Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Afmatning i stigningen hos flere C20-aktier

Linda

lørdag 17. juni 2017 kl. 16:14

Her præsenterer vi hver uge kommentarer til alle C20-aktierne. Kommentarerne er primært baseret på teknisk analyse, og formålet med denne gennemgang er at give læserne et overblik over den aktuelle status hos de vigtige C20-aktier.

For en god ordens skyld skal vi gøre opmærksom på, at disse to sider indeholder aktuelle kommentarer med en tidshorisont på 2-3 uger og ikke dybdegående selskabsanalyser. Alle kurser er korrigeret for udbyttebetalinger.

Købs- og salgsanbefalingerne på de enkelte aktier må kun betragtes som vejledende, og handel i aktierne sker på eget ansvar.

A. P. Møller – Mærsk A – Hold Aktuel kurs: 12220,00
A. P. Møller – Mærsk A følger stort set selskabets B-aktie, og giver derfor ikke anledning til en selvstændig analyse.

A. P. Møller – Mærsk B – Hold Aktuel kurs: 12800,00
APM ligger stort set på samme niveau som midt i maj, og selvom det måske er stilstand før en ny stigning, følger vi APM fra sidelinjen indtil da.

Carlsberg B – Hold Aktuel kurs: 724,50
Carlsberg satte en ny kurstop i begyndelsen af juni, og det efterfølgende fald har kun været moderat. Men vi hæfter os ved, at aktiens RSI14-toppe (aktiens styrketal) ligger lavere og lavere. Det kan være et signal om, at Carlsberg er ved at nærme sig slutningen på stigningen for denne omgang. Vi nøjes derfor med en Hold-anbefaling.

Chr. Hansen – Køb Aktuel kurs: 484,30
Chr. Hansen fortsætter opad under en pæn omsætning, og det giver grundlag for en købsanbefaling.

Coloplast – Køb Aktuel kurs: 586,50
Coloplast forsøger ihærdigt at komme forbi modstanden ved 580, og fredag lykkedes det endelig. Det skete tilmed under en høj omsætning.

Danske Bank – Køb Aktuel kurs: 247,70
Danske Banks kurs er sivet nedad i et stykke tid, men faldet har trods alt været så beskedent, at kursen stadig ligger indenfor rammerne af en stigende kurskanal med loft i 266 og bund 245. Derfor bevarer Danske Bank indtil videre købsanbefalingen.

DONG Energy – Køb Aktuel kurs: 307,60
DONG Energy var ugens næstmest succesfulde aktie, og stigningen udløser en købsanbefaling.

DSV – Hold Aktuel kurs: 410,00
DSV har på kort sigt mødt en modstand i niveauet 405-410, og den forsigtige investor afventer en stigning ud af det niveau, før han køber DSV.

FLSmidth – Hold Aktuel kurs: 407,20
FLSmidths genindtræden i C20-indekset falder muligvis sammen med en afslutning på aktiens lange og markante stigning. Der er på kort sigt dannet en modstandslinje ved 415, og den skal passeres, før FLSmidth får en købsanbefaling.

Genmab – Hold Aktuel kurs: 1402,00
Genmab ramte igen en modstand ved 1470, og ligesom i marts standsede det kursstigningen. Dermed har vi et pejlemærke for, hvornår Genmab igen bliver købsegnet. Nemlig når/hvis kursen passerer 1470.

GN Store Nord – Hold Aktuel kurs: 202,50
GN Store Nord var en af ugens tabere, men det bør bemærkes, at det kortsigtede fald skete i forlængelse af en kraftig stigning. Det kan ikke afvises, at kursen skal lidt længere ned, inden en eventuel ny stigning, så indtil videre nøjes vi med en Holdanbefaling.

H. Lundbeck – Køb Aktuel kurs: 364,70
Lundbeck brød fredag gennem modstanden ved 353, og det skete under en højere omsætning end normalt. Det udløser en købsanbefaling.

ISS – Sælg Aktuel kurs: 270,00
ISS fortsætter nedad, og er nu klart under 60 dages glidende gennemsnit i 275.

Jyske Bank – Hold Aktuel kurs: 367,60
Jyske Bank angriber nu igen modstanden ved 373. Det er sket tidligere uden held, så afvent en stigning forbi 380, før et køb overvejes.

Nordea – Hold Aktuel kurs: 84,40
Nordea er strengt taget ikke i C20-indekset endnu, men kommer det i den kommende uge. Aktien har været stigende i lang tid, men p.t. ser styrken ud til at være aftagende, så vi nøjes med en Holdanbefaling.

Novo Nordisk B – Hold Aktuel kurs: 285,00
Novo Nordisk ligger nu tæt på modstandslinjen ved 300, og den forsigtige investor afventer et brud på den grænse, før han lægger Novo i porteføljen.

Novozymes B – Hold Aktuel kurs: 298,00
Novozymes seneste to kurstoppe er stigende, men de tilsvarende RSI14-toppe (aktiens styrketal) er faldende. Det kan være et signal om, at Novozymes nu står foran et fald ned i intervallet mellem støttelinjen ved 280 og 60 dages glidende gennemsnit i 288.

Pandora – Sælg Aktuel kurs: 629,00
Efter en pæn stigning faldt Pandora igen markant, og dermed fortsætter aktien mønsteret med faldende kurstoppe og -bunde. Det er definitionen på en faldende aktie, og Pandora får derfor en salgsanbefaling.

TDC – Køb Aktuel kurs: 38,28
TDC ligger i en stigende kurskanal med loft i 42,1 og bund i 35,8. Eftersom kursen også ligger over 60 dages glidende gennemsnit i 37,0 fastholder vi købsanbefalingen.

Vestas Wind Systems – Hold Aktuel kurs: 595,50
Vestas’ seneste kurstop lå lidt lavere end den forrige, og det kan være signal om, at energien nu er ved at være brugt op, efter en stigning fra 390 i begyndelsen af december 2016 til 621 i begyndelsen af maj. Kursen ligger dog stadig over 60 dages glidende gennemsnit i 581, og så længe det er tilfældet, er det for tidligt at sælge aktien.

se tabel her

læs hele udgivelsen her

Bruno Japp

 

Hvad er 60 dages glidende gennemsnit?
60 dages glidende gennemsnit er en akties gennemsnitlige lukkekurs de seneste 60 dage. 60 dage svarer til det omtrentlige antal børsdage de seneste tre måneder. Dette gennemsnit beregnes hver dag, og giver dermed en udglattet kursgraf, hvor de daglige udsving er fjernet. Det giver et klarere billede af aktiens retning, og om hvorvidt investorernes holdning til aktien er ved at ændre sig i positiv eller negativ retning.

Hvad er RSI 14?
RSI14 er en forkortelse for Relative Strength Index, og det er et matematisk værktøj, som beregner styrken i en aktie, og udtrykker den i et tal mellem 0 og 100. Dette tal kan beregnes for forskellige tidsperioder, men styrken over en 14 dages periode er den traditionelle, og det er den vi anvender.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Relaterede nyheder

Jobannoncer

Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Senior Accountant – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden
Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank