Overordnet forventer vi et moderat positivt aktieår forude. Men på den korte bane forventer vi modvind, før der kommer medvind. Altså – det skal sikkert blive værre, før det bliver bedre. I denne gennemgang af vores aktieudsigt for 2026 gennemgår vi i første afdeling, hvorfor vi forventer et udfordrende forår på aktiemarkederne. I anden afdeling gennemgår vi, hvorfor vi senere på året ser et stærkt comeback for aktiemarkederne, drevet af nogle store fundamentale drivkræfter.
Med andre ord ser vi en fortsættelse af den matte og halvnegative stemning i december. Vi kan nu konkludere, at vi ikke fik det forventede julerally. Spørgsmål er nu, om vi i stedet får et af de traditionelle januarrallyer. Det er tvivlsomt.
Desværre virker det lige nu ikke som det mest oplagte scenarie med et januarrally. På den korte bane ser vi en stribe modvinde for aktiemarkedet, og vi forventer, at der skal komme nogle konkrete positive begivenheder, for at stemningen vendes til et mere positivt billede.
En stribe mere eller mindre negative dagsordener sætter for tiden stemningen på markedet:
For det første er det erkendt, at de mest risikofulde aktiver, eksempelvis dyre AI-aktier som Nvidia og Bitcoin, var løbet for hurtigt frem. De var simpelthen blevet for dyre, og tog ikke højde for de underliggende risici. Og de store investorer har tydeligvis, i lyset af denne erkendelse, skruet ned for deres risikotagning. Det har sat sit tydelige negative aftryk på blandt andet Nvidia og Bitcoin.
Det kan godt være, at de store investorer senere på året igen er parate til at skrue op for deres risikotagning. Men vi ser det ikke som et scenarie i første kvartal.
For det andet er der fortsat stor usikkerhed om hastigheden i rentenedsættelserne fra den amerikanske centralbank, FED. Aktuelt er der i de aktuelle renter indarbejdet en forventning om 2-3 rentenedsættelser frem til slutningen af 2026.
Der er masser af modsatrettede nøgletal: På den ene side viser det amerikanske arbejdsmarked fortsat svaghed og forbrugertilliden er historisk lav. På den anden side viser Atlanta FEDs indikator en vækst i fjerde kvartal på knap 1 pct. Så der skulle være åbnet for rentesænkninger, især hvis inflationen som forventet falder.
For det tredje forventes matte resultater fra de amerikanske og europæiske selskaber i de kommende 4. kvartalsregnskaber. Når selskaberne i S&P 500 indeks forventes at levere solide 9 pct. i gennemsnitlig overskudsfremgang, skyldes det alene stærk fremgang i tech og finans. I de øvrige sektorer har analytikerne løbende nedjusteret deres estimater for 4. kvartal.
Billedet er endnu værre for de europæiske selskaber i Stoxx600, hvor der nu forventes et gennemsnitligt overskudsfald på 4 pct.
For det fjerde mangler vi fortsat det tekniske købssignal for næste aktierally. Senest er der gjort et forsøg på at bryde med den tekniske modstand i 6890 for S&P Future. Men det er heller ikke lykkedes op til nytår, selvom det har været tæt på.
Et markant bekræftet brud op gennem dette vigtige pejlemærke kan være forvarsel om, at der kommer forsinkede julegaver i form af generel kursfremgang. I første omgang tror vi dog i bedste fald på afdæmpet fremgang, drevet af nogle få stærke sektorer.
For det femte ligger den store historie om vigende tillid til amerikanske statsobligationer som en tung dyne over både obligationsrenter og aktiemarkeder. Et klart advarselssignal er de markante prisstigninger på guld og sølv, som særligt er drevet af centralbankernes massive opkøb til deres egenbeholdninger.
Centralbankernes store guldopkøb ventes at fortsætte. Og de massive køb antyder, at centralbankfolk reagerer på, at vi står overfor et globalt gældsproblem – eller måske allerede befinder os i stormens øje. Renterne stiger i næsten alle økonomier, hvilket får investorer til at kræve højere risikopræmier på statsobligationer fra stærkt gældsatte stater, som kan få sværere ved at honorere deres rentebetalinger. USA med over 120 pct. gæld af BNP, Frankrig med 117 pct. og Italien med 136 pct.
Problemet er, at statsgælden også øges på grund af øgede underskud på de offentlige budgetter. EU’s stabilitetspagt med et loft på max. 3 pct. underskud af BNP er for længst skudt i sænk.
Så ordet ”statsgældskrise” kan meget vel blive det helt store i det nye år. Selv Tyskland, som i øjeblikket er en undtagelse med 65 pct. statsgæld, planlægger en betydelig finanspolitisk stimulans de kommende år.
Overbelastede velfærdsstater og yderligere byrder fra migrationsrelaterede kriser presser de offentlige budgetter med øgede underskud. Og det finansieres med et stadigt stigende obligationsudbud, der i sig selv løfter obligationsrenterne.
