De danske banker er i fuld gang med at identificere alle de kunder, der har aftale om porteføljepleje.

De skal nu have at vide, at der er en regning på vej til dem for bankens arbejde med at passe deres investeringer. I alt kommer det til at dreje sig om et par milliarder kroner. ”Vi står overfor en kæmpe pædagogisk opgave med at forklare kunderne det”, siger bankerne.
”Alle relevante medarbejdere i bankerne er under maksimalt pres. Det her er det vildeste, jeg har væ-ret med til og det er den største forandring på det finansielle område siden børsreformen i 1995”. Sådan lyder det fra afdelingsdirektør Steffen Ussing fra Sydbank. Og det Sydbank og alle andre banker lige nu ligger underdrejet med, er at finde frem til de tusindvis af kunder, der har købt investeringsbeviser i banken og som har en porteføljeaftale.

Disse kunder har altid været vant til, at deres rådgivningsaftale med banken var ”gratis”. De skulle ikke have penge op af lommen, i stedet blev banken betalt med en provision fra den investeringsforening, hvis bevis de lige havde solgt til kunden. Men fra 1. juli må bankerne ikke længere modtage disse provisioner. Da træder første del af de nye MiFID2-regler i kraft i Danmark.

Kunden skal betale direkte
Bankerne kæmper for at finde ud af, hvordan de undgår at miste alle de knap to milliarder kroner, de årligt plejer at få ind i provision. Økonomisk Ugebrev har spurgt de ti største banker, hvad de så vil gøre efter 1. juli. Her tegner der sig et klart billede af, at kunderne fremover kommer til at betale direkte for rådgivningen. Kunderne vil simpelthen få tilsendt en regning pålagt 25 procent moms, som vil fordyre det hele.

”Vi vil fremover kun arbejde med fonde, hvor der ikke indgår nogen provision. Til gengæld kommer kunderne til at betale. Vi sidder netop nu og er ved at skrive ud til dem og forklare situationen. Hvor meget de kommer til at betale, vil afhænge dels af deres risikoprofil og dels af investeringens størrelse”, siger afdelingsdirektør Steffen Ussing fra Sydbank. Også Nordeas kunder kan forvente et brev om regninger.

”Vi skal nu i dialog med hver enkelt kunde, der aktivt skal indgå en ny aftale baseret på den nye prisstruktur. Selve produkterne er altså uændrede. Priserne på de enkelte fonde, der indgår i porteføljeplejeaftalen, vil således falde mærkbart”, siger Anne Burchardt, Chef for Investering og Pension i Nordea Danmark.
Priserne på investeringsforeningerne vil altså falde, men til gengæld vil kunderne få en regning. Arbejdernes Landsbank vil som en af de få banker gerne sætte tal på, hvor meget deres kunder skal betale. ”Vores kunder betaler allerede i dag et gebyr for det arbejde, vi laver. Dette gebyr sætter vi op med beskedne 0,15 procent, hvilket er mindre end det beløb, vi hidtil har fået ind i provision. Så vores kunder kan se frem til en besparelse. Det kommer til at gå ud over vores egen indtjening på kort sigt,” siger, Peter Normand. Formuedirektør i Arbejdernes Landsbank.

Saxo Bank har længe talt for mere transparens og reducerede omkostninger og provisionsbetalinger, netop det som MiFID2 tager sigte på. ”Fremover vil vi fortrinsvis investere i fonde, der ikke betaler provisioner. Vi undersøger fortsat muligheden for at give provision videre, men flere detaljer er endnu uklare for så vidt angår beskatningen for den enkelte investor af tilbageført provision”, siger Teis Knuthsen, Investeringsdirektør, Saxo Privatbank.

I Jyske Bank lyder svaret lidt mere kryptisk: ”Provisionerne håndteres i henhold til retningslinjerne i MiFID2I for henholdsvis porteføljeplejeprodukter og rådgivningsprodukter”, skriver Erling Fløe Kristensen, forretningsdirektør i Private Banking i et skriftligt svar.

Hvordan vil kunden reagere
Det store spørgsmål er, hvordan kunderne vil reagere, når de inden længe begynder at modtage regninger fra bankerne for noget, de hidtil har betragtet som ”gratis.” Det er der flere bud på fra bankerne. Flere mener, at det vil betyde øget opmærksomhed omkring priserne på at investere, og at det vil medføre, at konkurrencen skærpes. Andre frygter, at især folk med mindre beløb under eksempelvis en halv million kroner helt vil fravælge rådgivning.

”For de fleste fuldmagtskunder i banken vil de samlede omkostninger rent faktisk falde. Og da der er tale om begrænsede stigninger i det direkte gebyr, er det vores forventning af kundereaktionen bliver begrænset. Men vi har naturligvis en vigtig opgave i forhold til at få forklaret sammenhængene, siger Peter Normand. Formuedirektør i Arbejdernes Landsbank.

læs hele udgivelsen her

Morten A. Sørensen