Advarsler under overfladen på bankregnskaber

På overfladen ser det ud til, at den danske banksektor er i god gænge. De første bankregnskaber for årets første ni måneder viser solide bundlinjer.

Men i virkeligheden ser det ikke så godt ud: Nye bogførte udlånstab er stigende, udlånsforretningen er presset, og omkostningerne stiger, viser Økonomisk Ugebrevs analyse.

Umiddelbart ser det ud til at gå godt i de danske banker. Bundlinjerne i de fleste banker stiger. Men graver man et spadestik dybere, så tegner der sig et langt mere dystert billede af udviklingen:
• For det første er omkostningerne til personale og administration over en bred kam stigende.
• For det andet løftes Q3 overskuddene af massive kursgevinster, blandt andet fra sektoraktier, aktier og obligationer.
• For det tredje er nye bruttoudlånstab nu igen stigende, hvilket i sig selv er en bekymrende udvikling, og som kan afspejle en ny tendens til stigende udlånstab.
Når bankerne i regnskaberne de seneste kvartaler i selve resultatopgørelsen har bogført historisk lave udlånstab, skyldes det to underliggende modsatrettede tendenser. De nye bruttoudlånstab er stigende, og i mange tilfælde på det højeste niveau i flere år. Men til gengæld tilbageføres store beløb som indtægter – fra tidligere hensættelser fra de såkaldte korrektivkonti (altså akkumulerede tidligere hensættelser, hvor udlånene alligevel ikke har givet tab).

Udviklingen afspejler, at de ”gamle skader” fra efter finanskrisen er ved at være afklaret, enten er der tabsafskrevet, eller også reddes pengene alligevel hjem. Oprydningen har givet bankerne milliardstore ekstraindtægter de seneste år. Men nu begynder der altså også at opstå ”nye skader”, som er stigende.

Eksempelvis Sydbanks nye tabshensættelser er efter årets første tre kvartaler 1219 mio. kr. mod 1096 mio. kr. året før. Hovedparten er neutraliseret med tilbageførsel af tidligere hensættelser for 788 mio. kr. Spar Nord bank har øget nye bruttotabshensættelser til 688 mio. kr. fra 500 mio. kr. året før. Godt to tredjedele er neutraliseret af tilbageførsel af gamle hensættelser.

I Grønlandsbanken er bruttotabshensættelserne sprunget fra 28 mio. kr. i 2015 til 40 mio. kr. Men højere tilbageførsler i år betyder, at bundlinjen påvirkes mindre negativt end sidste år. I Danske Bank var det bogførte udlånstab – på 264 mio. kr. i 3. kvartal – det højeste i syv kvartaler. Ifølge bankens Factbook steg udlånstabene på forretningsområdet for store virksomheder og institutioner, hvorved der ikke var øgede udlånstab på privatkunder.

Lån & Spar Bank har i år øget de nye bruttonedskrivninger med næsten 30 procent til 39 mio. kr. Og tilbageførsel af tidligere hensættelser er også øget, så de bogførte nedskrivninger steg fra nul til 13 mio. kr, som svarer til ekstremt lave hensættelser på 0,1 procent af udlånet.

læs hele udgivelsen her

Morten W. Langer

Kursgevinster og tilbageførsler redder bundlinjerne
Hovedparten af de banker, som aktuelt har aflagt regnskab for årets første tre kvartaler, har øget omkostninger til personale og administration. Eksempelvis har Grønlandsbanken løftet omkostningerne fra 103 mio. kr. sidste år til 107 mio. kr. i år. Skjern Bank har øget fra 100 mio. kr. sidste år til 110 mio. kr. i år. Og Nordfyns Bank er gået fra 82 mio. kr. til 87 mio. kr. For bankerne gælder over en bred kam, at de alligevel har løftet bundlinjerne, fordi kursreguleringer er steget og bogførte udlånstab er dykket endnu mere. Med andre ord har forbedringerne karakter af engangsgevinster, mens de øgede udgifter sandsynligvis er mere varige. Eksempelvis ledelsen for Nordfyns Bank kalder resultatet ”meget tilfredsstillende”, selvom hele årets resultatforbedring kommer fra højere kursreguleringer og lavere bogførte udlånstab. Selve basisindtjeningen er faldende. Også i Skjern Bank er hele årets fremgang (justeret for engangsposter) hentet på kursgevinster på egne obligationer og aktier, samt lavere hensættelser. Kun ganske få banker ser endnu ud til at skære hårdt i omkostningerne for at fremtidssikre forretningen. Danske Banks solide resultatfremgang i 3. kvartal skyldes alene lavere omkostninger og højere handelsindtægter. Også her ligger selve basisforretningen underdrejet. I Sydbank kalder ledelsen resultatet ”tilfredsstillende”, selvom basisindtægterne dykkede 137 mio. kr, som blev delvist modsvaret af lavere omkostninger på 51 mio. kr. Det betydeligt bedre resultat end sidste år skyldes igen markant lavere tabshensættelser og et klart bedre resultat på værdipapirer.