Den voksende private og institutionelle efterspørgsel efter sikre aktiver som guld peger på en alvorlig tillidskrise til nationale penge. Stigende statsobligationsrenter – især i Japan, hvor gælden ligger på omkring 230 pct. – har nået alarmerende niveauer, hvilket skræmmer investorer og afslører dybden af tillidskrisen. En storm kan være på vej i det nye år – og Japan kan meget vel være stedet, hvor den begynder.
Fundamentet for det internationale finansmarked, som i høj grad er bygget på amerikanske statsobligationer, risikerer egentlig destabilisering. Guld ses som et af de sikreste tilflugtssteder.
For dem, der foretrækker mere volatilitet, er Bitcoin digitalt guld. Det tjener samme formål, uafhængigt af statens kreditværdighed, og fungerer som et selvstændigt økonomisk økosystem. Derfor kan Bitcoin stå foran et stort comeback i det nye år.
Anden afdeling: Klare lyspunkter længere fremme
Vi ser i løbet af foråret flere positive drivkræfter, som kan få den aktuelle stemning til at vende i positiv retning. Det kan ske langsomt sent på efteråret, eller hurtigt, eksempelvis i forbindelse med de kommende regnskaber for 4. kvartal i løbet af februar.
For det første er det uomtvisteligt, at den hæsblæsende omstilling af samfundet og erhvervslivet til brug af kunstig intelligens (AI) vil fortsætte, med stigende overskud i de store selskaber, der forstår at udnytte de nye muligheder, og gevinster ved effektivisering bredt i samfundet og erhvervslivet.
Der er tale om en global megatrend, som vokser sig stærkere og stærkere, og som rummer enorme muligheder for fremtidig skabelse af en stærkere økonomi og mere lønsomme virksomheder. I første omgang er det fortsat de store AI selskaber, der har førertrøjen på.
Billedet tegnes meget godt af Goldman Sachs syn på 2026. Det internationale finanshus forventer i gennemsnit 12 pct. overskudsvækst i S&P 500 selskaberne i år. Af den overskudsfremgang ventes halvdelen, nemlig 6 procentpoint, at komme fra Mag7-selskaberne, altså de syv største AI-selskaber på den amerikanske børs.
Med andre ord ses halvdelen af overskudsfremgangen at komme fra godt 1 pct. af selskaberne, der dog står for 36 pct. af de 500 selskabers samlede børsværdi. Det indikerer også, at det er et spørgsmål om tid, før de store tech-aktier tager endnu et tur med massive kursstigninger.
For det andet må det forventes at lavere centralbankrenter vil understøtte den økonomisk vækst i USA. I Europa er det sandsynligt, at massive finanspolitiske lempelser vil hjælpe væksten endnu mere på vej efter pæn fremgang i årets sidste kvartal.
Forventningen er aktuelt 2-3 rentenedsættelser fra FED i løbet af året. Men fortsætter svækkelsen af det amerikanske arbejdsmarked, kan det hurtigt blive til flere. Det vil være med til at understøtte aktierne.
For det tredje er det en udbredt forventning, at Trump op til midtvejsvalget i november vil begynde at rulle nogle af toldsatserne tilbage. Især dem, der har gjort dagligdagen dyrere for de amerikanske forbrugere. Det kan allerede komme til at ske i det sene forår, og måske før, fordi Trump har rigtig meget at reparerer på med stærkt vigende politisk opbakning i den amerikanske befolkning.
For det fjerde forventer analytikerne, at de amerikanske selskaber fra første kvartal igen begynder at levere stærk overskudsvækst. I 1. kvartal ses en overskudsvækst på 9 pct., og i 2. kvartal 15 pct.
Det helt store vækstbidrag kommer fra tech-selskaberne med overskudsfremgang på 35 pct. i både første og andet kvartal. Men også finans, industri og materialer ventes at bidrage pænt til festen.
Ovenstående er det vi aktuelt ser som et sandsynligt scenarie for aktiemarkederne det kommende år. Men det skal understreges, at der er rigtig mange moving parts, som det hedder i finanssproget.
Udviklingen i inflationen bliver vigtig, og der tror vi på en afdæmpet udvikling. Nervøsiteten for den eksplosive udvikling i USA’s statsgæld, og vigende tillid til amerikanske statsobligationer kan også udvikle sig meget negativt.
Ligesom i 2025 bliver stock pick altafgørende, hvor man skal fokusere på udvalgte sektorer. Nogle af vindersektorerne sidste år blev ædelmetaller, metalråvarer, forsvar & aerospace, energi-infrastruktur og grøn energi og valueaktier med udviklingsperspektiver.
Det er temaer, som vi i de kommende udgaver af ØU Formue vil dykke længere ned i. Og det er også elementer, som i stigende grad vil indgå i vores valg af papirer til vores porteføljer.
Morten W. Langer
