Vestas har brug for barsk kriseerkendelse

Lettelsen er relativ: Vestas klarede første halvår bedre end rivalerne, men kvalitetsproblemerne – der over fem år har kostet over 20 mia. kr. – varer ved, salgspriserne stagnerer, og de finansielle nøgletal er pressede. En mere demonstrativ kriseerkendelse kan nu være vejen til øget optimisme omkring Vestas.

Det bliver heller ikke i 2023, at Vestas for alvor får rettet op på sin pressede indtjening. Ikonvirksomheden i den danske vindklynge kæmper med adskillige problemer på én gang. Det stod klart med halvårsrapporten, hvor Vestas-aktien faldt over 10 pct. i de første dage efter offentliggørelsen.

Men opturen skal komme snart. Det synes i hvert fald at være holdningen hos både ledelsen og hos nogle af koncernens trofaste tilhængere, som for eksempel Sydbanks analytikere, der vurderer, at ”bedringen er lige om hjørnet”, og at ”Vestas’ organisation og processer er konkurrenternes overlegne.” Det er muligvis rigtigt. Men det er ikke første gang, at troen på en snarlig optur for Vestas især har bygget på forventninger. Koncernen kæmper med nogle alvorlige underliggende problemer, hvoraf mange kommer udefra og nogle indefra. Tilsammen kunne de nok gøre en mere demonstrativ kriseerkendelse nødvendig.

For det første har kvalitetsproblemer ført til hensættelser til garantidækning (warranty provisions) fra 2018 til 2022 på 2739 mio. euro. I første halvår er der kommet yderligere hensættelser på 284 mio. euro til. Så den samlede regning når op på 3023 mio. euro eller 22,5 mia. kr. Til sammenligning har driftsresultatet i samme periode været 1959 mio. euro. Vestas’ kvalitetsproblemer er ikke så store som nogle konkurrenters, især Siemens Gamesas. Men de er alvorlige nok.

For det andet er tendensen til prisstigninger tilsyneladende gået i stå. Salgspriserne er ikke længere inde i den klare opadgående udvikling, som ellers tegnede sig i 2022. Den gennemsnitlige salgspris på nye ordrer for landvindmøller (som udgør langt den største del af Vestas’ omsætning) var i andet kvartal på 0,97 euro per megawatt kapacitet, næsten uændret fra 0,96 euro i andet kvartal 2023. Hvis man inkluderer havvindmøller, der udgjorde cirka 10 pct. af ordreindgangen i andet kvartal, er udviklingen bedre.

For det tredje ser finanserne med de aktuelle regnskabstal ikke overbevisende ud.

Den frie pengestrøm var i første halvår negativ med omkring 9 mia. kr. Og selvom der nok vil blive rettet op på pengestrømmen i andet halvår, så risikerer den fortsat at blive negativ for hele året.

Nettogælden var ved udgangen af andet kvartal på 4,5 gange EBITDA-driftsresultatet i de foregående 12 måneder, og det er et højt forholdsmæssigt gældsniveau, som naturligvis vil komme ned, når (hvis) Vestas begynder at tjene flere penge. Samtidig lå soliditeten (egenkapitalen som andel af balancen) på 14 pct. mod 17,9 pct. et år tidligere.

For det fjerde driver Vestas fortsat forretning i et meget ugennemsigtigt forretningsklima. Selvom første halvår og en god del af tredje kvartal er gået, så sættes rammen for EBIT-overskudsgraden for hele året stadig ganske bredt til mellem minus 2 og plus 3 pct. Det betyder med omsætningsforventningen på 14-15,5 mia. euro altså, at årsresultatet kan blive mellem minus 280 og plus 465 mio. euro (minus 2,1 til plus 3,5 mia. kr.)

Vestas har fastholdt denne ramme, selvom indtjeningsprognosen for servicedivisionen er skruet op, så det må umiddelbart formodes, at den anden division, vindmølledivisionen, vil tjene mindre end hidtil ventet. Det er dog ikke klart signaleret.

Spørgsmålet er, om Vestas både indadtil og udadtil kan og vil demonstrere mere kriseerkendelse? Det gjorde for eksempel den daværende bestyrelsesformand Bert Nordberg, da han for netop ti år siden i august 2013 fyrede den daværende topchef Ditlev Engel og erstattede ham med Anders Runevad, som var CEO frem til august 2019. Det forandrede stemningen omkring Vestas.

Siden april i år er netop Anders Runevad den nye formand. Som tidligere CEO har Anders Runevad et vist medansvar for den situation, Vestas er kommet i, inklusive kvalitetsproblemet, som allerede i hans sidste år begyndte at blive større.

Morten A. Sørensen

Morten A. Sørensen har aktier i Vestas’ konkurrenter Nordex og Siemens Energy (der ejer Siemens Gamesa)

Disclaimer: Læs her om ØU’s aktieanalyser