Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Alm. Brand opjusterer som vanligt

Steen Albrechtsen

tirsdag 19. september 2017 kl. 8:51

Alm. Brand opjusterede nok engang forventningerne til årets resultat. Men et prisskilt på næsten 10 mia. kr. gør det svært for os at se nogen stor upside i aktien.

Opjusteringen i halvårsregnskabet var, som det har været tilfældet de senere år, i altovervejende grad drevet af en god forsikringsdrift, og i mindre grad af gode resultater i banken og i liv&pension. Forventningen til årets resultat før skat blev opjusteret med 100 mio. kr. til 7-800 mio før skat.

Resultatet for 1. halvår landede på 543 mio. kr. før skat, så den nye forventning ligger bestemt indenfor det opnåelige – også selvom forsikringsdriften skulle blive lidt svagere i 2. halvår. Resultatet i kvartalet var nemlig præget af et ekstraordinært lavt niveau af storskader og vejrligsrelaterede skader.

Bedring i konkurrencen 

Vi hæfter os også ved, at det gode resultat også var drevet af en rimelig vækst i bruttopræmieindtægterne i kvartalet. I privat landede væksten på 1,9%, mens den i erhverv var endnu højere med 3,2%. For helåret betyder udviklingen, at væksten er opjusteret til 2-3% mod en forventning om 2% præmievækst tidligere. Det er fortsat ikke nogen voldsom vækst, men i forhold til de store konkurrenter Tryg og Topdanmark er det godkendt.

Det kom frem på telefonkonferencen, at den hårde priskonkurrence indenfor erhverv er moderat aftagende. De mindre, men meget aggressive, spillere i 2015 og 2016, er nu efter CEO Søren Bo Mortensens udtalelser ved at mærke de økonomiske konsekvenser (læs: tab) af deres urealistisk lave priser. De fleste af disse spillere er derfor nu tvunget til at hæve priserne til et mere realistisk og langtidsholdbart niveau, som naturligvis gør det lidt lettere for Alm. Brand – og med CEO’s ord: De andre store og seriøse spillere – at konkurrere. Heri ligger forklaringen på den bedrede præmievækst.

Fair prissætning

Alm. Brand har en markedsværdi på 9,8 mia. kr, og med et forventet koncernresultat på 7-800 mio. kr. er aktien ikke længere voldsomt billig i absolutte termer. I forhold til konkurrenterne Tryg og Topdanmark handler aktien dog stadig med en rabat i niveauet 15% målt på P/E for de kommende år.

Det er efter vores vurdering en fair rabat for et selskab, som trods sine gode præstationer de senere år fortsat har en storaktionær, der ikke falder i markedets smag. Derudover er forretningen qua især bankbenet ikke så fokuseret som de øvrige forsikringsaktier, ligesom der fortsat (her snart 10 år efter finanskrisen) resterer en afviklingsportefølje i banken med en krediteksponering på 1,95 mia. kr. Risikoen må dog fortsat antages at være begrænset, og den tidligere tvivlsomme landsbrugseksponering er nu nedbragt til 186 mio. kr.

Alt i alt ser vi en fair prissat forsikringsvirksomhed, som stadig rider på en god bølge i driften. Den nye strategi for de kommende år bringer en gammel drøm tilbage på banen: Det finansielle supermarked. I forsikringsdelen er kodeordet digitalisering, og der bliver investeret i dette og lanceret nye produkter, bl.a. en cyber- og en droneforsikring.

Vi tillægger fortsat ikke banken nogen væsentlig værdi – det er forsikringsdelen, der er den helt afgørende værdi og værdiskaber i koncernen. De store planer for banken er vi – med historikken in mente – fortsat noget tilbageholdende overfor og noterer, at bankens resultat primært er drevet af fondsafdelingen.

Børskurs på analysetidspunktet: 61,0

AktieUgebrevets kursmål (6 mdr): 55-65

Steen Albrechtsen

Læs tidligere analyser af Alm. Brand her. Password er abonnent email, og adgangskode kan hentes her.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Relaterede nyheder

Jobannoncer

Nyt job
Business Controller
Region Hovedstaden
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
Nyt job
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Administrerende direktør – Danske Advokater
Region Hovedstaden
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Nyt job
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Underviser i international Økonomi til Baltorp Business Gymnasium
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden
Økonomipartner til Arktisk Kommando med tjenestested i Brabrand
Region Midt
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Nyt job
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Nyt job
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
Nyt job
Dygtige økonomer søges til De Økonomiske Råds sekretariat
Region Midt
Økonomi/administration
Region Midt

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank