Chefredaktøren har ordet – Aktiefesten fortsætter, men advarsler tårner sig op

Kære læser

Aktiemarkederne ignorerer fortsat krigen i Iran, lukningen af Hormuz Strædet og tårnhøje oliepriser. Det synes nu næsten sikkert, at vi står foran stigende inflation, højere renter og markant lavere økonomisk vækst.

Spørgsmålet er, hvornår aktiemarkedet begynder at forholde sig til denne realitet. I Økonomisk Ugebrevs Forsigtige Portefølje er vi fortsat næsten fuldt investeret, og det har været godt: Afkastet i år ligger på godt 6 pct, knap syv procentpoint bedre end det danske aktiemarked.

Og ja – vi begynder at ryste lidt på hånden. Markedet har været fokuseret på to ting: Gode regnskaber i den igangværende regnskabssæson i S&P 500-selskaberne. Og så er der stigende erkendelse af, at AI-effektiviseringer nu begynder at slå igennem i den brede del af erhvervslivet. Altså to gode historier, der giver medvind og en god stemning på aktiemarkedet.

Vi ser dog stemningen nærme sig eufori, med nærmest daglige rekorder i de amerikanske S&P 500-selskaber. Derfor skal man nu holde øje med eventuelle advarselssignaler, som kan varsle starten på en større nedtur – som vi begynder at blive nervøse for.

Markedet hviler på smallere fundament

I en ny analyse skriver finanshuset Goldman Sachs, at det amerikanske aktiemarked i øjeblikket hviler på et stadig smallere fundament. Bag de nye rekordniveauer i S&P 500 gemmer sig, at stadig færre aktier trækker markedet op, mens den brede aktiemasse halter efter.

Det er denne svækkede markedsbredde, Goldman nu peger på som en stigende risikofaktor.

Ifølge finanshuset har S&P 500 nået nye toppe, selv om der er flere aktier som falder end stiger. Det er normalt ikke et sundhedstegn. Tværtimod viser det, at indeksfremgangen i stigende grad bæres af nogle få tunge megacap-aktier, især inden for AI, halvledere og infrastruktur omkring kunstig intelligens.

Problemet er, at investorerne i stigende grad køber de samme momentumaktier, og fordi de allerede stiger, bliver markedet mere ensrettet.

Hedgefonde og andre professionelle investorer er ifølge Goldman tungt eksponeret mod momentumstrategier, samtidig med at gearingen fortsat ligger højt i historisk perspektiv. Dermed kan en vending i de førende aktier hurtigt udløse tvungne salg og forstærke kursfaldene.

En smal markedsbredde varsler ikke nødvendigvis et umiddelbart kollaps. Den kan vare i måneder – i ekstreme tilfælde år. Men historien viser, at den før eller siden bliver udløst. Enten ved at aktier med et efterslæb indhenter førerfeltet, eller ved at markedslederne falder tilbage.

I det nuværende marked virker det sidste scenarie farligt nærliggende, fordi AI-euforien, geopolitisk usikkerhed, høj oliepris og pressede forbrugere gør det vanskeligt at se en bred og robust genopretning i resten af markedet.

Det er netop her, advarslen bliver vigtig for investorer. Man kan sagtens have ret i, at AI bliver en strukturel vækstdriver i mange år. Men det betyder ikke, at enhver AI-relateret aktie kan bære stadig højere forventninger uden modstand.

Når kursstigningerne koncentreres om et lille felt af “markedsgeneraler”, bliver hele indekset afhængigt af, at netop disse aktier fortsætter ufortrødent. Et skuffende regnskab, svagere investeringsplaner fra hyperscalere, forsyningsproblemer i halvlederkæden eller blot en ændring i investorernes risikovillighed kan være nok til at vende billedet.

Goldmans pointe er derfor ikke, at investorer skal gå i panik. Pointen er, at markedets overflade ser stærkere ud end dets indre struktur. Nye rekordniveauer kan give en falsk tryghed, når de ikke bekræftes af bred deltagelse.

Det mest bekymrende er, at så mange investorer tilsyneladende er positioneret til, at den samme smalle gruppe aktier fortsætter med at redde hele markedet. Når alle står på samme side af båden, skal der ikke meget til, før balancen tipper.

God læselyst

Morten W. Langer

Chefredaktør