Den helt store ændring i analytikernes estimater for Earnings Per Share i 2026 leverer A.P. Møller-Mærsk endnu engang. Men også forventningerne til DSV trækker nedad.
A.P. Møller-Mærsks forventede Earnings Per Share (EPS) i 2026 har svinget kraftigt uge til uge, og det er sket sideløbende med udviklingen i Mellemøsten og dermed den globale shippingbranche.
Hvis stigningen i APM’s forventede EPS i 2026 på 76 pct. udtrykker analytikernes tro på et snarligt ophør af krigen i Irak, ser det ikke lyst ud.
Analytikernes tillid til DSV’s indtjening i år er heller ikke imponerende. DSV skiller sig ud i bunden af listen over EPS-ændringer i forhold til sidste uge med et fald på 6,3 pct. Det sættes i perspektiv af, at næststørste fald er på 1,0 pct. Det står Coloplast for.
Tryg får derimod hævet sit EPS-estimat på trods af en milliardnedskrivning, som følge af ugens højesteretsdom om arbejdsskader.
Det fortæller os, at analytikerne er fornuftige mennesker, som lægger mere vægt på Trygs underliggende forretning end på en enkeltstående begivenhed.
Bruno Japp

Sådan læses tabellen: EPS står for Earnings Per Share, og angiver hvor meget en virksomhed tjener per aktie i fri handel. Første og anden spalte viser ændringer i analytikernes forventninger seneste uge og seneste måned.
Tredje spalte viser den aktuelle forventning til selskabets EPS i indeværende regnskabsår. De følgende fire spalter viser hvordan analytikernes forventning har været uge for uge gennem den seneste måned.
EPS bruges især i forbindelse med værdiansættelse. Når man dividerer aktiekursen med EPS, får man nøgletallet Price/Earnings (normalt forkortet P/E), der siger noget om, hvordan markedet vurderer fremtiden for selskabets indtjening.
Selvom EPS er et vigtigt nøgletal, bør det altid ses i sammenhæng med andre oplysninger. F.eks. er det relevant om væksten i EPS er bæredygtig, eller om den skyldes en enkeltstående begivenhed.
2 md. adgang for
2 x 49 kr.
Få straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser
Tilbuddet gælder til 31. juni 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder
Allerede abonnent? Log ind her






