutning: Der skulle være fuld offentlighed om pålagte konkurskarantæner. Det var et nødvendigt skridt. Konkurskarantæne er ikke en teknisk bagatel i erhvervsretten, men en alvorlig sanktion mod personer, der groft har tilsidesat deres ansvar i ledelsen af en virksomhed.
Alligevel står offentligheden fortsat uden den adgang, som lovgiverne besluttede.
Det er ikke tilfredsstillende. Tværtimod er det et demokratisk og erhvervspolitisk problem, at en vedtaget gennemsigtighedsreform efter to år stadig ikke er omsat til praktisk virkelighed.
Formålet med offentlig adgang til konkurskarantæneregisteret er åbenlyst: Kreditorer, investorer, samarbejdspartnere, medarbejdere, myndigheder og offentligheden skal kunne se, om en person aktuelt er pålagt konkurskarantæne. Det er relevant viden, når man vurderer, hvem man handler med, låner penge til, ansætter i ledende stillinger eller overlader ansvar for en virksomhed.
Men i stedet for en klar lanceringsdato får vi nu endnu en bemyndigelse. I et nyt lovforslag lægges op til, at oplysninger om aktive konkurskarantæner skal kunne offentliggøres i CVR, der er den naturlige platform. Her søger erhvervslivet i forvejen oplysninger om virksomheder og de personer, der står bag dem.
Problemet er, at lovforslaget ikke sætter en dato på, hvornår offentliggørelsen faktisk skal begynde. Ikrafttrædelsen overlades til ministeren, og begrundelsen er, at Erhvervsstyrelsens it-løsninger først skal tilpasses. Det kan ikke med sikkerhed siges, hvornår denne tilpasning er klar.
Det er en bemærkelsesværdig formulering. For den betyder i praksis, at en offentlighedsreform, som allerede blev vedtaget i 2024, fortsat kan skubbes foran sig uden en bindende frist.
Man kan have forståelse for, at it-systemer skal fungere korrekt, ikke mindst når der er tale om personoplysninger. Der skal være styr på datakvalitet, slettefrister, adressebeskyttelse og retssikkerhed. Men det er netop derfor, der burde være fremlagt en konkret implementeringsplan. Ikke endnu en ubestemt tidsramme.
Når staten kræver rettidig omhu af virksomheder, bør staten også selv udvise rettidig omhu. Erhvervslivet mødes med frister, sanktioner og krav om dokumentation. Men når det offentlige selv skal levere et centralt værktøj til gennemsigtighed, bliver svaret efter to år, at tidspunktet endnu ikke kan siges med sikkerhed.
Det holder ikke.
Konkurskarantænereglerne handler om tillid til erhvervslivet. De skal beskytte markedet mod gentagen uforsvarlig ledelse og give omgivelserne mulighed for at træffe oplyste beslutninger. Hvis oplysningerne reelt forbliver utilgængelige for offentligheden, svækkes hele pointen med reformen.
Derfor bør ministeren nu give en klar tidsplan: Hvornår er it-løsningen klar? Hvornår kan offentligheden søge oplysningerne i CVR? Hvornår åbner API-adgangen? Og hvilke milepæle skal Erhvervsstyrelsen leve op til undervejs?
Det er ikke nok at vedtage åbenhed på papiret. Åbenhed findes først, når borgere og virksomheder faktisk kan bruge den.
Efter to år må tålmodigheden være opbrugt. Offentligheden om konkurskarantæner bør ikke blive endnu et eksempel på, at politiske beslutninger forsvinder i administrative overgangsbestemmelser og uafklarede it-projekter.
Folketinget har besluttet princippet. Nu må regeringen levere virkeligheden.
I netop fremsat lovforslag præciseres:
Kernen er en ændring af CVR-loven (§ 8 i lovforslaget), hvor CVR får som nyt formål at stille oplysninger om aktive konkurskarantæner registreret i konkurskarantæneregisteret til rådighed for offentligheden. Der indsættes også en ny § 18 e, som siger, at oplysninger om en pålagt konkurskarantæne skal offentliggøres i CVR fra det tidspunkt, konkurskarantænen er registreret, og indtil karantænen udløber.
Det omfatter også oplysninger om adresse og bopælsland for personer pålagt konkurskarantæne i den periode, hvor karantænen offentliggøres. Adressebeskyttelse respekteres efter de almindelige regler, og CPR-nummer må fortsat ikke videregives til private.
Lovbemærkningerne præciserer, at der bliver tale om systematisk offentliggørelse af aktive konkurskarantæner, og at oplysningerne ikke længere skal fremgå af CVR, når karantænen udløber. En konkurskarantæne pålægges normalt for tre år, men flere karantæner kan løbe i forlængelse af hinanden.
Offentlig adgang skal efter bemærkningerne ske både via enkeltopslag på cvr.dk og via en API-løsning.
