Transportgiganter viruskrisens overraskende Large Cap-vindere

Danmarks to store transportvirksomheder Mærsk og DSV Panalpina er kommet overraskende godt gennem virusåret 2020, selvom de tidligt på året blev udnævnt til krisens mulige tabere. Derimod er flere IT-selskaber – der blev tildelt en rolle som mulige vindere – kun kommet mådeligt gennem krisen. Det viser en gennemgang af de 31 ikke-finansielle largecap-selskaber på børsen i København: Næsten halvdelen er faktisk kommet bedre gennem året, end de ventede før viruskrisen, viser denne analyse. Fagredaktør Morten A. Sørensen gennemgår resultaterne.

Virusåret 2020 har været overraskende godt for en stribe af Danmarks største virksomheder, selvom verdensøkonomien fra marts blev udsat for en gevaldig uforudset nedtur. Det globale bruttonationalprodukt faldt ifølge IMF’s seneste opgørelse med 3,5 procent, og den amerikanske økonomi blev udsat for det største tilbageslag siden Anden Verdenskrig.

Især fondsbørsens virkelige sværvægtere som Novo Nordisk, Ørsted, A.P. Møller-Mærsk og DSV Panalpina står til at opnå væsentligt bedre årsresultater, end de ventede i de 2020-forventninger, som de nåede at sende ud, før viruskrisen førte til suspension af prognoserne.

13 virksomheder ud af den danske børs’ 31 ikke-finansielle largecap–selskaber vil ifølge deres seneste meldinger komme ud af 2020 med et resultat, der er mindst lige så godt, som det så ud til at blive, før virus blev en vigtig faktor. Især topchefer som Søren Skou fra Mærsk, Jens Bjørn fra DSV, Rene Svendsen-Thune, fra GN Audio, Niels Frederiksen fra Scandinavian Tobacco Group, Juan José Gonzalez fra Ambu og Lars Fruergaard Jørgensen fra Novo Nordisk har med overraskende succes styret deres koncerner gennem krisen – men de har også været hjulpet af uventede omstændigheder.

Alene A.P. Møller – Mærsk, der anses for særlig følsom overfor udviklingen i den globale vækst og den globale handel, ser ud til at opnå et EBITDA-driftsresultat, der er hele 15–18 mia. kr. bedre end selskabet ventede før krisen.

De store selskaber kan groft inddeles i tre grupper alt efter, hvordan de er kommet gennem 2020:

Krisens vindere. Det er virksomheder, der simpelthen er blevet løftet af – og har formået at udnytte – de omvæltninger, som viruskrisen medførte i de internationale handelsmønstre og den globale efterspørgsel. Det gælder virksomheder som Mærsk, DSV Panalpina, Ambu, GN Audio og Scandinavian Tobacco Group.

For disse virksomheder gælder typisk, at de allerede før krisen havde været gennem flere års effektiviserings og digitaliseringskur. Flere havde også før krisen optrådt som aktive deltagere i konsolideringen af deres globale markeder. Det gav et fundament for fremgangen i 2020.

Men vinderne har også været løftet af omstændighederne. Krisen gav et uventet boom i forbrugerefterspørgslen efter varer (i modsætning til tjenesteydelser), og det blev en fordel for de store varetransportører. Den førte til mere hjemme- og fjernarbejde, og det løftede GN Audio. Den øgede kontamineringsfrygt på hospitaler og i klinikker øgede Ambus salg af engangsinstrumenter. Et øget forbrug af cigarer blev for nogle et svar på behovet for flere behagelige oplevelser i de hjem, som mange må tilbringe langt mere tid i.

Flere i vindergruppen reagerede desuden hurtigt og drastisk på de første krisesignaler: I Mærsk skar Søren Skou hårdt i kapaciteten i begyndelsen af 2020, mens Jens Bjørn Andersen i DSV Panalpina accelererede den effektiviseringskampagne, der i forvejen var i gang, ved at beskære staben med ekstra 3000 i begyndelsen af 2020.

