Stort set alle investeringsstrateger fra danske og udenlandske finanshuse har udmeldt en forventning om stigende aktiemarkeder i år. Indtil videre er det ellers ret sikre årlige januar rally udeblevet. Spørgsmålet er, om de store bankers investeringsstrateger er blevet for meget salgsfolk og for lidt saglige eksperter. Chefredaktør Morten W. Langer giver i denne analyse sit overraskende bud på, hvorfor vi går svære tider i møde
I Økonomisk Ugebrev har vi meldt vores årsforventninger ud i starten af året, og for aktiemarkedets vedkommende ser vi bestemt ikke nogen fest i 2021. Vores hovedscenarie er, at vi ser et aktieår, som udspiller sig i tre faser: Først en mulig momentumdrevet fremgang i den første del af 2021, som får energi fra udsigten til en åbning af den vestlige verden efter udrulning af vaccinerne. Dette momentum kan blive afviklet hurtigere, end vi aner, og det er måske det, der allerede er ved at ske.
Det bringer os over i anden fase: Nemlig stigende nervøsitet om, hvor lang tid, der trækker ud med nedlukning af samfundene, følgeskaderne på erhvervslivet med efterfølgende værditab og stigende arbejdsløshed, når hjælpepakkerne udfases.
Største negative drivkræfter er dog fortsat udpumpning af kapital fra centralbankerne og finanspolitiske hjælpepakker, der allerede har givet et gevaldigt løft til forventningerne om forward inflations. Altså kan det forventes, at obligationsrenterne stiger yderligere. Og det er ikke godt for aktierne. Påfaldende var det da også, at da USA’s kommende præsident Joe Biden fremlagde sin ny hjælpepakke til 1900 mia. USD, så reagerede markedet med et skuldertræk og blev sendt lidt nedad.
Endelig er der allerede overdrevne forventninger hos analytikerne til de børsnoterede selskaber indtjeningsmæssige comeback allerede fra første kvartal 2021, hvor analytikerne for de 600 største selskaber i Stoxx 600 forventer 40 procent overskudsfremgang i forhold til første kvartal 2020. Her var overskudsfaldet på 38 procent i forhold til kvartalet året før. Så i første kvartal 2021 ses altså et comeback fra indeks 62 sidste år til indeks 87 i år, altså stadig 13 procent efter første kvartal 2019.
Med de fortsatte nedlukninger og usikkerhed om åbning af samfundene, ikke mindst efter den nye mere smitsomme engelske COVID-19 variant, er udsigterne stadig mere usikre. Markedet har på ingen måde nedjusteret Q1 forventningerne efter den nye virkelighed. Snarere tværtimod, idet overskudsfremgangen sås at lande på 36 procent i Q1 for tre måneder siden, og det samme for seks måneder siden, ifølge analytikerestimater indsamlet af Refinitiv I/B/E/S. Og man må unægtelig erkende, at verden – og forventningerne – har ændret sig markant det seneste halve år, men det har analytikerne altså helt ignoreret i deres estimater.
En lang række af de mere uafhængige internationale analysehuse har for længst dømt aktiemarkederne i en historisk boble. En del af disse analyser har været gennemgået på Økonomisk Ugebrevs investeringsnyhedstjeneste, ØU Flash News, som kan følges på ugebrev.dk.
Finanshus: Vild ridt fortsætter i 2021, men omvendt af 2020: Økonomisk vækst op, aktier ned. By Alliance Bernstein: “2020 has proved to be a wild ride for the economy and finance. The economy posted its sharpest one-quarter decline to be followed by the largest quarterly gain. Meanwhile, the Dow Jones Index recorded the 10 largest daily percentage point declines and the 8 largest gains.”
Hvor meget skal renten stige, før aktierne falder sammen? Her er svaret: Morgan Stanley skriver “Now that the deflation narrative which marked most of 2020 is dead and buried, and instead traders are focusing not only on breaking out 10Y nominal yields…… as well as the highest 5Y5Y fwd swaps and breakevens in years…… prompting Morgan Stanley to list five reasons why even higher inflation is coming in the next few months, attention has turned to the only key variable that matters: what yield on the 10Y Treasury will be the catalyst that send stocks plunging?”
J.P. Morgan: Gældsbjerget fører til skattestigninger eller nedskæring: J.P. Morgan har analyseret den stærkt voksende amerikanske gæld. Så længe renten er historisk lav, kan USA klare gældsafviklingen, men en rentestigning er på sigt uundgåelig, mener banken. Hvis renten stiger til 3 pct. i snit mod 1,3 pct. under de nuværende forhold, får USA et finansproblem, så regeringen enten må øget skatterne eller sænke den offentlige service – som i begyndelsen af 90’erne. Det er serviceringen af gælden, ikke gælden i sig selv, der er problemet. Uddrag fra J.P.Morgan
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
399,-
pr. måned
Allerede abonnent? Log ind her