Det er en kunst at få virksomheder, grupper og nationer til at dyrke de ”skøre” ideer. De bliver som regel fejet til side, men rummer nogle gange potentialet til en banebrydende udvikling. Sådan lyder budskabet i bogen ”Loonshots” af fysikeren og biotech-entrepreneuren Safi Bahcall.
Bogen ”Loonshots” (loony betyder skør) kan varmt anbefales. Den kan bryde vanetænkningen i organisationen, blandt andet ved at tage ”skøre” ideer mere alvorligt og gør dem til kernen i en helt ny langsigtet udviklingsstrategi. Det handler ikke om at skabe en ny virksomhedskultur eller et helt nyt erhvervsklima. Det handler om at skabe nogle små stimulerende ændringer i det system, man har i virksomheden eller organisationen.
En leder skal få sig selv og medarbejderne til at agere anderledes, så man tager ”skøre” ideer alvorligt, får dem afprøvet og sætter tilstrækkelige ressourcer af for at få dem realiseret. Det handler ikke om at skabe en risikokultur, men om at skabe en proces, hvor nørder og sælgere bliver inddraget på lige fod med den mere konforme og sikre vej.
Nørderne skal de fleste steder have bedre muligheder for at udvikle deres ideer, men de skal også erkende, at de kun kan realiseres, hvis der investeres massivt, og hvis virksomheden også udvikler en nytænkende produktion og et effektivt salgsapparat. Steve Jobs udviklede næsten egenhændigt smart-screens og de softwareideer, som var byggeklodserne i de produkter, der senere næsten er blevet hver mands eje. Men han fik også en benhård forretningsmand til at skabe de ressourcer og de afsætningskanaler, der gjorde det muligt for Apple at vokse ekstremt hurtigt.
Safi Bahcall forsøger at give et helhedsblik over menneskets og nationernes udvikling og innovationer. Han forsøger at forklare, hvorfor de årtusindgamle og højtudviklede riger som Kina og Indien pludselig blev overhalet af nogle europæiske lande med England i centrum.
Hans konklusion er, at udviklingen af naturvidenskaben i Europa skabte friheden til at prøve ideer af, som da Tycho Brahe kunne få støtte i Prag til sin revolutionerende forskning af himmellegemerne, da den danske konge afviste ham. Det britiske Royal Society stimulerede grundforskning og opdagelser, men havde desuden som mål, at resultaterne skulle komme hele befolkningen til gode. Det skabte industriudviklingen og en verdensomspændende handel.
Det var en Vannevar Bush-rapport, som måske var det mest afgørende våben i kampen mod nazismen, fordi rapporten, der blev forelagt præsident Franklin D. Roosevelt, anbefalede en massiv investering i teknologisk forskning, der siden hen førte til afgørende militære opfindelser som radar og atombomben – og som kun på målstregen fik USA foran Hitler-Tyskland.
En bred satsning på den amerikanske filmindustri og biotekindustri med tusinder af virksomheder skabte den frodige jordbund, som gjorde det muligt for investorer og ledere at udpege og udvikle de store medicinalgiganter. På samme måde er det afgørende, at der i den enkelte virksomhed skabes grobund for at udvikle ideer og eventuelt små virksomheder og projekter, der siden hen må-ske kan blive grundstamme i nye succesfulde virksomheder Der skal så at sige skabes planteskoler for skøre ideer.
De fleste nyer idéer og metoder kikser
Det interessante ved Bahcall’s analyse er, at han ikke peger på en konkret model for hverken ledelse eller teknologi. For han erkender, at de fleste nye ideer og metoder kikser. De mest innovative selskaber vidste oprindelig ikke, at de også blev disruptive. Det gælder Ikea og Walmart. Men de skabte plads for opbrud og nytænkning. Kernen er, at der skal etableres et system, der gør det muligt at blive banebrydende. Han opstiller tre betingelser for, at det lykkes:
• Man skal skelne skarpt mellem dem, der udtænker loonshots (de skøre ideer) og dem, der skal virkeliggøre dem. Det kan være vidt forskellige medarbejdergrupper eller virksomheder.
• Der skal være et dynamisk samspil mellem dem.
• Der skal være en kritisk masse i udviklingsprocessen og den økonomiske satsning, som kan gøre de skøre ideer til masseprodukter. Desværre kommer Bahcall ikke ind på, at Kina i dag stormer ind på scenen – i høj grad ved hjælp af hans metode. Vil Kina komme til at dominere verden, som Vestens industrisamfund har gjort de seneste 200 år? Kineserne satser netop massivt på forskning og på et samspil mellem alle tænkelige aktører.
Hugo Gaarden
Loonshots, Safi Bahcall, 349 sider, St. Martin’s Press, 298 kr.