For denne gruppe af egentlige vindere rejser fremtiden egentlig et ganske stort spørgsmål: Kan deres omsætning og indtjening blive på det høje niveau, når viruskrisen forhåbentlig aftager i 2021? Hvordan vil de bygge videre på det – driftsmæssigt – fine 2020? Her står en anden gruppe måske i virkeligheden nok så godt:

De stærke og stabile. En stribe virksomheder har en forretningsmodel, der er så robust, at de – i hvert fald omsætnings- og indtjeningsmæssigt – kunne køre nogenlunde upåvirkede gennem krisen og faktisk har leveret et bedre resultat end de forudså før virussen greb om sig. Det gælder Novo Nordisk, Ørsted, ALK-Abelló og Schouw & Co. – der ser sin konglomeratstrategi med spredning af risikoen bekræftet af evnen til at modstå krisen.

Royal Unibrew er interessant i denne gruppe, fordi bryggerikoncernen har klaret sig bedre gennem 2020 end sin langt større konkurrent Carlsberg. Med tyngden i hjemmemarkedet nød Royal Unibrew blandt andet godt af, at flere danskere holdt ferie i hjemlandet.

Krisens tabere. DFDS og især Københavns Lufthavn er hårdt ramt af de rejsebegrænsninger, der er en følge af COVID-19. De mange tomme kontorer og kantiner uden medarbejdere presser ISS, der også er svækket af problemer med kontrakter, der er indgået i de foregående år.

Leverandører af services til erhvervslivet og kapitalgoder som Vestas og FLSmidth har også klaret sig dårligere, end de selv ventede ved årets begyndelse. Vestas ventede ved årets indgang en omsætning på cirka 15 mia. euro – og det ser ud til at holde. Men den forventede EBIT-margin på 7-9 procent ser nu ud til at blive 5-7 procent.

Men blandt taberne kan man også tale om relative vindere: Vestas gør det bedre end sine vigtigste internationale konkurrenter. FLSmidth er ikke ligefrem en krisevinder, især ikke cementdelen, men ser dog ud til at have klaret sig bedre gennem end flere af rivalerne, så selskabet nu står stærkt og muligvis kan købe en vigtig konkurrent. Carlsberg har klaret sig dårligere gennem 2020 end Royal Unibrew, men bedre end sine store internationale peers. Høreapparatvirksomheder som GN Hearing og Demant blev hårdt ramt – ikke mindst fordi høreapparatsalget afhænger af lægebesøg og fysisk detailsalg, som kunderne – især ældre mennesker – har været tilbageholdende med at anvende under krisen.

Krisens tabere rummer også dem, der – mod forventning – alligevel ikke rigtig blev vindere: De to largecap IT-selskaber, SimCorp og Netcompany, ser ud til at komme ud af 2020 med dårligere resultater, end de forudsagde i begyndelsen af året. Det er en overraskelse, fordi det netop var forventningen, at viruskrisen ville fremskynde digitaliseringen hos deres kunder i erhvervslivet.

Nu er udviklingen i det enkelte år 2020 langt fra alene afgørende for omverdenens og investorernes bedømmelse af virksomhederne. Det bliver demonstreret af aktiekursudviklingen over det seneste år. Kursen på A.P. Møller-Mærsk og Ambu er, som man kunne vente, blevet drevet op af de stadig finere resultater, de har præsenteret.

Men andre virksomheder har også udvist en imponerende aktiekursudvikling, selv om de ikke ser ud til at kunne leve op til prognoserne fra før viruskrisen. Det gælder Rockwool, og det gælder i særdeleshed Vestas, Pandora og Netcompany. Dels er disse aktier blevet løftet af en generel positiv stemning på markederne siden marts/april 2020. Og dels er de blevet hjulpet på vej af en stadig stærkere forventning om accelererede investeringer i grøn energi og digitalisering – og i Pandoras tilfælde af de tegn på en turnaround, der har vist sig i løbet af 2020.

Billedet er blandet: Overraskende mange af de store virksomheder er kommet bedre gennem 2020 end de ventede før krisen. Dette overblik viser, at nok spiller deres brancher og generelle markedsvilkår en rolle for robustheden i en krise. Men dynamikken og tilpasningsdygtigheden i ledelsen af den enkelte virksomhed, og det billede – de fremtidsforventninger – som ledelsen formår at opretholde eller skabe gennem en krise, spiller en mindst lige så stor rolle for værdisættelsen.