Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Aktuelle aktier, der bør holdes øje med

Bruno Japp

mandag 08. december 2025 kl. 7:00

Aktuelle aktier, der bør holdes øje med

Her gennemgår vi de aktier, som lige nu vækker opmærksomhed ud fra en teknisk synsvinkel. Det kan være ved en stigning op gennem en modstandslinje, et fald ned gennem en støttelinje, udbrud fra en trendkanal, en tilstand af overkøbt eller -solgt som følge af en hurtig stigning eller et hurtigt fald etc.

ISS
Anbefaling: Sælg
Aktuel kurs: 207,4

ISS’ stabile stigning sluttede brat i denne uge, da selskabet gennem datterselskabet ISS Eastpoint Properties blev knyttet til en brand i Hongkong, som kostede 151 mennesker livet. Om ISS har noget ansvar, og hvilken økonomisk konsekvens det i givet fald får, er uklart. Men usikkerheden vil på kort sigt lægge et låg over en fortsat kursstigning.

Ørsted
Anbefaling: Hold
Aktuel kurs: 137,85

Ørsted har været støt stigende siden kursbunden i 99,54 den 25. august. Kursen befinder sig i en stigende trendkanal, men eftersom den p.t. ligger i toppen af kanalen og samtidig rammer en modstandslinje ved kurs 140 nøjes vi med at sige Hold. En stigning forbi kurs 140 vil være et købssignal.

Schouw
Anbefaling: Hold
Aktuel kurs: 614,00

Schouw offentliggjorde i denne uge informationsmateriale om datterselskabet BioMar, som man overvejer at børsnotere. Det fik kursen til at stige, men den forsigtige investor afventer en stigning forbi modstandslinjen ved kurs 640, før et køb overvejes. Den modstand har tre gange tidligere været slutningen på en større kursstigning for Schouw.

Bavarian Nordic
Anbefaling: Køb
Aktuel kurs: 190,35

Bavarian Nordic er ved at lægge tumulten i forbindelse med overtagelsestilbuddet bag sig. Ledelsen vil nu sende en halv milliard kroner ud til aktionærerne, som i kraft af det nævnte tilbud har dokumentation for, at selskabet er mere værd end den aktuelle kurs.

Nordea
Anbefaling: Køb
Aktuel kurs: 115,10

Nordea blev ramt hårdest, da de børsnoterede banker torsdag blev presset. Men det skal ses i lyset af en stigning på 8 pct. de foregående to uger, hvor aktionærernes kapitalbinding i Nordea har været meget betydelig. Det ligner en købsmulighed.

DFDS
Anbefaling: Køb
Aktuel kurs: 93,70

DFDS har været faldende i mere end fire år, og i den periode har selskabet mistet 73 pct. af sin børsværdi. Men kursbunden i slutningen af november ved 84,55 lå højere end den forrige bund ved 79,25 fra april, og det kan være et signal om, at en langvarigt kriseramt aktie er i gang med en vending. Den spekulative investor kan købe nu.

Boozt
Anbefaling: Sælg
Aktuel kurs: 72,25

Boozt mistede meget i værdi i første halvdel af året, men bunden blev nået i slutningen af juni. Herefter er kursen steget mere end 50 pct. Kursen holder sig indtil videre indenfor rammerne af den stigende trendkanal, som har været gældende siden april, men fredagens kursfald på 6,2 pct. skaber bekymring.

Bruno Japp

Tidshorisont for anbefalinger: Kommentarerne er primært baseret på teknisk analyse med en tidshorisont på 2-3 uger og ikke dybdegående fundamentalanalyser. Ovenstående anbefalinger kan pga. den korte tidshorisont afvige fra vores anbefalinger med en længere tidshorisont andetsteds i ØU Formue. Det er vigtigt at være opmærksom på, at en aktie kan være købs- eller salgsegnet på kort sigt uden at være det på længere sigt. Bemærk endvidere, at købs- og salgsanbefalingerne kun er vejledende.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank